Hvis du holder af rock fra 70´erne og samtidig ikke kan få nok af de psykedeliske plakater og albumcovers fra perioden, så vil du med garanti også knuselske genudgivelsen af Philippe Cazas mesterlige samling af korte, tegnede historier Fantasier fra Forstæderne. Selv om de første historier i år kan fejre 50-årsjubilæum, så forekommer de mindst lige så aktuelle i dag som dengang i 1975.

Lad os starte med det helt åbenlyse, anmelder har altid være vildt begejstret for Caza, en på mange måder alt for overset tegner og den oprindelige udgave af Fantasier fra forstæderne er da også blandt de de tegneserier, der er blevet læst allerflest gange.

At tegneserien er blevet læst så ofte skyldes dels Cazas fantastiske tegneevner, den ekspressive farvelægning og selvfølgelig de sorthumoristiske, spidse kommentarer til middelmådigheden og forbrugersamfundet. For andre, der er lige så store Caza-fans, så bør det i dette forum nævnes at Cazas magnum opus Arcadi and the Lost Titan endelig er udkommet på engelsk efter en vellykket kickstarterkampagne.

Caza stil er ganske unik.Han evner at tegne både meget karikeret og næsten fotorealistisk. Denne kombination gør hans streg meget genkendelig og ganske unik. De tre individuelle album med forstadshistorier udkom oprindeligt (på fransk) i perioden 1977-1979 og blev samlet første gang på dansk i 1980. Det er dog først nu, takket være den ”nye” danske version der kom i 2021, at du får mulighed for at læse alle Cazas forstadsfantasier i Vigans nyoversatte version.

Det er ganske svært at beskrive egentlig handling, da der jo er tale om en række korte historier hvor Caza selv synes at spille hovedrollen de fleste. Han er den farveglade hippie, der med langt garn og lige så langt skæg, har bosat sig i en af de grå lejekaserner i forstæderne. Det til trods at han væmmes ved og er ved at kvæles i småbogerligheden, den grå betons udtryksløse tyngde og konformiteten i alle afskygninger.

En anden gennemgående figur er Marcel Mickelin, Cazas underbo, der er indbegrebet af middelklasse: fedladen, fjernsyskiggende og irriteret over alle lyde der potentielt kan forpurre hans fred. Derfor er Marcel også udstyrret med et obligatorisk kosteskaft, som han kan hamre i sit loft hver gang overboen hører lidt musik eller støjer bare den mindste smule.

I en af episoderne synes Caza at foregribe scenen fra Mony Python´s Meaning of Life - den med kontorbygningerne der slås indbyrdes som pirater. I en af fortællingerne lader han hans alter ego være kaptajnen på det stolte skib Drømmebo. Ikke et skib men en muremestervilla. En bygning, der i nattens mulm og mørke bevæger sig rundt i kvarteret og nedkæmper andre huse. Hippiepirater kommer væltende ind af vinduerne, dræber de gamle og forstokkede, plyndrer det der er værd at tage og kidnapper de unge og smukke. I slutningen opgraderer vores ambitiøse kaptajn til et højhus. Det er Kapellets antagelse at Terry Gilliam, eller en af de andre Pythonfolk må have læst Cazas tegneserie inden manuskriptet til ovennævnte film blev til, ellers er der virkelig tale om et meget sært sammenfald.

I Fantasier fra forstæderne finder du også fortællinger om spøgelsesbiler, der tilsyneladende hver gang der er fuldmåne kører ind i parkerede køretøjer. Om den dag Caza tog metroen og blev fanget dér i flere dage. Om en strømafbrydelse, der forvandler alle middelklasseborgere til blodtørstige zombier. Eller hvad med den hvor overboens lejlighed tydeligvis har forvandlet sig en hyggelig landejendom hvor en storfamilie samles om god mad foran den buldrende pejs og med en altan der giver en spektakulær udsigt ud over det smukke landskab? Ideerne er mange, vilde og viser virkelig både hvor talentfuld en tegner og hvor opfindsom en fortæller Caza er.

Kender du derfor ikke denne lille oversete perle, så bør du takke Forlaget Faraos for at genudgive. En udgivelse der ud over tegneserierne også rummer en masse forsider og helsidesillustrationer som Caza skabte i tiden omkring udgivelsen af de originale album.

Selv om historierne fortælles af en tegneserietegnende hippie, så synes de mange observationer og stikpiller til småborgerligheden stadigvæk at holde 100% Når det er sagt, så kan denne dom også være kraftigt farvet af at anmelder selv er lidt af en hippietype, der modsat Cazas hovedperson holder meget af sit tv, men ellers har stort set samme udsyn på verden.