Der er ingen grund til at spille teater, hvis der ikke også er et publikum til at opleve forestillingen, men i Teater Nordkrafts seneste stykke MYTHOS er publikum en langt mere uundværlig del af denne. Når du køber din billet - og du skal skynde dig, for der er allerede tæt på udsolgt - kan du, hvis du er heldig og har mod på det, vælge at din plads ikke er på tilskuerrækkerne men i stedet på scenen, sammen med det dygtige hold af skuespillere.

MYTHOS tager udgangspunkt i Stephen Frys fremragende gendigtning af de græske urmyter, nærmere bestemt alle dem om verdens skabelse, titanerne, gudernes panteon og ikke mindst Zeus´ mange sidespring. Når det er sagt, så kan det måske godt være vanskeligt at fornemme Frys originaltekst bag stykket, men det betyder også mindre, idet Teater Nordkraft på ganske imponerende vis formår at genfortælle hele denne historie på tre kaotiske og medrivende timer.

På premiereaftenen var anmelder så heldig helt i stykkets start at få udleveret en rød kasket, hvilket betød at Kapellets udsendte også kortvarigt fik mulighed for at være på scenen i andet akt. Det viser sig nemlig, at er man så heldig at blive udvalgt som medspiller, så får man også ganske unik adgang til en del af stykket som resten af publikum ikke får.

Der skal i dette forum selvsagt ikke afsløres for mange detaljer, men den røde kasket betød at selveste Hades (i Thomas Nielsens skikkelse) tog de tre publikummer med røde kasketter med en tur til underverdenen. Rent lavpraktisk betød dette at vi fulgte ham op og ned af trapper, gennem dunkelt oplyste korridorer, bag tæpper, perleforhæng og tunge gardiner, hvor vi blev ledt gennem mærkværdige rum for til sidst at ende ved et langbord, hvor vi sammen fik en snak om hvad der blev forlangt af Hades´ mest betroede folk. Desuden fik vi hver især udleveret en mystisk genstand, som anmelder lovede at holde hemmelig. Det var information, der selvsagt skulle benyttes på scenen senere.

Det er dog ikke kun de betalende gæster som specifikt har valgt at være med på scenen, der får lov til at være med i skabelsen af MYTHOS for undervejs i stykket bliver andre tilfældige publikummer også udset til at deltage. Eksempelvis tager skuespillerne fat i enkelte tilskuere, idet man nærmer sig stykkets klimaks. Her bliver der eksempelvis spurgt om hvilke valg tilskueren synes guden som det handler om skal træffe. Alt efter hvad den adspurgte teatergæst svarer, så får det konsekvenser for stykkets udfald.

Det er virkeligt opfindsomt tænkt og var der ikke allerede næsten totalt udsolgt til alle dage, så kunne man nemt fristes til at tage tilbage til Nordkraft for at gense forestillingen og opleve hvordan udfaldet utvivlsomt ville blive en anden den aften, med et andet publikum.

Denne legende tilgang til fortællingen både opfindsom og medrivende, men vil naturligvis ikke appellere til de personer, der ikke bryder sig om den opmærksomhed der følger med. Indrømmet, så var det da også en kende vanskeligt at engagere sig selv i hvad der skete på scenen, med den tanke i baghovedet om hvornår det monstro blev ens egen tur til at deltage aktivt i løjerne.

Alligevel lykkes det for MYTHOS at på en virkelig underholdende måde at få fortalt både langt de fleste, essentielle græske myter, samtidig med at den også trak tråde til vores kultur og samtid. Selv om de græske myter er vildt blodige og ofte meget dystre, er der masser af gode grin i teatersalen. Det skal bestemt ikke tolkes, som om at forestillingen er tænkt som en komisk udgave af myterne, men takket være både publikums medvirken og de ofte ganske groteske fortællinger, blev det veloplagt og meget morsomt.

Nogle af disse grin var også et resultat af publikums ageren, eksempelvis begyndte hele salen at grine, da en i publikum ganske højlydt ytrede “Øv!”, idet en af spillerene begyndte at tage tøj på efter at have rendt nøgen rundt i et stykke tid.

Teater Nordkraft har med MYTHOS skabt et stykke der er afhængig af det publikum der deltager - helt bogstaveligt. De har i mange forestillinger arbejdet med at skabe teater for alle sanser ved konkret at benytte dufte, lade publikum få serveret spise og drikke og ikke mindst ved at lade dem være et interaktivt indslag. MYTHOS har skruet op for det sidste og det fungerer i al fald i denne anmelder optik. Selv om det er lidt en kaotisk oplevelse med alle de publikummer der skal følge med spillerne i mørket, så forlader man også teatersalen med et stort smil og en ret unik oplevelse rigere.

Det er måske ikke banebrydende at man på den måde aktiverer publikum, tænk blot på aktionsteater, gadeteater, performances og andre former for interaktivt teater. Til gengæld virker det også som en form for forestillinger der kendetegner Teater Nordkraft. Ikke at det skal lyde som en kritik, men de dygtige folk skal måske også passe på, ikke konsekvent at anvende dette greb, da denne improviserede tilgang til teateroplevelsen i længden muligvis kunne efterlade publikum med en følelse af at være vidne til et format der er set flere gange før. Husk at ryste posen, som man siger.

Denne ene anke skal dog ingenlunde forhindre dig i (igen) at indløse billet, for MYTHOS er en medrivende, musikalsk og morsom rejse tilbage til dengang der endnu intet fandtes og urmyterne pludselig opstod af dette mørke. Det er myter der er særdeles levedygtige i vores kulturelle bevidsthed, for vi mindes via stykket om hvor mange af de gamle grækeres ideer der stadig lever i bedste velgående.

Desuden så er kaos også en af grundelementerne i den græske gudetanke. Det er kaos som alt opstår fra. Uden kaos ingen fremdrift. Desuden er den græske mytologi fyldt med eksempler på afguderne hel konkret blander sig i menneskenes verden, enten ved at kidnappe folk de har lyst til at fornøje sig med eller fordi de vil forsøge at forhindre eller assistere enkelte mennesker med at udføre deres gerninger. Guderne er lige som os fyldte af modsætninger, jalousi og magtbegær og når de i mytologien blander sig i menneskelivet og taler direkte til os, så virker det også helt naturligt at vi dødelige blandt publikum bliver en del af denne fortælling.

I MYTHOS fungerer det hele, lyssætningen, scenografien, musikken, dialogerne, de improviserede elementer og ikke mindst så skal de ustyrligt dygtige, engagerede skuespillere på Teater Nordkraft roses for at fuldende en virkelig god teateroplevelse.