Mest læste
[Tegneserieanmeldelse]

1 - Tegneserieanmeldelse
Fimbulvinter
2 - Tegneserieanmeldelse
En dyne af sne
3 - Tegneserieanmeldelse
Batman – Bogen om Nattens Ridder
4 - Tegneserieanmeldelse
Når jeg ikke er til stede
5 - Tegneserieanmeldelse
Det kinesiske værelse
6 - Tegneserieanmeldelse
Goliat
7 - Tegneserieanmeldelse
Einherjar
8 - Tegneserieanmeldelse
Mimbo Jimbo
9 - Tegneserieanmeldelse
Kakofonia
10 - Tegneserieanmeldelse
Flere Post-It monstre

Sommeren før stormen / Eudor / 64 sider
Tekst: Ole Phil, ill: Ole Phil
Anmeldt 11/8 2026, 14:14 af Torben Rølmer Bille

Ekspressiv tegnet tur til fortidens Bornholm


Ekspressiv tegnet tur til fortidens Bornholm

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Forlaget Eudor har specialiseret sig i at formidle kultur, historie og videnskab på en måde så læseren nærmest ikke opdager at man lærer noget mens man læser. Dette er blevet gjort blandt andet gennem en række tegneserieudgivelser, der fortæller historien om nogle af danmarks mest berømte videnskabsmænd, som Niels Bohr , Inge Lehmann eller den om H. C. Ørsted. I Ole Phils meget flotte Sommeren før stormen skiftes fokus fra videnskabens til malerkunstens verden.

Hovedpersonerne i Sommeren før stormen er den danske maler Oluf Høst og dennes hustru Hedvig. Titlen er en henvisning til at historien udspiller sig i sommeren 1914. Sommeren før Første Verdenskrig bryder ud. Selv om en kommende konflikt italesættes af både parret selv og af de mange kunstnerkollegaer de mødes med under opholdet på Bornholm, så er det ikke denne der fylder mest, det er derimod betragtninger om kunsten og livet.

Som de der interesserer sig for kunst vil vide, så var Oluf Høst barnefødt på Bornholm i Svaneke og besøger du solskinsøen vil du også kunne se en del af mandens malerier på de lokale museer. Høst var som mange i sin samtid (bla. de malere der også optræder i tegneserien: Isakson, Weie, Rude, Salto & Køie) kraftigt inspireret af de nye, ”vilde”, franske malere, primært Cézanne, som det siges direkte (s.30).

Lige som datidens nye tendenser i malerkunsten har Ole Phil også gået til opgaven med sin tegneserie ved rent grafisk at forsøge at tilnærme sig den ekspressive stil som man kan opleve i disse maleres værker. Det er helt tydeligt at se, at figurererne bevæger sig rundt på forskellige lokaliteter på Bornholm. Vi ser både Oluf og fruen male på de steder, som man kan opleve på deres malerier, men skildret i en alt andet en naturalistisk farvetoning.

Vi inviteres med til frokost i det grønne når kunstnerkollegaerne mødes til røget sild, snaps og godt selskab. Sammenlign blot forskellen mellem den sammenkomst af kunstnere skildret i tegneserien med Krøyers næstmest berømte skilderi Hip, Hip Hurra https://ps-kroyer.dk/galleri/1888-hip-hip-hurra/ (hans mest berømte være Sommeraften ved Skagen Sønderstrandhttps://da.wikipedia.org/wiki/P.S._Kr%C3%B8yer#/media/Fil:P.S._Kr%C3%B8yer_-_Summer_evening_on_Skagen's_Beach._Anna_Ancher_and_Marie_Kr%C3%B8yer_walking_together._-_Google_Art_Project.jpg – red.), for ved selvsyn at opleve det visuelle skift som er sket i løbet af ganske få år.

Med frygt for at gentage pointer fra andre anmeldelser af tegneserieudgivelser fra Eudor, så er der efter selve tegneserien inkluderet en håndfuld sider, der er mere faktatunge. I Sommeren før stormen får læseren først et par sider med en række fotos og tekst om virkelighedens Oluf og Hedvig Høst. Dernæst følger en enkelt side, hvor de læsere, der gerne vil vide mere om farver og farvers forhold til hinanden kan blive lidt klogere. Det er fin formidling, for i tegneserien taler kunstnervennerne nemlig om den helt særlige måde som både førnævnte Cézanne, Gaugin og van Gogh bevidst benytter rene farver og komplimentærfarver til at skabe helt unikke stemninger. Endelig er der en håndfuld af Ole Phils skitser og endelig en kort biografi om tegneseriens skaber.

Tegneserien er muligvis primært tiltænkt som et godt supplement til undervisningen i billedkunst (og måske historie?) for selv om anmelder aldrig har undervist i disse fag, så vurderes det at det at Sommeren før stormen vil være et dejligt afbræk fra de mere tekstunge materiale, som eleverne skal igennem. Den fungerer ikke alene som en ultrakort biografi om Oluf Høst, dennes kunst og de diskussioner om kunstens væsen som foregik på dette tidspunkt. Det er ligeledes som en meget flot, ekspressiv tegneserie der kan nydes for sit stærke grafiske udtryk. Ole Phil har med stor succes har formået at fortælle historien om Høstparrets ferietur på en måde der minder om den stil man finder i Høsts og kollegaernes malerier.
Sommeren før stormen er en interessant, meget anderledes men også virkelig interessant måde at gribe opgaven an på. Ole Phil er en virkelig dygtig tegner og formidler. Selv om emnet måske er ganske nichepræget, så vil udgivelsen nok være superinteressant for de der generelt er interesseret i kunst, tegneserier og historie, samtidig med at den sagtens kan læses udelukkende som en tegnet biografi.

Endnu engang viser Eudor, at de er vildt gode til at skabe udgivelser der placerer sig solidt mellem underholdning og formidling.

Forrige anmeldelse
« Den atlantiske trussel «
Næste anmeldelse
» Noir Burlesque 2 »