Når snakken i anmelders hjem falder på hvilket videospil der er det allerbedste, så er der bred enighed om at Ghost of Tushima, der kom til PS4 og PS5 i 2020 er en af de spil, der ligger allertættest på topplaceringen. Ikke alene var det et spil, der bød på en enorm stor og ustyrlig flot verden, men også på en dramatisk historie, der var så medrivende, at det var vanskeligt at lægge controlleren fra sig.

Nu er den længe ventede fortsættelse Ghost of Yotei landet og selv om det er den såkaldte ”svære to´er” så kan det lige så godt blive slået fast fra starten: Yotai er mindst lige så godt, hvis da ikke bedre end sin forgænger.

Spiddet til det brændende træ
Du spiller som den unge kvinde Atsu, der i starten af spillet udelukkende lever for at hævne sin familie. I en dramatisk flashbacksekvens oplever spilleren Atsu blive spiddet til et træ, der efterfølgende bliver sat i brand. Det lykkes dog pigebarnet at undslippe denne nærmest sikre død for så at sværge evig hævn over alle de skumle personer, som var til stede den aften.

En af de mange fede detaljer i spillet er, at hvis du beslutter dig for undervejs i spillet at slå lejr (og det er der al mulig god grund til. Idet du så kan helbrede dig selv, lave flere våben og få et et sted, som du kan ´hurtigtrejse´ til på dit kort.) og hér vælger at lægger dig til at sove, så hjemsøges Atsu af et mareridt, hvor du kan styre Atsu som lille pige, der slås med en gren mod spillets altoverskyggende modstander Lord Saito, der selvsagt er bevæbnet med sin katana. En ulige kamp der altid ender med Atsus død og bratte opvågning.

Shogun i stedet for shogunen
Den skumle Lord Saito har planer om at tilrane sig pladsen som Shogun over Øen Ezo (det er Japans nordligste Ø, i dag kendt som Hokkaido) og derfor har han sendt sine tropper ud i landet for at nedkæmpe de der vil det anderledes. Saito arbejder selvsagt ikke alene, for hans sønner kendt som Spider og Dragon, hjælper ham med hans forehavende. Det samme gør hans løjtnanter Snake, Oni og Kitsune. Sammen kalder de sig for ”The Yotei Six”, som var de med i en spaghettiwestern.

Apropos spaghettiwestern, så er spillets lydside, lige som grafikken, det de unge kalder ´next level´. Selv om musikken er meget japansk inspireret (faktisk så er en af de mange opgaver der venter dig, at du skal blive bedre til at spille på det traditionelle japanske strenginstrument Shamisen) så har der sneget sig mange spaghettiwestern-toner ind i mikset, så det føles på én gang klassisk, retroagtigt og dugfriskt.

Atsu starter selvsagt ikke ud som den sejeste kriger, der er vokset op i skyggen af Yotei-bjerget, for lige som i klassiske martial-arts film, finder hun i løbet af spillet en række Senseis, der skal lære hende at bruge mere end blot hendes katana. Selv om du er ganske god til at slås idet du trykker ´new game´ for første gang, så er du en veritabel superhelt hen mod mod spillets slutning. Det bliver du også nødt til at være, for fjenderne er mange og flere af dem kan være ganske udfordrende.

Venner, fjender og blækmalerier
Selv om denne historie om ”evig-hævn-på-vegne-af-din-familie” er en man har set i et utal af varianter før, så har designerne fra Sucker Punch sørget for at gøre såvel hovedhistorien, de mange sidemissioner og selv de helt små opgaver der eksempelvis kan opstå når du tilfældigt møder folk på din færd, så spændende og interessante at man ikke har lyst til at skipper dialogen, for at komme videre. Desuden er der undervejs en lang række overraskelser, for du møder undervejs figurer som du indledningsvis er overbevist om er en fjende, men som viser sig at ville hjælpe dig i din færd. Omvendt set så vil du også møde sympatiske figurer, der viser sig at have ondt i sinde.


Der bydes naturligvis på stereotypiske karakterer og små missioner, der minder om dem du kan finde i andre lignende open-world spil, men her er de alle lavet med stor kærlighed til alle de samurai- og shinobi-fortællinger du måske elsker lige så højt som de folk, der har designet spillet.

Dette er jo helt basalt en slags samuraiudgave af GTA, men ud over de mange blodige kampe – og dem er der masser af – er der heldigvis også tid til en masse zen-øjeblikke. Hvor du i det første spil skulle komponere Haikudigte, får du i Yotei som nævnt træning i at spille på Shamisen og male fine blækmalerier af nogle af de landskaber, du bevæger dig igennem.

Selv om spillet ikke overdynger dig med fakta om virkelighedens feudale Japan (lige som man har kunnet opleve i Assassins Creed-serien) så får du alligevel en fin fornemmelse af hvordan livet var dengang og en fornemmelse for dele af klassisk japansk kultur, der ikke udelukkende handler om at slå andre ihjel med en kombination af dødbringende våben.

