Vi er ved at nærme os jul og traditionen tro betyder det at vi skal lave hjemmebag, pynte juletræ og skyde hinanden i småstykker i årets udgave af Call of Duty. Sidstnævnte tradition er en vi her i Kapellet har holdt fast i siden 2017 , så selvfølgelig skulle den seneste udgave af spillet også testes.

Vi er nået til den 7. udgave af Black Ops, en spilserie der tidligere har sendt spilleren tilbage til den kolde krig men som dog primært har tilbudt os at pløkke løs i scenarier, der minder ganske meget om vor samtid eller nære fremtid.

I det nye spil er året 2035. Der er gået ti år siden Raul Menendez (som spilleren måske kan huske fra det andet Black Ops spil – red.) iværksatte et spektakulært terrorangreb. Han er en figur som har optrådt i op til flere spil i denne serie, men lige som man troede at man én gang for alle havde fået slået ham endegyldigt ihjel, dukker han op i en video, hvor han fortæller at hans organisation Cordis Dei først lige er begyndt på deres skumle plan.

Den røde gas
Hvordan Menendez stadigvæk kan være i live skal selvsagt ikke afsløres hér, det må du selv spille kampagnen for at finde ud af. I øvrigt kan du også denne gang vælge at spille kampagnen helt alene (hvor spillet så styrer de tre andre medlemmer af dit team) eller du kan gå online og spille kampagnen med en eller flere af dine venner. Selv valgte anmelder at gennemføre denne del af spillet sammen med ældstesønnen.

Vi var enige om at selv om der var masser af rigtig fine elementer ved Black Ops 7s kampagne, så var der også store dele af den som var ganske fjollede og forvirrende. Faktisk var der dele af handlingen der var så tilpas sære, at vi havde lidt svært ved at følge med i historien. Ganske tidligt i forløbet udsættes dit hold af toptrænede dræbere for en bevidsthedsudvidende gas. En gas som får de der udsættes for den til at blive utroligt agressive, hvilket gør at deres virkelighedsopfattelse forvanskes i ganske voldsom grad.

På den vis minder denne del af spillet ganske meget om Zombies-delen, som vil blive diskuteret nærmere herunder. Landskaber syrer ud, de fjender der angriber dig minder mest af alt om monstrøse skabninger og selv om der er masser af fede cutscenes og kontante dialoger mellem de enkelte medlemmer af holdet, så kunne anmelder og søn ikke lade være med at tale om, hvad der monstro rent faktisk foregik i denne mere narrative del af spillet.


Selvfølgelig handler missionen om at du igen-igen skal forhindre skumle terrorister med at sprede deres røde gas ud over store dele af verden, for på den vis at opnå kaos og en ny verdensorden. Idet kampagnen slutter så sidder man tilbage med en del ubesvarede spørgsmål. Det største er naturligvis følgende: hvad var det egentlig du skød efter, da du var vind og skæv af den røde gas og så flyvende landskaber og monstre? Nuvel, kampagnen tager en 6-8 timer at gennemføre og så kan du hurtigt begynde at gå på opdagelse i de andre dele af spillet.

Horde efter horde
Call of Duty: Blck Ops 7 er nok primært et spil, der appellerer til de spillere der spiller multiplayer – så de kan kæmpe sammen med eller mod deres kammerater. Før den ganske omfattende multiplayerdel vil blive omtalt, skal vi først se nærmere på den del af spillet, der ifølge vor optik er den allermest vellykkede, nemlig Zombies.

Du kan selvfølgelig vælge at spille Zombies på en forholdsvis afgrænset bane, hvor du så skal forsøge – enten selv eller sammen med dine venner – at overleve den ene horde efter den anden, som angriber alle spillere på banen. Det er til gengæld langt mere sjovt at spille Ashes of the Damned. Her er du ikke begrænset af en enkelt bane, men forholdsvis hurtigt kan du få adgang til et køretøj, som kan fragte dig og din(e) kammerat(er) frem og tilbage mellem en række fede lokationer, hvor du selvsagt skal nakke de udøde, og alle de langt stærkere væsener, som løbende dukker frem. Omringes du af zombier og dør, er det måske alligevel ikke neden, for du kan være så heldig at en af dine medspillere når frem til dig og genopliver dig igen, så I kan fortsætte missionen sammen.


