Lost Soul Aside / Playstation 5
UltiZero / Sony
Anmeldt 17/9 2025, 08:28 af Torben Rølmer Bille
Flot, men generisk kinesisk action
Flot, men generisk kinesisk action
« Tilbage
Det nye sværdsvingerspil Lost Soul Aside har til trods for ordet ”soul” i titlen kun titlen til fælles med de såkaldte ´soulslike´-spil på markedet. Selv om din hovedperson både møder masser af spændende fjender og mængder af imposante bosser, som skal nedkæmpes med dine forskellige klinger, så er det en langt mere traditionel hack´n´slash-oplevelse der venter dig, end hvis du gik i gang med Elden Ring. Spillet er på den led meget mere lig Stellar Blade som vi anmeldte for et lille års tid siden, selv om Lost Soul Aside sammenlignet med det ikke præsenterer dig for store, åbne landskaber, men er langt mere lineært.
Spillet er blevet til via Playstations såkaldte ”China Hero Project” - en organisation, der støtter op omkring kinesisk producerede spiludviklere, i dette tilfælde UltiZero, et spilfirma, der har hjemme i Shanghai. I følge det store internet har dette spil været undervejs i hele ni år, men til trods for at det har fået det nødvendige skub fra Sonys projekt, så ændrer det ikke på, at Lost Souls Aside er et spil, der ikke er synderligt originalt eller revolutionerende, selv om det for mange spillere stadigvæk vil være både sjovt at spille og visuelt flot at se på.
Sjælesøster
Helt i spillets start skal helten, der i dette spil hedder Kaser, selvsagt have en motivation for at kæmpe sig igennem alle de horder af fjender der dukker op. Som nævnt er der både de modstandere, der bukker under efter et par sværdhug, til længere bosskampe, hvor man bliver nødt til at kæmpe både en anelse strategisk og finde den rette kombination af evner og våben, før de er færdige. Indenfor den første halve times spil, bliver Kasers søster Louisa angrebet af nogle af de frygtelige væsener, der pludselig regner ned over kongeriget i en form for meteorstorm.
Grafikken fejler ikke noget, men det er ikke et spil hvor man har tid til at nyde omgivelserne, for konstant angribes man af fjender.
Uden at være i stand til at gribe ind, må Kaser se til mens søsterens sjæl bliver suget ud af hendes krop. Heldigvis er der folk, der ved mere om denne kaotiske monstersituation end spillets sværsvinger gør. Det viser sig at der er en teoretisk mulighed for at finde frem til det sted hvor de fjendtligtsindede aliens opbevarer alle de sjæle de høster. Det ville have været et kort spil, hvis Kaser bare kunne tage en bybus til fjendens sjælelager, men helt så simpelt er det selvfølgelig ikke.
I stedet får Kaser hjælp fra en uventet kant. En ældgammel og mægtig drage Lord Arena. Nu kunne det jo lyde som om Arena bare kunne udradere alle de fjender der kommer i vejen for en, men i stedet for at være i fuld dragestørrelse, så booster Arena Kasers evner på forskellig vis. Desuden fungerer han som en kammerat, som kan have samtaler med vores hovedperson mens de løber, hopper og navigerer fremad gennem de mange baner og niveauer.
Besatte områder
For at nå frem til sit mål, må Kaser derfor gå gennem en mængde forskellige baner. For at kunne få adgang til det sted der skjuler søsteren sjæl, bliver han nemlig, helt traditionelt, nødt til at finde frem til fire fragmenter af en krystal, der kan åbne portalen. Sammen med hans hjælpere, fragtes han derfor til fire forskellige områder i den verden de bor i, for dér at finde indgangen til den dimension der huser et fragment af krystallen. For hvert fragment, er der selvsagt en mere og mere magtfuld bosskamp der skal klares, før Kaser kan få fat i det.
Før han dog kan finde de mystiske dimensioner, skal han som nævnt kæmpe sig gennem de ´virkelige´ landskaber. De angrebne monstre har tydeligvis også evnen til at besætte, eller påvirke de helte der bor i disse områder, i sådan en grad, at de kæmper på det ondes side. Kaser må derfor sørge for at tæske disse tilstrækkeligt meget, til de vågner op og i indser at de har været i en form for trance. Som du måske har gættet, er dette et spil der primært fokuserer på action – og er man til det, vil man bestemt ikke blive skuffet, for kampene er både flotte, vilde og afvikles i så afsindigt hurtigt tempo, at det er lige før man bliver forpustet.
Anmelder oplevede at det var et forholdsvis nemt kampspil. For selv om der da optræder bosskampe, så krævede kun et enkelt eller tre forsøg på at nedlægge disse. Denne oplevelse ændrede sig dog ganske brat da anmelder skulle slås mod en slags vandmonster mod spillets slutning. Pludselig var det som om at sværhedsgraden var blevet femdoblet, for det tog usandsynlig lang tid at klare netop den boss.
Tydelige inspirationskilder
Det virker som om skaberne af Lost Soul Aside har villet skabe en form for mellemting mellem Bayonetta, Devil May Cry og Final Fantasy. Både de meget tempofyldte nærkampe og måske især spillets visuelle æstetik, peger i den retning. Desværre er der en del elementer der gør, at dette spil næppe bliver lige så kendt som dem der netop blev nævnt.
Forvent en mængde bosskampe undervejs. Nogle er langt mere udfordrende end andre.
Selv om spillet er virkeligt flot rent grafisk, så kan man også flere gange undervejs opleve, at den krystallignende drage som vores Kaser får følge af, fysisk går gennem dele af andre figurer, når der er cut-scenes. Idet banerne er meget lineære, så vil man også finde ud af at man ikke kan falde ud over en kant eller også er der en usynlig mur der stopper en, hvilket bryder illusionen om den verden man befinder sig i.
Det virker måske som bagateller, men det største problem er, at de mange monsterkampe efterfulgt af den ene bosskamp efter den næste, går hen og bliver meget ensformige. Selv om det er selve kampelementerne der er det vigtigste, kunne det også have klædt spillet, hvis designerne havde indkorporeret en masse minigames, eller andre tiltag, der kunne gøre spiloplevelsen noget mere varieret.
Selv om du i løbet af spillet kan blande dine egne potions eller opgradere dine våben på flere måder, så er disse aspekter også forholdsvis enkle og vil muligvis frustrere den spiller, der havde forventet at der var flere rollespilselementer i det.
Havde spillet kostet 300 kroner, eller lignende, ville man sagtens kunne have levet med disse ting, men idet spillet koster det samme som et andet AAA-spil, så får man i Lost Soul Aside ikke nær så meget for ens penge. Kapellets råd er derfor følgende. Har du lyst til at støtte en kinesisk spiludvikler, så få i stedet fat på Black Myth WuKong som er et soulslike, der måske er næsten lige så lineært som dette, men som både lader dig spille som Abekongen, som er hamrende udfordrende, ustyrligt flot lavet og som ikke mindst er femhundrede kroner værd.
