Du ved det godt. Helt inderst inde. Det, som du har svært ved at dele med andre. Det, som du synes er vildt pinligt. Det, som du fortryder hver dag. Det, som du ville ønske du aldrig havde gjort. Vi bærer alle på hemmeligheder i forskellige størrelser – ting fra livet, som du er helt sikker på at andre ville dømme dig for, ting som du helst vil gemme langt væk. Vores alles dybeste hemmeligheder er omdrejningspunktet i tegneserien Hemmelighedernes Domstol, som forlaget Fahrenheit netop har udsendt.

Det skal vise sig, at de numre i Steven T. Seagle og Teddy H. Kristiansens tegneserie House of Secrets som er blevet samlet i den fine hardbackudgave, består af de fem første afsnit i en serie, der ifølge internettet indtil videre har 25. Ret beset står der også Bind 1 på ryggen af udgivelsen og der bliver i ekstramaterialet (der primært består af skitser, tekst og interviews efter selve tegneserien) nævnt at der er langt mere i vente. Til trods for det kan dette første bind af Hemmelighedernes domstol sagtens læses som en form for afsluttet fortælling.

Hovedpersonen i Hemmelighedernes domstol hedder Rain Harper. En ung kvinde, der er stukket af hjemmefra og med god grund, for som hun fortæller en fremmed der har givet hende et lift helt i starten, så er hendes far en ”stor kanon” ind for organiseret kriminalitet og desuden en mand der har begået voldsomme overgreb på både Rain og hendes bror. Hun er på vej til Seattle, for at komme så langt væk hjemmefra som muligt.

Mens vi følger Rain skiftes der også til en parallelfortælling, der foregår i det forladte hus, Rain en håndfuld sider senere kommer til at bo i. Her ser vi en ung, unavngiven mand, der synes at have mistet kontrollen over sin førlighed. Han tvinges af en slags ukendt kraft til at gå ind i huset, gennem de øde lokaler for at ende op ved hvad der umiddelbart ligner døren til et kosteskab. Døren åbner sig og men det syn der møder ham, er ikke konserves eller rengøringsartikler. I stedet ser han en stor domssal, hvor mærkværdige skikkelser indkalder Henry Halliker til domsafsigelse.

Det er nemlig i dette kosteskab, at Hemmelighedernes Domstol fra tid til anden holder til. Domstolen består af en række spøgelsesagtige væsener, der alle har hver deres baggrund for at være endt her. For at det hele kan gå ´retfærdigt´ til har domstolen også brug for et vidne, og som du måske har gættet ender Rain med at være den, der skal overvære flere af disse mærkværdige retssager. Inden dommen fældes, konfronteres de anklagede med deres mørkeste og dybeste hemmeligheder. Det er så op til Rain at bevidne denne historie og eventuelt komme med indsigelser til den dom der efterfølgende fældes.

Hvis den anklagede bliver kendt skyldig, så forvises de til kælderen. En form for paranormalt fængsel, som det er nærmest umuligt at bryde ud fra. Kendes den anklagede for uskyldig, til trods for deres ugerninger, idømmes de ”evigt liv” og slippes atter løs i vores verden.

Selvsagt er det denne overnaturlige del af fortællingen der har givet tegneserien sit navn, men fortællingen om den rodløse Rain, den unge, venlige sambo og ikke mindst det grungeband som Rain lærer at kende på godt og ondt, er mindst lige så fascinerende som de historier der afdækkes i retssagerne. Balancen mellem det dagligdags og det fantastiske fungerer og så gør de mange forskelligartede retssager at der bliver brugt plads til at fortælle hver af de anklagedes skæbnefortællinger.

Hemmelighedernes domstol er bestemt en tegneserie for voksne, for Steven T. Seagles historier er fyldte med voldsomt materiale, der ikke egner sig for børn og unge. Dertil kommer at den fremragende tegner Teddy H. Kristiansen (i samarbejde med farvelægger Bjarne Hansen) skildrer begivenhederne i en ekspressiv streg, der fungerer helt forrygende i samspil med teksten, men som også kræver en læser der kan påskønne den valgte tegnestil.

Det eneste anmelder måske blev en smule skuffet over, var den måde historien afrundes på. Dette fordi det [og her kommer en spoiler som du kan undgå ved at lade øjnene vandre til næste afsnit – red.] antydes at Hemmelighedens Domstol er noget der måske foregår i Rains bevidsthed. Dette synes ikke at give megen mening, især ikke ved genlæsning af historien. Det er dog op til læseren at tolke på hvad der er op og ned. Derfor er dette aspekt i tegneserien heller ikke ødelæggende for de mange gode historier, læseren præsenteres for undervejs.

Hvordan det går med bandet som Rain er begyndt at skrive tekster til, hvordan det går med hendes unge sambo Traci eller hvad dommen bliver over de mange forskellige anklagede som vi møder (bandt dem en fra førnævnte band) bliver du selv nødt til at læse tegneserien for at finde ud af. Måske vil det vise sig at vores hovedperson også gemmer på en masse hemmeligheder, der måske ikke tåler dagens lys. Gad vide hvad de kan være, nu hun uproblematisk kan snakke om de overgreb hende og broderen blev udsat for?

Hemmelighedernes domstol er en solidt fortalt tegneserie der vil appellere til alle de der holder af tegneserier som f.eks. The Sandman, Department of Truth, eller andre serier, hvor virkeligheden afbrydes af overnaturlige hændelser. Lad os derfor håbe på, at dette blot er første bind i en længere serie og at Kapellet og resten af tegneseriedanmark derfor kan glæde sig til flere domsafsigelser i Seagle og Kristiansens retssal.