Mest læste
[Lyrikanmeldelse]

1 - Lyrikanmeldelse
Poesi og andre former for trods
2 - Lyrikanmeldelse
Digte 2014
3 - Lyrikanmeldelse
det nemme og det ensomme
4 - Lyrikanmeldelse
White Girl
5 - Lyrikanmeldelse
Hvedekorn, nr 3 / 2012
6 - Lyrikanmeldelse
ABC
7 - Lyrikanmeldelse
Poesibog
8 - Lyrikanmeldelse
Hvedekorn, nr 2 / 2012
9 - Lyrikanmeldelse
Husundersøgelser
10 - Lyrikanmeldelse
Tvillingerne




Marken / Martin Glaz Serup / 104 sider
Edition After Hand. ISBN 978-87-87489-79-9
Anmeldt 24/11 2010, 08:50 af Kasper Anthoni


Marken er besat af konstateringer, bekendelser og forundringer. Marken er alle og ingen på en gang.

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

”Dette er et naturdigt der også handler om andet end naturen, der findes altså andet, tre kolde drivhuse, deres fugtige industri, gule i tågen på marken. Kan man have det sådan, som marken, hvordan kan man identificere sig med den, med sådan et sted, med en pløjet mark, et underligt åbent rum, en krop uden organer.” (side 7)

Således slår Martin Glaz Serup sit langdigt ”Marken” an, og som læser tænker jeg, denne side bør jeg vende tilbage til. En trailer, der siger næsten alt om ”Marken” men samtidig kun er en speget teaser. Der er gjort brug af de mystificerende og næsten horroragtige adjektiver og substantiver: ’fugtige industri’, ’tågen’, ’underligt’ og ’en krop uden organer’. Samtidig er det jo underspillet morsomt. Hvorfor forestille sig at være en pløjemark? Hvorfor dog denne rent ud sagt kedelige antropomorficering? Fordi det er anderledes? Fordi det er nyt? Nej, fordi det er svært – for læseren, det udfordrer…og så er det afsindigt morsomt. Nu er jeg mange linier inde i denne omtale, men lad mig slå fast allerede nu: Dette er et morsomt digt! Det er ikke spor elitært men ej heller plat. Det er ikke ligegyldigt, det er vedkommende, dagligdagsvedkommende som i: ”Marken bruger alt for meget tid på Facebook.” (side 10), ”Marken bruger alt for meget tid på tv.” (side 11) og ”Marken bruger alt for lidt tid på motion.” (side 12)

Der er som antydet i ovenstående citater et underligt men humoristisk udstillende forhold imellem fortælleren og dennes karaktér. Hvem er Marken? Det er jo ikke pløjemarken, for det kan vi mennesker ikke kapere med vores tre dimensioner, at være en pløjemark, en krop uden organer, måske noget mere, noget alment, for det er heller ikke Mikkel, Morten eller Martin for den sags skyld men Marken. ”Marken elskede at danse, at drikke og danse, men efter at nogen ved en firmafest tog billeder med en mobiltelefon og lod dem cirkulere, har det ikke været helt det samme. Marken kan mærke at den har fået svært ved at slå sig løs.” (side 18) Digtet ”Marken” er en mosaik af konstateringer, bekendelser og forundringer. Det er ærligt, som en litterær fortæller nu kan være det, det er vedkommende, det er nutidigt!, det er sjovt!

Mine tanker falder ind imellem på Per Højholts værk fra 1969 ”6512”, der opbygningsmæssigt ligner ”Marken” eller omvendt, kronologien in mente. Og alligevel er dette bare et forsøg på at finde en ’partner’ til Glaz Serups værk. For det er absolut unikt og stærkt i sit udtryk. Så forsøget er lettere forkrampet men gjort. For hvor Højholts værk er tilfældigt (sentressertilfældigt forstås), så er ”Marken” bygget af lagene intro, midte og outro – men med minimal, hvis nogen bemærkelsesvis, udvikling hos personen Marken overhovedet. Vi fornemmer dog en blafren fra psykologiens vinger her: ”Hvis Marken skulle interessere sig for et dyr, en dyreart, hvis den på enelleranden måde blev tvunget til det, skulle vælge, ville den sikkert vælge fuglen.” (side 22, min understregning) for netop dette står i nysgerrig og sjov kontrast til: ”Marken er, efter som barn at have set Fuglene, utryg ved fugle.” (side 46, min understregning) Et sted imellem den humoristiske underspillethed i Markens ærlighed, fordækthed og ligefremhed ligger et uforfulgt psykologisk spor til læseren. Fugl ok, hvorfor? – næsten provokerende fortsat: ”Marken er et meget sensitivt gemyt.” (side 47) Marken, havet og måske-spejlingen himlen og fuglene imellem dem alle. ”Marken tænker sommetider på om havet er blåt fordi himlen er blå, det har den hørt, at havet spejler himlen (…)” (side 19) En nærlæsning værd, ingen tvivl om dette. Værkets opbygning virker som nævnt tilfældig, men som med al anden god kunst, er intet tilfældigt. Således stifter læseren også bekendtskab med ”landskabet”, der ikke har kollegaer, som den behøver at se igen og igen. Og pludseligt er antropomorficeringen af marken som sted meget nærværende igen. Marken er ikke en virkelig person men et billede på noget andet, noget almentgyldigt. Nu troede vi lige, vi kendte ham så godt og så… – men så er det bare marken, pløjemarken, og ’eksperimentet’ fra første side ihukommes…outro.

Dette er en god bog, et godt grin, et zoom ind i hverdagen. ”Marken” er et digt, der fortjener en plads på bogreolen hos de, der elsker humor og ikke tror lyrik kan være andet end selvhøjtidelige alvorsord og en plads samme sted hos de, der tror på lyrikken men ikke anede, den kunne være sjov. ”Marken” er et digt for alle.


Forrige anmeldelse
« Hørekrans «
Næste anmeldelse
» du siger delfiner er søde »


Flere lyrikanmeldelser...