Det kan måske være vanskeligt at definere satire, men hvis anmelder skal forsøge, så handler det om at man laver sjov med et aktuelt, samfundsrelevant emne. Ofte på en måde hvor man smører så tykt på eller søger at provoke modtageren. Når satiren er bundet til det aktuelle, så betyder det også at dens effektivitet hænger sammen med hvor frisk erindringen om de politikere, emner, mediepersonligheder eller tendenser som skildres er.

Du kan afprøve dette i praksis. Bliv blot siddende ved din computer og klik dig dovent forbi DRs arkiv Gensyn. Her kan du tage et hurtigt gensyn med satireporgrammerne Uha-Uha eller Ikk´ fra 1970´erne. Der er sikkert flere at sketchene der stadig vil more dig, men er du for ung til at have oplevet Hilmar Baunsgaard eller Erhard Jacobsen i aktion, så virker parodierne af disse mildest talt ganske mærkværdige.

I kontrast er det nok nemmere for dig at huske Covid-19 epidemien, Mark Fonscecas kæresteri med en 15-årig eller den stadig verserende debat om kønsidentitet. Hvis en eller flere af disse er i frisk erindring og du samtidig har en mellemlang uddannelse eller er fast forbruger af nyhedsmedierne, så vil du sikkert lige som Kapellets anmelder (og tydeligvis også digter Søren Ulrich Thomsen) synes at Christoffer Zielers B´læst er både morsom og tankevækkende læsning.

B´læst har siden 2020 optrådt i Weekendavisen og et udvalg af disse striber er nu blevet samlet og udgivet i bogform af forlaget Cobolt. Titlen har, som du sikkert allerede har luret, en klar tvetydighed. Den kan læses som ”blæst”, et slangord der betyder ”dumt” eller ”skørt”, men titlen kan også læses som ”belæst” –noget der antyder, at indholdet henvender sig til de læsere der er vant til at læse ting med et højt lixtal og som besidder en generel god viden om tingenes tilstand..

Efter at læst Zielers bog fra cover til cover, så kan det afsløres at titlen faktisk dækker fint over begge begreber. Der er nemlig både striber der er vildt fjollede og ofte finder du i de ganske omfangsrige tekster der er knyttet til illustrationerne en mængde referencer til konkrete hændelser og personer. Det er f.eks. ikke vanskeligt at genkende Martin Krasnik (chefredaktør på Weekendavisen - red.) der optræder flere gange undervejs, forudsat at du altså ved hvordan han ser ud.

En anden ting der kan siges om satire, er at den ofte går lige til grænsen eller for den sags skyld tager en højoktans amerikanerøse og laver donuts langt over selvsamme grænse. Dette sker også her. For lige som narren ved middelalderens hof ikke blev henrettet selv hvis han gjorde grin med selveste regenten, så kan satirikeren frit ytre sig om selv de mest uhyrlige ting, uden at frygte for repressalier. Det er jo ’satire!’ Det skal dog ikke forstås, som om at anmelder antyder, at Zieler blot skjuler sig under satirefanen, for alle - uanset politisk tilhørsforhold, religion, race, køn eller social status får undervejs i striberne tørt på.

B´læst består sjældent af en enkelt tegning, men ofte af flere billeder tilsat betydelige mængder af tekst. Selv om Zieler er en virkelig dygtig tegner, så er han også en dygtig skribent og hans tekster fylder som ofte næsten lige så meget - hvis ikke mere - end illustrationerne.

’ Tag nu eksempelvis dette tekstuddrag: (og husk nu, før du farer til tasterne fordi du er sur på Kapellet, at dette er satire – red.) : ”Gregers, der er lektor i biologi, er barsk. Han giver bare nul trigger warnings, nej, han lyver aktivt om, at lektionerne ikke indeholder racistisk materiale, men så, BANG! kommer der alligevel racisme midt en time der skulle handle om fotosyntesen. De studerende bliver så overraskede, at fire af dem dør.” Det skal samtidig siges, at tegningen hvor ovennævnte Gregers peger på en skærm der gengiver forsiden fra Tintin i Congo også er vildt sjovt tegnet.

Som allerede nævnt skal du have lyst til at læse, hvis du anskaffer dig denne bog, men har du det (og hvem har ikke det? – red.), så er der også masser af underholdning at finde i den. Der laves grin med politik, generationsforskelle, kønsdebatten, kulturen i bredeste forstand og meget mere. Striberne er ikke gengivet kronologisk, men derimod samlet i en slags kapitler, der via deres overskrift giver en tematisk sammenhæng.

Striberne i B´læst er muligvis ikke nogle der vil behage alle slags læsere, for selv folk der normalt godt kan lide satire kan muligvis godt blive hægtet af, grundet det lettere elitære sprog, selv om der selvsagt også tages tykt pis på dette. Faktisk var de striber hvor der bliver fluekneppet sprog nogle af dem, som anmelder fandt allersjovest. Dette skyldes selvfølgelig også at Kapellets udsendte selv har en længerevarende humanistisk uddannelse med sig i rygsækken og derfor ganske nemt kan relatere til disse.

Uanset uddannelsesmæssig baggrund, så er det også ganske tydeligt for lægfolk at Zieler er en superdygtig og lidt skæv tegner, der både magter det karikerede og det superdetaljerede. Hans evner skaffede ham da også en Pingpris i 2024 i kategorien ”Årets journalistiske tegner”. Uanset hvad du ellers måtte mene om priser, så er dette helt velfortjent, for det er lykkedes ham at skabe et ganske unikt univers, der sætter et kulørt og ordrigt troldspejl op foran os alle sammen.