Mest læste
[Tegneserieanmeldelse]

1 - Tegneserieanmeldelse
Fimbulvinter
2 - Tegneserieanmeldelse
En dyne af sne
3 - Tegneserieanmeldelse
Batman – Bogen om Nattens Ridder
4 - Tegneserieanmeldelse
Når jeg ikke er til stede
5 - Tegneserieanmeldelse
Det kinesiske værelse
6 - Tegneserieanmeldelse
Goliat
7 - Tegneserieanmeldelse
Einherjar
8 - Tegneserieanmeldelse
Mimbo Jimbo
9 - Tegneserieanmeldelse
Kakofonia
10 - Tegneserieanmeldelse
Flere Post-It monstre

Forfatterspiren / Forlaget Fabel / sider
Tekst: Jacob Thybo, ill: Jacob Thybo
Anmeldt 4/11 2025, 15:36 af Torben Rølmer Bille

Hyldest til Steinbeck


Hyldest til Steinbeck

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Tegneserier kan mangt og meget. Faktisk er der nærmest ingen grænser for, hvad mediet kan og på den måde slægter tegneserien filmen og romanen på, idet det kun er fantasien (og i filmens tilfælde dens budget) der sætter grænserne for hvad der kan blive fortalt.

Selv om du muligvis tror at tegneserien udelukkende består af talende ænder, superhelte og verdener der trodser naturlovene, så er der også masser af tegneserier, der benytter mediet til at fortælle mere jordnære fortællinger. Det har vi her i Kapellet set et utal af gange før, som f.eks. i Taniguchis Min fjerne barndomsby, hos Will Eisner eller Raina Teglemeier – værker der alle er meget forskellige, men som har det til fælles, at de transporterer læseren tilbage til fortiden.

Det samme sker i Jacob Thybos Forfatterspiren der er blevet udsendt på Forlaget Fabel. Her bringes læseren ikke kun tilbage i tiden, men også til USA. Vi befinder os i tiden efter Første Verdenskrig og nærmere bestemt så ankommer tegneseriens hovedperson Jason til byen Monterey i Californien. Han vil være forfatter og er derfor draget til kysten, for at finde inspiration til hans store amerikanske roman.

I byen møder han en masse meget forskellige mennesker. Der er en gruppe mænd, der hænger ud ved busstationen, hvor de drikker vin og hygger dagen lang. Der er de to fyre, Lennart og Jürgen, der gemmer sig i skoven, fordi Jürgen - der er læge - angiveligt var skyld i en ung piges død, efter hun fik en abort. Lennart er i modsætning til Jürgen en stor fyr, der dog er mentalt tilbagestående.

Måske lyder disse figurer som nogle du synes du har mødt før og det har du hvis du har læst et par af John Steinbecks mest berømte romaner, Dagdriverbanden og Mus og mænd. Forfatterspiren er nemlig Thybos hyldest til den amerikanske forfatter og det meget humane menneskesyn, der gennemsyrer Steinbecks fiktion.

I Forfatterspiren er der desuden indlagt et slags mysterie, der fungerer som tegneseriens centrale fremdriftselement. Der er nemlig en ung kvinde i byen, der tilsyneladende er sporløst forsvundet. Hende sætter Jason sig for at finde frem til og det er på denne tur han kommer til at møde mange af historiens øvrige personer og endda bliver nødt til at tage til Wyoming, for at forfølge et spor dér.

Det virker som om Jacob Thybo ikke alene er stor fan af Steinbeck, men også af førnævnte Will Eisner (og hvilken tegneserienørd med respekt for sig selv er ikke det? - red.). Dette ikke kun fordi Eisners erindringsfortællinger foregår i omtrent samme tidsperiode i USA og selv om Thybos tegnestil er lidt mere kantet (og i fuldfarve), så synes der alligevel at være fællestræk i ønsket om at fortælle historier med udgangspunkt i almindelige menneskers liv.

Første gang vi her i Kapellet anmeldte en tegneserie af Thybo var da vi modtog den lidt ujævne Arminus https://kulturkapellet.dk/tegneserieanmeldelse.php?id=198 tilbage i 2018. Siden dengang er Jacob Thybo blevet en langt bedre tegner. Det virker som om han har fået langt større rutine i at sætte billedrammer sammen, plus at hans persontegninger er blevet både bedre og mere detaljerede. Rent personligt tænker anmelder, at Hr. Thybo godt kunne blive en kende bedre til at tegne kvindeansigter, da de har en tendens til at fremstå meget maskuline. Herudover hverken kan eller bør man klage over tegnestilen, for den er både meget personlig og udtryksfuld. Måske er Forfatterspiren også langt mere vellykket end Arminus idet det denne gang er Jacob Thybo, der (sammen med Steinbeck – red.) selv har skrevet historien. Forfatterspiren fremstår i al fald som et langt mere vellykket og helstøbt projekt. Den er fint fortalt i både billeder og ord – ord, der heldigvis ikke kommer til at dominere for meget, for til trods for at der bliver fortalt mange små historier undervejs, så er der også en klar rød tråd gennem albummet, der gør at man ikke forvirres unødigt.

Så hvad enten du holder af Steinbeck, aldrig har hørt om ham eller blot har lyst til at støtte op omkring en stadig voksende, dansk talentmasse af tegneserieskabere, så giv Forfatterspiren et skud. Den er i al fald en stor kærlighedserklæring til Steinbecks romaner og som der står på bagsiden af tegneserien, så kan denne udgivelse muligvis give dem der kan lide tegneserien lyst til at kaste sig over Steinbecks mange, fremragende romaner.

Forrige anmeldelse
« Anna Laurine Kornum «
Næste anmeldelse
Ikke flere anmeldelser