Selv om man som redaktør for et online kulturtidsskrift forsøger at følge med i så mange forskellige dele af kulturlivet som muligt, er det i sagens natur ikke muligt at være opmærksom på alle ting, der foregår rundt omkring i verden eller for den sags skyld blot indenfor Danmarks grænser.

Et godt eksempel er at undertegnede ikke kendte til den nationale skrivekonkurrence for børn, der hedder 500 ord. Det bibliotekerne i Århus, der hvert år siden 2017 har inviteret de 9-14-årige til at deltage. Hvert år angives et overordnet tema og som konkurrencens titel antyder må de historier der sendes ind være maksimalt 500 ord lange, hvilket svarer til ca. en A4-side, som der står i reglerne.

Hvert år kåres der to vindere i denne konkurrence. Den ene vinder får mulighed for at komme på et et ophold på Brønderslev forfatterskole og den anden vinders historie bliver udgivet i en bogform, illustreret af en professionel kunstner, hvilket præcis er det der er sket med 13-årige Olivia Mulvad Sandviks vinderfortælling fra 2025 Det ukendte er.... Den har forlaget Forlæns udsendt, ikke som traditionel illustreret (børne)bog, men i stedet i et format der minder allermest om en tegneserie.

Det er en både dyster, moden og tankevækkende historie unge Olivia Sandvik har skabt. Selv om teenageårene ofte er fyldt med tanker om alt muligt forskelligt, så handler hendes historie primært om døden. Om en person der omgivet af hospitalets hvide vægge får at vide, at lægerne har besluttet at indstille behandlingen og at vedkommende derfor bør indstille sig på snart at dø.

Læseren følger med patienten på denne sidste rejse mod ukendt farvand, alt imens fortællerstemmen næsten krampagtigt forsøger at holde fast i de minder, de personlige tanker og alle de andre ting, der gjorde hovedpersonen til den hun var.

Det er Thit Bitsch der har begået illustrationerne til Olivias korte fortælling og det har hun gjort med stor ekspressiv poesi. Hele bogen er lige som forsiden holdt i lilla og hvid, med kun ganske få egentlige billedrammer undervejs. Tekst og illustrationer flyder sammen til et nærmest organisk hele og bliver endda ganske udflippede især da læseren trækkes med gennem selve dødsoplevelsen, der også er virkeligt fint skildret med ord.

Selv om det muligvis er en spoiler [og undgå den ved at lade dit blik glide til det næste afsnit – red.] så slutter Olivias historie ikke i dødsøjeblikket, for hovedpersonens sjæl bevæger sig ud af kroppen, ud af hospitalet og gennem et række abstrakte mystiske dimensioner, inden sjælen, der nu synes at være blevet tømt fra den døende kræftpatients minder, ender med at fare ind i et nyfødt barn. Muligvis har man mistet sit tidligere selv, men der er håb i at livet ikke blot stopper helt, men at man får mulighed for at starte forfra igen. En meget smuk tanke om reinkarnation fra en 13-årig.

I sagens natur er Det ukendte er... en udgivelse der er ganske hurtigt læst, men det er også en der er så tilpas velskrevet og ikke mindst så stemningsfyldt illustreret, at det er en bog man får lyst til at læse rigtigt mange gange. Tekst og tegninger passer i denne anmelders optik i al fald virkeligt fint sammen.

Selv om temaet er dunkelt, og mange måske ikke tænker at dette er en børnebog, til trods for at den er skrevet af en meget ung forfatter, så kan en lille historie som denne også være et kærkomment springbræt til at få talt om døden, med de lidt større børn i ens familien. Langt de fleste af os opdager på et forholdsvis tidligt tidspunkt i vort liv, at vi kun er her på jorden i et begrænset antal år og der er sikkert også rigtig mange børn, såvel som gamle, der går rundt i dagligdagen og plages af en egentlig frygt for døden. En frygt for netop det ukendte. Selv om ingen af os konkret ved hvad der sker, når vores krop ikke kan længere, så giver Olivia Mulvad Sandvik da et ganske opløftende bud på dette og vildt nok gør hun det i løbet af kun 500 meget velvalgte ord.