Fædra Aarhus Teater
Anmeldt 21/11 2025, 18:18 af Torben Rølmer Bille
Gal af begær
Gal af begær
« Tilbage
Vil man have drama, så spring blot direkte til de gamle, græske tragedier. For selv om du både kan skue et fjernsyn, to telefoner og endda en moderne hospitalsseng som en del af den ultrastramme og æstetisk virkelig lækre scenografi i Aarhus Teaters aktuelle opsætning af Fædra, så er fortællingen der udspilles for os, en historie der fungerer til alle tider. En historie om en stedmor, der giver efter for sin tiltrækning til sin stedsøn og som efterfølgende oplever en besættende kærlighed til drengen, der bliver så altoverskyggende og altfortærende, at dette selvfølgelig skal ende helt galt.
Fædra, der spilles med vild intensitet af Nanna Bøttcher. Hun starter med at komme ind på scenen i stiletter og silkekjole. Hun smider trusserne, fugter fingrene og mens hun kærtegner fjernsynet, hvorpå der vises sort/hvide, slørede, flimrende optagelser af flyvere og atombomber kulminerer vores første møde med hende i et fetichistisk, seksuelt forhold til tv-møblet.
Hun er tydeligvis seksuelt frustreret og fortæller at hun blot ville ønske hun havde en rigtig mand, at forlyste sig med. Hun påkalder gudinden Afrodite, for at få langt mere kærlighed i sit liv.
Gudinden der viser sig, spilles af Amanda Drew. Hende kender du måske kender som en del af det meget spændende danske band Natlyst. Afrodite synger, spiller på cello og spiller skuespil og på den vis bliver hendes figur en påmindelse om det græske kor, der kommenterer de begivenheder, der udfolder sig på scenen. Det er elegant og dygtigt. På én gang virker dette valg friskt og samtidig hyldes en af det oprindelige teaters urgamle traditioner.
En mand dukker op i næste nu. Han er en rigtig mand i jakkesæt og med attachemappe. Underdanigt får han Fædra til at give ham sig sin slåbrok på efter han har lagt sin jakke bort. Hustruen er igen på vej væk fra ham, da han beordrer hende til at kysse ham. Det er helt tydeligt at denne mand – kong Theodor i Rasmus Hammerichs skikkelse, er ham der bestemmer. Theodor beder ikke om et kys, han kræver sin ret som husbond, og det er ikke noget hans hustru (eller nogen som helst andre – red.) synes er særligt rart.
Før det dog lykkes ham at tvinge hende til at gøre ting hun ikke vil , får han et ildebefindende der er starten på den komatøse tilstand kongen ender i. Familiefaderens hospitalsindlæggelse giver Fædra og stedsønnen Hippolytos, ”Hippo” i daglig tale, mulighed for uforstyret at tilbringe tid sammen.
Det er jo heller ikke sådan at forstå, at stedmor og stedsøn straks kaster sig ud i den forbudte erotiske leg i det øjeblik de har huset for dem selv. Det er noget som udfolder sig først som lettere skamfulde og akavede situationer, men nogle som de begge ender med at findet pirrende. Stedsønnen, der i på fremragende vis levendegøres af Emil Busk Jensen, benytter også sin faderens fravær – med sin moders velsignelse selvfølgelig – til at invitere en pige med hjem på sit værelse.
Scenografien i Fædra er virkelig flot, det samme gælder Clement Irbils lyssætning. Foto (c) Emlia Therese
Pigens navn er Alice og hun er stykkets uskyldsrene, lettere naive pige, der til trods for at den eneste synd hun begår er kærligheden hun har til Hippo, selvfølgelig ultimativt bliver straffet for at selvsamme kærlighed gjorde sig blind overfor hvilke jaloux og hævngerrige mennesker der befinder sig i Hippos familie. Røde flag er der i al fald nok af. Alice bliver af Fædra bedt om at forsvinde, eller direkte truet og i det hele taget forsøgt manipuleret bort fra Hippo i jalousiens hellige navn.
