Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Encounters
10 - Filmanmeldelse
Armadillo




The Skeleton Twins (93 min.) Købefilm / Universal
Anmeldt 18/2 2017, 14:30 af Torben Rølmer Bille

Selvmordskomedie


Selvmordskomedie

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Det kan måske forekomme svært, ja ligefrem urealistisk, at forsøge at skabe noget morsomt ud fra emner som selvforagt, depression og selvmord. Dette er faktisk lykkedes for filmen The Skeleton Twins. Det er ikke en amerikansk mainstreamkomedie i gængs forstand, for man sidder som tilskuer ikke og griner uafbrudt, men som bekendt er der heldigvis ikke langt fra tragikken til komikken og det er altså lykkedes instruktør og forfatter Craig Johnson at skabe et fint, lille drama, der til trods for de dystre, selvudslettende elementer også får fortalt sin historie på en ganske forløsende måde.

Dette sker især takket være de to hovedrolleindehavere Kirstin Wiig og Bill Hader, der nok primært forbindes med deres respektive karrierer på Saturday Night Live og en række eksplicit komiske roller. I denne film beviser de at de samtidig magter at indtage mere seriøse, dramatiske roller. Det er måske netop takket være deres tidligere samspil i andre sammenhænge, at de begge ender med at blive så overbevisende i rollerne som tvillingerne Maggie og Milo.

Tonen bliver slået an helt i starten af filmen, hvor der krydsklippes mellem de to hovedpersoner. I hver deres ende af USA forsøger de at begå selvmord. Han drikker sig stiv og skærer håndledene over i badekarret og hun skal lige til at sluge en håndfuld piller, da mobiltelefonen afbryder hendes gerning og en stemme fortæller, at brormand er endt på hospitalet efter et selvmordsforsøg. Selv om de to ikke har talt sammen i ti år, vælger hun alligevel at køre til LA for ham.

Maggie foreslår at Milo for en stund flytter ind hos hende og hendes mand, der stadig bor lidt udenfor New York i samme nabolag, hvor begge søskende voksede op. Han indvilliger lidt modvilligt, men opdager også som filmen skrider frem, at hans Maggie også har sine problemer at slås med, selv om hun indledningsvist forsøger at give ham indtrykket af at hun lever det perfekte middelklasseliv, med fast arbejde, mand som er virkelig sød og et nydeligt hus i forstæderne.

I løbet af filmen finder man ud af hvad det er som plager både bror og søster, hvad det er i deres families historie, der måske har gjort at de på hver deres måde er blevet så usikre på hvad det egentlig er de vil med deres liv, at de uafhængigt at hinanden har overvejet af gøre en ende på det.

På ovenstående beskrivelse kan det måske lyde uendeligt Bergmansk tungsindigt, men det fine ved The Skeleton Twins er at dette tungsind konstant opvejes af en virkelig vittig dialogside, morsomme sekvenser og et hverdagsdrama, der er rigtigt fint skildret. Filmen er noget så usædvanligt som et komediedrama, der har selvmord og depression som omdrejningspunkt, uden at dette føles forceret.

Som nævnt så er det især kemien mellem Hader og Wiig der fungerer. De er ganske troværdige som søskendeparret, der både forsøger at hjælpe hinanden men samtidig også træffer nogle valg undervejs i filmen, der potentielt kan ødelægge hinandens liv. Som det står på omslaget, så vandt filmen i 2014 en pris for det bedste manuskript på Sundance Filmfestivallen i Aspen. Ser man på IMDBs liste over andre priser har den også været nomineret til en ”mest overset film” samme år i Phoenix (en pris som Edge of Tomorrow løb med). Kapellet vil i samme åndedrag også blankt indrømme at vi også havde overset filmen – helt bogstaveligt – da den havde forputtet sig i bunken af tilsendt materiale. Det er der forhåbentlig rettet op på nu, for har man lyst til at se en velspillet film, der basalt set handler om at finde ind til kernen af det som betyder noget i livet, om forsoning, tilgivelse og kærlighed - for slet ikke at tale om muligheden for at opleve god dialog og fint skuespil, så bør man bruge halvanden times tid i selskab med The Skeleton Twins.

I filmens start ser man hvordan bror og søster for foræret nogle små skeletdukker af deres far, men titlen hentyder naturligvis også til alle de skeletter, som de hver især har gemt i deres respektive skabe og som nu kommer væltende ud, idet de, efter ikke at have talt sammen i ti år, atter er sammen. Det er virkelig en overset og overraskende god film, som med garanti vil tiltale alle de der holder af at se film om familieforhold og kærlighed. Lad ikke selvmords- og depressionselementerne skræmme dig bort, for disse til trods ender The Skeleton Twins med at være en utrolig livsbekræftende film, der elegant undgår de værste klicheer, som man måske kunne forvente sig af en film som denne.


Forrige anmeldelse
« Lego Batman filmen «
Næste anmeldelse
» Miss Peregrine’s Home for Pec... »


Filmanmeldelser