Chess - The Musical blev skabt som et samarbejde mellem den britiske teatertekstforfatter Tim Rice og de svenske komponister Björn Ulvaeus og Benny Andersson. Tim Rices libretto er tankevækkende og yderst kompleks.

De to komponister skabte i sin tid et banebrydende partitur, der miksede forskellige musikalske stilarter. Specielt ABBA-lyden blev blandet sammen med kanten fra rockoperaen og noget, som kunne være et kærligt nik til Gilbert og Sullivans komiske operaer.

Forestillingen har dog haft svært ved at finde sine ben på scenen. Godt nok har musikken har været et hit fra starten, med flere sange på diverse hitlister. Men historien er blevet omskrevet og genfortolket utallige gange.

I de seneste års opsætninger af Chess - The Musical i London og på Broadway er det lykkes at rykke meget rundt på den oprindelig version. Det er tydeligt, at Mikkel Rønnow Musical har fulgt med og set, at der nu var en mulighed for at give et dansk publikum en ny opsætning.

Det skete første gang i Koncertsalen i Tivoli i 2018. Nu er vi så nogle år senere i 2025, hvor Mikkel Rønnow Musical har lavet et samarbejde med Det Ny Teater. Og det er tydeligt, at Chess - The Musical har fået den ultimative tur gennem Danmarks mest kompetente team inden for musicalteater.

Forestillingen på Det Ny Teater leverer en dansk version af Chess - The Musical som ingen havde forventet, men alle må ønske sig at opleve.

Handlingen foregår under den kolde krigs højdepunkt. To skakstormestre, Frederick Trumper fra USA og russeren Anatoly Sergievsky, kæmper om at blive verdensmestre og midt mellem de to herrer står den ungarske manager Florence Vassy. Dette trekantsdrama bliver fanget midt i den storpolitiske arena, hvor alle spiller et spil uanset den personlige pris.

Scenografien af Peter McKintosh er minimalistisk, men rammende, med enkle sceneskift, der skaber en stærk stemning og atmosfære. Scenerummet består af paneler med små kvadratiske elementer, hvorpå der projiceres billeder og video. På den måde skifter baggrunden for eksempel fra at være et kæmpe skakbræt til en blanding af arkivbilleder og håndholdte kamerabilleder. De to skakspillere kan ikke gemme sig. De visuelle nærbilleder afslører alt, lige fra personlighedsbrister over ambitioner til politiske agendaer.

Anders Gjesing spiller blændende i rollen som den rebelske, frække og arrogante amerikanske skakstormester Frederick Trumper. Hans smidige rock-tenor-stemme er perfekt til sange som den betagende og rørende version af Stakkels det barn og det store ensemblenummer One Night in Bangkok.

Over for Anders Gjesings maniske Frederick Trumper står Thomas Høj Falkenberg i rollen som den kølige, kalkulerende Anatoly Sergievsky. Thomas Høj Falkenberg er ubeskrivelig fantastisk i rollen. Hans vrede og sorg kryber helt ind under huden på os. Det fylder alt for Anatoly at have kontrollen over sit spil og at repræsentere i sit land. Alt andet er sekundært. Han har efterladt sin kone og to børn for at følge drømmen om skakmesterskabet. Men er det reelt hans drøm eller er det, hvad hans statsudpegede manager Ivan Molokov har bildt ham ind er drømmen? Tvivlen, frustrationen og den uundgåelige afklaring er til at tage og føle på undervejs, takket være Thomas Høj Falkenberg.

I denne opsætning er der virkelig arbejdet på at få karakteren Florence Vassy i et andet og større fokus. Florence spilles af Xenia Lach-Nielsen, som træder frem med sin egen handlekraft og sine egne mål. Det ændrer fokus i fortællingen fra at være en simpel kærlighedstrekant til en historie om strategi, selvopofrelse og basal overlevelse.

Xenia Lach-Nielsen spiller sin Florence med den største intensivitet. Der er så meget nerve, så meget kærlighed i hende. Men mest af alt er det tydeligt, at hendes Florence gør, hvad hun kan for at overleve. Castingen af de tre over for hinanden giver os i salen en forestilling med sangmæssige præstationer, der er som perler på en snor. De tre bevæger sig sømløst mellem rockopera og musikalske ballader. De leverer teksterne med råstyrke og følelsesmæssige nuancer. Dette engagement afspejles ligeledes i det store ensemble, der udfolder de vildeste kor-harmonier, og som i det hele taget selv får lov til at udfolde sig undervejs. Både i de store ensemblenumre og i mindre scener.

Spillet på scenen matcher intensiteten i musikken af komponisterne Björn Ulvaeus og Benny Andersson. Dette udfordrende musikalske partitur bliver bragt til live under musikalsk ledelse af Mikkel Rønnow, og musikerne leverer en smuk, fyldig lyd.

Der har været en jernfast beslutsomhed fra det kreative hold at give hver karakter dybde og plads til at udfolde sig. Teksterne er tankevækkende og blændende komplekse. Karaktererne bestiger følelsesmæssige bjerge, og de tager os med sig. Der er ingen lykkelige slutninger. Men alle gør, hvad de kan for at overleve i krydsilden mellem deres nationer, som de er fanget midt i.

Denne opsætning af Chess - The Musical på Det Ny Teater er et følelsesmæssigt intenst møde, som var lige det vi havde brug for. Det er uundgåligt ikke at blive suget ind i det univers, som udfoldes foran os. Forestillingen leveres med sårbarhed, hårdhed, kærlighed og en sitrende rå nerve, der skræller lagene i karaktererne af stykke for stykke og gør dem til mennesker foran os.

Selvom historien stadig foregår i fortiden, er det også et moderne værk. Historien følges meget relevant for vores nuværende verden. Med de vedvarende politiske spændinger i verdenen er Chess - The Musical ikke længere bare en historie fra det forrige årtusinde.

Forrige anmeldelse
« De Vilde Kaniner - Teaterkoncer... «

Næste anmeldelse
» Tennis »

Flere teateranmeldelser...