Komedien er et forstørrelsesglas, der får os til at se evigt aktuelle spørgsmål klarere, medens latteren åbner sindet, og Grønnegårdsteatrets nyopsætning af Molières Den indbildt syge fra 1673 kunne ikke være mere velvalgt.

Komedien bygger videre på myter, der opstod omkring 1600-tallet, der sætter fokus på indivídualismens begrænsninger. Enhver er sin egen lykkes smed, men ikke altid med lige stort held.

Don Quixote, der levede med fortidens idealer, forstod ikke at tilpasse sig nutiden, Don Juan, trodsede skik og brug, medens han forførte kvinder uden tanke for konsekvenser og uskrevne regler og endelig den noget ældre myte om Faust, der gennemskuer det hele, som også Molière gør det.

Rigmanden Argan lever i sin egen fortidige verden, hvor indbildt syge bliver centrum for hans hele liv, så han overser sine hjælperes snyd og bedrag, sin kones utroskab og at tiden har ændret sig, så hans datter ikke blot underlægger sig hans forslag til et fornuftsægteskab, men selv vil vælge sin udkårne.

Argan er omgivet af autoriteter som en notar, en apoteker og en læge, der udnytter han tillid og godtroenhed til egen fordel – undtagen tjenestepigen Toinette, der som den eneste taler fornuftens klare stemme og siger sin mening uden skelen til, hvad det kan koste hende. Hun tænker ud fra en etik om at være ansvarlig over for andre. Hun har overblikket, og gennemskuer, som en Faust, alle de rænker, som hendes omgivelser – hendes herre og hans datter - udsættes for og gør også Argan opmærksom på det.

Instruktøren Charlotte Munksø har i samklang med scenograf og kostumier Laura Løwe skabt en medspillende og nuanceret ramme for komediens mange direkte og indirekte afsløringer af menneskelige svagheder. Det er ikke blot rigmanden, der får en tur i realiteternes centrifuge, men også den selvglade lægestand, der blot tænker på egen vinding, notaren, der gerne snyder og bøjer loven til egen økonomiske fordel, bortgiftning af børn, der kan skabe prestige, men hvad med kærligheden?

Argans datter repræsenterer den nye generation, der selv vil vælge sin kommende ægtemand og meget velvalgt, har man i denne forestilling indlagt den berømte kærlighedsduet fra Mozarts Don Juan, som Angelique og Cléante udtrykker deres kærlighed til hinanden med for næsen af det øvrige selskab og ikke mindst Diaforius, der er lægens søn og lægens forslag til en ægtemand.

Sjældent ser man i dansk teater et så velorkestreret samspil mellem skuespillere, scenografi og kostumer, der balancerer komediens klassiske og stadig aktuelle budskab om at se ud over sin egen næsetip. Hele scenen benyttes og alle skuespillere har et udtryksfuldt kropssprog, der på magisk vis lægger endnu en dimension til komediens alvor og underfundighed.

Den indbildt syge kan på det varmeste anbefales – så tag en rask beslutning og se den! Foto: Bjarne Stæhr (c)