Det begynder næsten mistænkeligt pænt.

Fire mænd. Hvide skjorter. Hvide bermudashorts. Et Danmark, der endnu tror, at fremtiden nok skal arte sig, hvis bare man får sig en uddannelse, en smøg og noget at tro på. Så går C.V. Jørgensen i gang.

Eller rettere: Det gør Jacob Morild, Jesper Asholt, Lasse Schmidt og Morten Wedendahl fra Café Liva - med C.V. Jørgensens ord. Og inden de er færdige, har Danmark fået kigget grundigt efter i spejlet uden mulighed for at smutte ud på toilettet, mens billedet bliver grimt.

Et CV over Danmark er nemlig langt mere end en jukebox med gamle C.V. Jørgensen-numre. Jacob Morild har skåret teksterne op, flettet dem sammen og brugt dem til at tegne et livsforløb gennem omtrent 50 års Danmark: ungdom, uddannelse, arbejde, kærlighed, begær, ambitioner, skuffelser og den snigende fornemmelse af, at velfærdssamfundets flotte facade måske trænger til mere end en klud.

Materialet ikke føles som museumsstof. C.V. Jørgensen skrev om selvtilfredshed, borgerlighed, penge, magt og danskernes særlige evne til at føle sig ganske glimrende tilpas med sig selv. Det rammer stadig, og nogle gange så præcist, at man næsten får lyst til at tjekke, om manden skrev teksterne i sidste uge.

Fremragende makkerpar
Jacob Morild og Jesper Asholt er et fremragende makkerpar. Morild har den tørre, spidse levering, mens Asholt giver mere varme og melankoli. De ligner ikke hinanden, lyder ikke ens og skal heller ikke. Netop derfor fungerer de så godt sammen.

Og så er der de to mænd, som meget let kunne være blevet reduceret til ´musikerne ovre i hjørnet´.

Det bliver de ikke.

Lasse Schmidt og Morten Wedendahl er forestillingens motor. Guitar og klaver skubber, swinger, driller og lokker sangene videre i arrangementer, der ikke forsøger at kopiere originalerne. De giver dem nyt liv.

Forestillingen går hurtigt. Teksterne vælter nærmest ind over hinanden, og C.V. Jørgensens ord er så tætte og præcise, at man indimellem gerne ville have haft tre sekunder mere til at grine, tænke eller blive ramt. Men det er et luksusproblem.

For Et CV over Danmark gør noget langt sværere end at få publikum til at nynne gamle sange. Den får tekster, skrevet gennem årtier, til at hænge sammen som én fortælling om os.

Danmark slipper ikke altid særlig pænt fra den. Men det gør forestillingen.