Alice, der i denne opsætning spilles superfint af Marie Boda, vælger naturligvis ikke at lytte til disse advarsler, men i stedet trodse truslerne. Hun insisterer hårdnakket og ganske smukt på at hendes og Hippos kærlighed nok skal vinde til allersidst.
Var dette et eventyr, ville de unge mennesker selvsagt flygte sammen, som publikum også ser anslaget til, men nu deler dette stykke jo som nævnt DNA med klassisk græsk tragediekunst, så derfor må denne unge piges drøm jo også helt bogstaveligt briste.
Der er bogstaveligt talt knald på denne forestilling. Det handler om sex, begær og lyst, forbudt liderlighed og grundet tabuet forekommer ekstra spændende og ophidsende på de der deltager i det. Som der skrives på Aarhus Teaters internetside: ”I forestillingen indgår der voldsomme scener med nøgenhed, vold og seksuelle handlinger”. I virkelig god stil foreslår teatret efterfølgende, at de tilskuere, der muligvis kan være sensitive omkring denne slags ting, kan kontakte dem via mail, så man på forhånd kan høre nærmere om, hvad det præcist er for voldsomme seksuelle scener, der forekommer i forestillingen. Det synes Kapellet er et virkeligt fint tiltag. Når det så er sagt, så kan en sådan advarsel også, lige som aldersbegrænsningen på +15, være med til at lokke de, der er knap så sensitive, ind i teatermørket.
Indrømmet, anmelder er endnu engang taget i teatret uden først at have studeret de oprindelige dramatiske tekster som Bjørn Rasmussen har ladet sig inspirere af til denne opdaterede version af Fædra. Til gengæld kan man jo også bare opleve forestillingen uden nogen form for forhåndskendskab og bare gå ind med åbent sind og se teater.
Når nu Kapellets anmelder ikke har læst hhv. Euripides´ klassiske værk Hippolytos og Racines Phèdre fra 1677 så bliver følgende observation ren hypotese: Sproget er i størstedelen af stykket holdt i et mundret nutidssprog, men til gengæld synes flere af figurerne indimellem at blive som besatte af fortiden og levere brudstykker af dialog, der virker hevet mere eller mindre direkte ud af de klassiske forlæg. Dette nok fordi, at man på den måde kan vise et moderne publikum disse frasers tidsløse, men meget effektive ordlyd.
Selv om stykket i dens kerne er en tragedie med et budskab om at man ikke bør elske sin familie helt på samme måde som vi ser det her, så er der heldigvis også plads til lidt befriende latter undervejs. Især sker dette i de scener hvor Fædra besøger den komatøse mand på hospitalet. Her mødes hun af en ung, kvindelig sygeplejerske med perfekt hår som var hun trådt direkte ud af en hospitalsserie fra 1940´erne. Hun har et godt øje til den sengeliggende konge og sørger i den grad for at Theodor har det så behageligt som muligt i sin komatøse tilstand, samtidig med at hendes replikker og timing for et øjeblik gør, at der kommelidt modvægt til de mange alvorlige emner. Sygeplejersken spilles med kækt blink i øjet af Jamina Chelina Green, der leverer de sarkastisk fine bemærkninger til UG.
Selv om ideen om at tilbringe to timer af dit liv med at se en kvinde blive sindssyg af begær og jalousi på papiret ikke umiddelbart kan virke tillokkende, så er der al mulig grund til at lægge vejen forbi Aarhus Teater. Det er nemlig et virkelig vellykket stykke dramatik der i skrivende stund spiller på Aarhus teaters mellemste scene Scala.
Fædra er flot at skue, velspillet, dygtigt og smart lavet, og man opdager nærmest ikke at der er gået små to timer fra man først satte sig til rette i salen. Så her skal lyde en verbal stående applaus til alle folkene bag – foruden den ensemblet fik da lyset igen gik op ovenpå en virkelig vellykket præmiereaften.
Ikke flere anmeldelser