Grafisk mesterværk
Det er måske lidt en fortærsket kliché, når man anmelder spil at skrive, at man aldrig før har oplevet så flot grafik som i dette spil. Det er til gengæld helt vildt så flot et spil Ghost of Yotei er. Kortet er måske ikke det største i nyere tid, men til gengæld er alle landskaber fantastisk flotte. Det samme er vejrliget, der skifter fra blændende snelandskaber i nord, til smukke sommer- og efterårslandskaber og så kan du opleve at det pludselige regner eller også er der pludselig tæt tåge, der hvor du er. Det er ikke unikt for dette spil, men alle disse vejreffekter er bare så labert lavet, at man ikke kan undgå at blive imponeret.


Imponeret er man også over det varierede dyreliv spildesignerne har smidt ind i dette fantastiske 1600-tals landskab. Idet du rider rundt på din trofaste krikke, vil du opleve flokke af vilde heste, traner, småfugle og mange andre dyr flygte fra dig. Uden at spoile for meget, så oplevede anmelder at få gåsehud i spillets imponerende startsekvens, der netop med al tydelighed viser hvor vildt spildesignerne har formået at presse Playstation 5´erens grafikchip. Desuden er der nærmest ingen ventetider idet de forskellige dele loader, eller du springer fra et sted på kortet til det næste. I det hele taget så blev spillet gemmenført uden der på noget tidspunkt opstod nævneværdige grafikfejl, frame-tearing eller lignende.

I løbet af dit eventyr, skal du også bruge en del tid på at klatre, udforske huler og i det hele taget nå frem til de shrines (helligdomme) der hver giver dig et erfaringspoint du kan bruge til at opgradere Atsu med. Dette er heller ikke nyt, men selv om denne parkour-del af spillet muligvis også kunne være lavet en kende strammere, er det vist også den eneste kritik man kan udsætte på spillet.

Oplevelsen af at spille Ghost of Yotei kan bedst sammenlignes med selv at være med i en dyrt opsat samuraifilm. Hvor du i Tushima kunne slå ´Kurosawa-mode´ til og spille spillet i grynet S/H, så er der i Yotei tilføjet både en ´Miike-´ og en ´Wanatabe´-mode, der selvfølgelig forsøger at hylde hhv. Takashi Miike (mere blod og mudder) og Shinichiro Wanatabe (hvor musikken er blevet til i samarbejde med den berømte anime-instruktør). Det er måske ”bare” gimmicks, men helt fantastisk for spillets overordnede tone.

Action perfektion
Det allervigtigste ved et spil som dette er kampene, men dette er også udført til perfektion. Indimellem står du overfor mægtige modstandere og så går der en stand-off-duel sekvens i gang komplet med atmosfærisk soundtrack, der kulminerer idet kampen går i gang. Lige som dem man kender fra et utal af samurai(western)film.


Der er også andre typer af stand-off situationer, hvor du kan holde dit sværd i skeden lige indtil det splitsekund hvor din modstander angriber og timer du det rigtigt, så er han færdig! Fejler du, så mister du din fordel i kampen.

Masser af de missioner spillet tilbyder kan klares både ved at løbe skrigende ind i fjendens lejr og slås med alt og alle, eller du kan snige dig rundt i periferien af lejren, nedlægge de yderste vagter med din bue, hvorefter du snigmyrder dig frem, indtil lejren er befriet for alle Saitos modbydelige lejesoldater.

På den vis er der ingen af disse mange konfrontationer der bliver kedelige eller forudsigelige. Okay, man kunne måske godt ønske at fjenderne bevægede sig mere klogt rundt på banen, så de var bedre til at flankere dig, men muligvis hænger det sammen med den sværhedsgrad undertegnede valgte (læs: moderate – red.) så det er meget muligt at spillet er betydelig mere udfordrende, hvis du sætter sværhedsgraden til ´hard´eller ´lethal´.

Et must til din PS5
Som du nok har gættet er Ghost of Yotei et spil som du ikke bør snyde dig selv for. Selv om det er en af de der AAA-spil, som Sony sætter i søen, så er det alle dine sparepenge værd. Hvis ikke historien, de mange fantastiske actionsekvenser, den ufatteligt smukke grafik, de mange gode dialoger (vælg mellem japansk eller engelsk tale), de vilde cutscenes eller de mere afdæmpende zen-kvenser ikke imponerer dig, så gør kombinationen af dem sikkert. Hvis ikke, så bør du straks holde op med at spille videospil.

Ghost of Yotei føles til trods for sine mange ligheder med sin forgænger (og andre open-wold spil) utroligt opfindsomt og gennemført, så hvis det ikke løber afsted med en bunke ´Game of the Year´-præmier når disse uddeles, så er der ingen retfærdighed til, for dette er et mageløst godt spil.


Når man tager sig selv i at stige ned fra sin hest, for bare at nyde landskabet og alle de bygninger, dyr, træer, mennesker, bjerge og marker der er i det, så er man lykkedes med at skabe et spil, der giver dig en oplevelse helt ud over det sædvanlige.

Anmelder har også været lidt tid om at få skrevet denne omtale (spillet udkom 2/10), men dette skyldes primært at alle kroge af kortet skulle udforskes og alle missioner fuldføres. Det er sjældent at undertegnede orker dette, men når spillet bare bliver ved med at give, skulle alt Ghost of Yotei undersøges. Bedre samuraiaction finder du ikke. I sandhed en episk oplevelse!