Anmelders søn guidede på den vis sin ikke helt så kapable far gennem store dele af Ashes of the Damned, for selv om det naturligvis kan spilles af alle, så findes der tydeligvis også adskillige guides på nettet, som man kan vælge at følge, hvis man har lyst til at finde alle de såkaldte ´easter-eggs´- altså låse op for hemmelige genstande, niveauer og ikke mindst monstre, som ellers ville have taget meget lang tid selv at finde frem til.

Det handler nemlig om at foretage sig forskellige ting i en bestemt rækkefølge og selvsagt overleve de mere og mere intense angreb imens man både lukker op for forskellige områder, finder genstande og kombinerer ting, opgraderer sin bil og samlet opnår specifikke resultater. Hvordan spillere har fundet ud af alt dette næsten før spillet er landet ude i butikkerne kan man undre sig over, men Kapellet postulerer, at de folk der laver videoerne muligvis enten har insiderviden fra spilfirmaet eller som det mindste har været inde og lure i spillets kode, for at finde ud af hvad det er konkret man skal gøre.

Ene mod verden
Sidst, men ikke mindst er der naturligvis den helt klassiske multiplayerdel. Der er her du igen har mulighed for at se hvem der får nedlagt flest mulige fjender, kan forsvare deres base mod konstante angreb, eller lignende. Velkendte formater som Team Deathmatch, Domination og Hardpoint er alle spilvariationer, som du sikkert kender i forvejen. Her er det helt typisk seks spillere der møder seks andre spillere i kamp.

Man forventer selvsagt også at når man køber et nyt spil, at udviklerne har sørget for at tilføje noget helt nyt. I år hedder denne nye spilmodus Overload. Her går det ud på at finde frem til det såkaldte Overload Device og så få dette sneget forbi fjendens linjer og placeret det på en af deres to baser. Forestil dig en slags omvendt version af ´fang flaget´. Endelig er der en spilmodus der hedder Skirmish, som tillader hele 20 spillere på hvert hold kæmpe mod hverandre på noget større baner.


Selv om der er flere nye baner, er det heldigvis også muligt at igen skyde vildt omkring sig på klassiske baner som Nuketown. Det kan selvsagt diskuteres om man så ikke blot kunne genspille en af de mange forgængere til Black Ops 7, men der er også noget fedt i at nye spillere har muligheden for at afprøve klassiske baner som bl.a. den nævnte.

Når du spiller multiplayer, så handler det jo også om at blive ved og ved, for du optjener jo XP undervejs, som du kan bruge til at låse op for nye skins, våben og meget mere. Kapellets anmelder er ret uinteresseret i dette, men hans to sønner synes at være i evig kamp om hvem der kan blive den sejeste.

Vellavet lækkert
Call of Duty: Black Ops 7 er grafisk helt i top. Grafikken er stemningsfuld flot og fungerer upåklageligt, uanset hvor hurtigt du bevæger dig rundt eller hvor mange fjender der pludselig omgiver dig. Hånden på hjertet, der er selvsagt ikke den helt store forskel på dette seneste indspark i spilserien og så mange af de tidligere.

Måske vil du lige som anmelder og søn blive en smule skuffet over kampagnedelen, der er ret bizar og rodet, men måske vil også påskønne at folkene på Raven & Treyach har forsøgt at ryste posen og skabe en fortælling der er ret anderledes end dem du har kunnet opleve tidligere. Måske har de været inspireret af Zombie-delens store succes, idet det virker som om en hel del gyserelementer er flettet ind i hovedhistorien.

Uanset om du er enig med Kapellets anmelder eller ligefrem knuselsker kampagnedelen, så er det sikkert meget nemmere at være enige om at ovenordnet set så er Black Ops 7 er et superfedt skydespil, hvad enten du har fået fat i det for at spille Multiplayer eller hører til de der vil udfordre dig selv og forsøge at følge en af de mange videoer på YouTube i jagten på de mange Easter-Eggs der er ”gemt” i Zombies. Black Ops 7 skal have point for at forsøge at fortælle en noget anderledes kampagnefortælling og samtidig holde fast i mange af de ting og traditioner der gør, at vi fans bliver ved med at komme tilbage til serien.