Som dreng var Kapellets skribent utroligt fascineret af det gamle Ægypten. Så alt der handlede om mumier, pyramider og hieroglyffer blev opsøgt og slugt med stor iver. Det samme gjaldt for tegneserier. Derfor var de nogle af de hyppigst læste tegneseriealbum i barndomshjemmet foruden Faraos Cigarer de to album med Blake og Mortimer Manethons papyrus og Horus´kammer, måske bedre kendt som Pyramidens hemmelighed.

Nu er denne fantastiske fortælling så blevet genudgivet som anden del i Cobolts serie om Blake og Mortimers klassiske eventyr under titlen Den store pyramides mysterium. Selv om forsiden er ny, så var læseoplevelsen lige så god som dengang far var dreng. Den eneste forskel er jo, at anmelder i forvejen godt vidste hvad der ville ske undervejs. Dertil kommer at samlebindene fra Cobolt også inkluderer en del information om denne tegneseries tilblivelse, skitser og endda en lille bonustegneserie, som vi kommer tilbage til senere.

I denne fortælling rejser Blake til Ægypten, for at hjælpe en kollega med at tyde et papyrusfragment, der på sigt leder dem på sporet af et hidtil ukendt kammer i Cheopspyramiden. Blake er dog langt fra den eneste der er på skattejagt, for selvfølgelig har også ærkefjenden Olrik opsnappet at der muligvis gemmer sig en enorm guldskat fra oltiden dér.

Så mange år før Indiana Jones selv tog til disse himmelstrøg for at lede efter pagtens ark, var Blake og Mortimer kommet ham i forkøbet og ledte med olielanterner i hånd, blandt dødsfælder og intrigante skurke efter guld i ørkenen. Så selv om både tegnestil og de mange, meget ordrige tekstbobler måske kan forekomme en anelse gammeldags, så er fortællingen fuld af dramatiske begivenheder, fascinerende figurer og ikke mindst meget flotte, detaljerede illustrationer.

Man fornemmer nærmest fra første billedramme, at Edgar P. Jacobs var mindst lige så betaget af Ægyptens mysterier som førnævnte anmelder in spe. Denne fortælling er også radikalt anderledes end Sværdfiskens hemmelighed idet den i stedet for fantastiske science-fictionelementer benytter sig af en langt mere traditionel, eventrylig skattejagtsfortælling.

Überskurken Olrik og dennes håndlangere opdager naturligvis ganske hurtigt at Blake er kommet i kontakt med den excentriske tyske ægyptolog Grossgrabstein (da. Stor-gravsten) der leder udgravningen. Af samme grund forsøger han gentagne gange at skaffe fortællingens to hovedpersoner af vejen. Blake vågner eksempelvis op en nat på sit hotelværelse ved synet af en kæmpecobra der nærmer sig hans seng og idet Mortimer er på vej til Ægypten for at hjælpe sin ven, bliver han kaldt til en telefonboks, hvorefter en af Olriks håndlangere skyder ham tre gange på klods hold i lufthavnen. Faktisk er sidstnævnte hændelse noget af det sidste der skér i historiens første del og man kan kun forestille sig hvor spændte læserne var på at få fortsættelsen tilbage i 1950.

Selv om denne tegneserie er 76 år gammel, så er den stadig utroligt læsværdig. Edgar P. Jacobs var på det hold der arbejdede for Hergé på mange af Tintins eventyr og selv om tegnestilen muligvis kan minde om den i Tintin, så er Jacobs egne historier præget af langt større alvor, virker mere realistiske i deres fortælling end dem man kan opleve populære reporter blive udsat for.

Som det nævnes i ekstramaterialet til dette samlebind, så forsøgte Jacobs på sin redaktørs opfordring i et par scener i anden del at lave et par billedrammer med mere humoristisk indhold. Eksempelvis ser vi Blake stå nærmest lodret ud fra en dør med hår og skæg strittende vildt om sig, idet han tager fat i det elektrificerede dørhåndtag. Læserne var dog ikke enige med redaktøren om at serien skulle være mere letbenet, idet denne scenen fik flere faste læsere af magasinet som serien oprindelig optrådte i til at sende klagebreve afsted.

Klagesang kommer i al fald ikke til at lyde fra Kapellet, for Den store pyramides mysterium er klassisk tegneseriekunst når det er allerbedst. Som nævnt, har man i dette samlebind også valgt at trykke Jacobs´ fire sider lange tegnede fortælling om hvordan det efter mange års trængsler i virkelighedens verden lykkedes Howard Carter at lokalisere Tutankhamons grav – en historie tegneren selvsagt var meget inspireret af, da han skabte dette ørkeneventyr med Blake og Mortimer.

Som med rigtigt mange andre af de flotte samlebind Cobolt udgiver, er der igen tale om bøger af høj kvalitet. Stift bind, lækkert mat papir af god kvalitet, masser af interessant ekstralir og selvfølgelig en ganske medrivende eventyrfortælling, der byder på masser af mystik, skumle skurke og imponerende interiører.

Uanset ens forhold til tegneserien som medie, så kan man ikke undgå at blive imponeret over det rent håndværksmæssige. Jacobs var en meget dygtig tegner og gik lige som kollegaen Hergé utroligt meget op i at få alle de detaljer og historiske begivenheder som han bygger sin fiktion på til at være så præcise som muligt. Endelig, så er det vanskeligt ikke i disse urolige tider, at længes lidt tilbage til en tid, hvor selv de værste skurke i bund og grund opførte sig som mere som gentlemen end som uhyrer. Af samme grund kan Kapellet ikke andet end at anbefale denne genudgivelse på det allervarmeste.