Før du tænker, ”WHAT? Er der en ny tegneserietrilogi fra Bilal?” så skal vi her på Kapellet skynde os at fortælle, at det tre enkelte bind i Jorden i oprør (som retteligt består af albummene Animal´Z, Julia & Roem og Luftens farve) oprindeligt udkom i perioden 2011-2015. Som du måske også ved, så er Kulturkapellet også et sted hvor vi tillader os at omtale ting, der muligvis ikke har direkte aktualitetsværdi, men som i den grad fortjener at få opmærksomhed. Det gælder i særdeleshed for serien Jorden i oprør.

Har du tidligere læst undertegnedes anmeldelser af Bilals tegneserier, så har du også opdaget at det er nærmest umuligt for anmelder at være objektiv. Kapellets skribent kan vist bedst betegnes som en vaskeægte fanboy. Den serbiskfødte tegner har i øvrigt også altid skabt fortællinger, der placerer sig tættere på postmoderne litteratur og billedkunst, end på om mere banale underholdningstegneserier henvendt til et massepublikum.

Idet du når til sidste side i denne trilogi, vil du sikkert også sidde tilbage med en følelse af ikke helt at have fattet alle aspekter af historien (det kan også være at anmelder bare er blevet gammel og fatsvag -red.), det betyder dog mindre, for stemningen er helt forrygende og minder ikke om ret mange andre undergangsfabler du har læst eller set.

I Bilals andre tegneserier (f.eks. Nikopoltrilogien) arbejder han nærmest konsekvent med science-fictiontroper og undergangstemaer mikset godt og grundigt sammen med både religiøse temaer, finkultur og en lang række ideologier. Selv om hans værker ofte fremstår som ganske abstrakte og kryptiske kunstværker, der foregår i en ikke så fjern fremtid, så efterlader de også læseren med en følelse af, at der både er en række genkendelige og relaterbare tematikker, samtidig med symboler og kryptiske elementer, der ikke er helt lige så nemme at placere.

Jorden i oprør vil Kapellet beskrive som en form for tidlig øko-sci-fi fabel, hvor en begivenhed kaldet ”Raserianfaldet” har ændret Jordens fysiske beskaffenhed. Hvor der hidtil var vand, er der nu ørken. Luften antager nærmest fysisk form og de få overlevende mennesker forsøger at finde frem til de steder hvor der både er vand og reelle muligheder for at overleve sammen.

Med frygt for at spoile, så operer trilogien også med de tre grundelementer: vand, jord og luft. Animal´Z foregår nærmest udelukkende på havet. Her er visse forsøgspersoner i stand til at koble sig sammen med særlige delfiner og på den måde bevæge sig ubesværet rundt i havet. Julia & Roem der er Bilals selvbevidste palimpsest baseret på Shakespeares Romeo og Julie foregår på landjorden og i starten af den sidste del Luftens farve bringes læseren med ombord på et luftskib, fyldt med både en masse dyr og atomvåben.

Idet man starter på at læse det andet album, kan man godt komme i tvivl om hvorvidt der ikke er tale om tre helt forskellige historier, der blot foregår i den samme udknaldede Bilal-version af Jorden, men det skal vise sig, at mange af de figurer vi introduceres for i de to første bind, ender med at mødes i den tredje, sidste del.

I dette afsnit følger en ganske stor spoiler, så spring dette over, hvis du selv vil opleve trilogien på førstehånd. Bilal er jo en helt formidabel tegner, der helt klassisk bruger blyant, farvekridt, gouache og akvarel i en stil der er umiskendeligt hans. Der er - som vanligt - foruden vores lettere stive, men smukke hovedpersoner ørnefugle, dyr og en natur med – samt en del elementer, der synes at trodse både logik og tyngdekraft. Ulig mange af de andre dystopiske fortællinger fra hans hånd, så skal det dog vise sig at slutningen faktisk er overraskende håbefuld og positiv. Gennem størstedelen af de tre albums er læseren fanget i et næsten monokromt og støvet billedunivers, men i løbet af de sidste tyve sider, vender farverne pludselig tilbage i fuld flor. Meget smukt, meget overraskende og ikke mindst meget effektivt i forhold til handlingen.

At læse Bilal kan lidt sammenlignes med at gå på et kunstmuseum fyldt med moderne kunst eller at se mystisk avantgardefilm. Det er en oplevelse mere end det er et egentlig sammenhængende narrativ, men som nævnt er det en historie man måske kan have svært ved entydigt at dechifrere.

Anmelder har dog den holdning, at blot fordi man ikke kan følge med i alle aspekter af værket, så kan man i det mindste tage det til sig, som man har lyst til. Denne tegneserietrilogi indeholder på mange måder alle de elementer, som vi der holder af Bilal påskønner.

Der er tillige elementer i trilogien, der – uden at afsløre for meget – synes at foregribe ting og hændelser, der senere er blevet udfoldet i f.eks. Bug-serien. Endelig så er det nok den tegneserie fra mesteren, som til dato har haft den mest opløftende afslutning, selv om der måske også vil være delte meninger om det der sker til allersidst, virkelig er en god slutning eller ej. Se, det er jo det fede ved værker, der på denne måde udfordrer sin læser. Om du er enig i Kapellets vurdering kan jo kun blive afgjort på en måde - få fat i trilogien og vurdér selv om vi har ret.