Hvad er punk og punkbevægelsen egentlig? Ordet punk er et amerikansk/engelsk slangudtryk, som kuratoren Marie Arleth Skov f. 1980 også formidlede på pressevisningen. Ordet har flere betydninger, bl.a. ”uduelig person, ung bølle, nybegynder, trækkerdreng”; og er ifølge ordnet.dk af uvis oprindelse.

Punkbevægelsen begyndte som en oprørsbevægelse med bl.a. sloganet ”No future” i relation til det engelske samfund i forfald i 70´erne. Oprør mod stigende arbejdsløshed, sociale normer og de politiske konventioner.

Et af kodeordene var autenticitet, og her var bevægelsen en forlængelse af 60´ernes ungdomsoprørere, ligesom de hentede inspirationer i rockmusikken fra denne tid. På den lange bane blev kritikken af samfundet afløst af håb og ønsker om en ny samfundsorden med større frihed for den enkelte og dermed en nyskabelse.

Sex-Pistols var et af de tidligste og mest omtalte engelske punkbands med en kultur der miksede arbejderkultur og avantgardetraditioner. Gruppens manager Malcolm McLaren f. 1946 ejede en modebutik i London, som lancerede det tidligste punk-look sammen med den senere kendte haute-couture-designer Vivienne Westwood f. 1941. Der var tale om bemalede læderjakker, iturevne t-shirts og jeans, og accessoires fra sexindustrien. Hanekam og piercinger kom på mode. Et af de værker der netop åbner udstillingen, er et foto af butikken med overskriften ”SEX”. Så er ballet åbnet!

Udstillingen har sigte mod punkbevægelsen i Storbritannien og Vest- og Østeuropa og giver udover baggrundsviden et bredt og fyldigt kendskab til punkens visuelle udtryk, i alt 130 værker, især fotos i sort/hvid.

Værkerne er udstillet i små intime rum med spotlys, som giver alle fotos en karakter af at lyse som stjerner på en natklar himmel der skaber en æggende intensitet. Fotos krydret med artefakter som smykker, beklædningsdele og ikke mindst et cognac-farvet skindbeklædt trommesæt. Hvad der er vigtigst at have for øje, er dog, at fotos ikke var det primære fokus. De var en visuel afledning af at anvende kroppen som et lærred. Kroppen som et billede.

Når fotokunsten er udstillingens dominans, bliver det netop relevant at inddrage den franske filosof og semiolog Roland Barthes´ (1915-1980) metode til analyse fra Det lyse kammer (1980). Barthes skelner mellem 1. Studium, dvs. billedets brede kulturelle og historiske betydning samt konkrete information og 2. Punctum, der formidler det overraskende og det uventede som rammer beskueren personligt og emotionelt.

De mange fotos giver klare og utvetydige billeder af punkbevægelsen som hidrører det historiske og kulturelle almenkendte stof hvorimod en lille gruppe fotos formidler næsten gruopvækkende følelser af smerte og afmagt, der ifølge Barthes er en del af Punctum. Her tænkes der f.eks. på Cornelia Schleime f.1953 fra DDR, og det ikoniske foto Bondage fra 1982 der viser en smuk, ung kvinde som skimtes bag reb bundet om hoved, hals og skuldre. Hun forsøger her at formidle sårbarhed og kontroltab. Værket er udlånt af Neue Nationalgalerie i Berlin. Schleime var en central skikkelse i det alternative kunstmiljø i Prenzlauer Berg i DDR, men efter hun fik udstillingsforbud i 1981 af DDR-regimet, flygtede hun i 1984 til Vestberlin.

Udstillingen ledsages af et flot katalog, grafisk talt, med otte uddybende og perspektiverende artikler af internationalt anerkendte forskere i del I: udgivet af Marrow Pres 2026 og formidling af mange af udstillingens værker i del II. Marie Arleth Skov (red.) skriver i det indledende kapitel:

”Kroppen er vores bindeled mellem os selv og verden omkring os. Historisk såvel som i dag bliver det kropslige hele tiden reguleret af alt fra sociale normer til kønnede forventninger. Kroppen er således et rum, hvor kulturelle og politiske magtforhold tørner sammen i forsøget på at definere og kontrollere, hvordan kroppen bør (og bestemt ikke bør!) være. Punkens indbyggede refleks er (det er selvklart) at ty til oprør og ulydighed” s. 11. Og hun giver dermed begrundelse for udstillingens titel ”ULYDIG. Kroppen i punkt”.

Matthew Worley skriver videre i afsnittet Om punk og Marquis de Sade for lige at minde os om at punkens idealer har rod i en af oplysningstidens forfattere – Marquis de Sade (1740-1814), med andre ord ældgamle tanker:

”De yderligheder, Sade forestillede sig, sprængte alle rammer og gav næring til forskellige teorier om det grænseoverskridende og opstillede umulige krav til både sex og køn. Det fandt genklang i punkens fascination af det afvigende, det kriminelle og det abjecte” (s. 132).

Alexander Pehlemann f. 1969 skriver i afsnittet: Vild vækst i murens skygge om punk i DDR og hvordan Nina Hagen f.1955 blev punkens mor i Vesttyskland i 1978 efter tidligere debut i DDR. Et andet band Rosa Extra flyttede fra det nordlige Østtyskland til Berlin og blev et af landets først punkbands, men blev nødt til illegale optrædener i begyndelsen og oftest standset af politiet. Pehlemann skriver bl.a. om bandet: ” I pogodansen kombinerede man en enorm iver efter at udsætte sig selv for fysisk fare mod et fælles ritual, der bød på vilde udladninger af indre og ydre aggression. Punkerne lignede plukkede paradisfugle og fremstod meget fremmedartede i den grå, standardiserede DDR-offentlighed” (s. 100).

Summa summarum. At sammenfatte ord, billeder og stemninger fra udstillingen og kataloget synes lige så svært som at knuge sand. Så snart man begriber noget, mister man orienteringssansen et øjeblik efter og det er netop udstillingens og katalogets kvalitet at give så nuanceret og bredt et billede af punkens univers. Krydret med perspektiveringen til vor egen tid hvor mange, især unge, fortsat kæmper med troen på en fremtid med klimakrise og krige rundt omkring i verden, synes udstillingens bundlinje at give al magt til skaberkraften. Den er kommet for blive!