Lars von Trier har altid lavet spændende film. Uanset om man kan lide manden eller ej, uanset hvad man måtte mene om mandens kunst, så er det ikke til at komme udenom, at han er en af de største, mest betydningsfulde filmkunstnere vi har.

Selv om manden i de sidste mange år har været plaget af Parkinsons, så er det ikke fordi han har kastet håndklædet i ringen. Det var i al fald en virkelig dejlig nyhed som filmmagasinet Ekko kunne bringe her i starten af august , da de kunne afsløre at manuskriptet til After - en film om døden – efter sigende skulle være færdigt.

Mens vi venter på at castingprocessen og optagelserne går i gang, kan man som Lars von Trier-fan lade sig distrahere i mellemtiden. Det kan man ved at besøge den udstilling som von Trier har kureret i Frederikssund, på Willumsens Museum.

På udstillingen, har man samlet en masser malerier, skulpturer og endda en enkelt spillefilm, fra kunstnere som von Trier har ladet sig inspirere af. Udstillingen På hvis skuldre, som han selv har været med til at kuratere, kører frem til den 20. september 2026 og anmelder har været så heldig netop at have været i området og set den, hvilket varmt kan anbefales.

Bor du, lige som undertegnede i den helt anden ende af landet, og har du derfor ganske vanskeligt ved lige at tage en smuttur til Frederikssund, så anbefaler Kulturkapellet at du gør det næstbedste – nemlig få fat i den den store, flotte kunstbog, som er blevet udgivet i forbindelse med udstillingen.

I bogen finder du en masse virkelig gode reproduktioner af de malerier der udstilles på museet, samtidig med at både Lars selv og en række andre forfattere har krydret den med essays og andre tekster om von Triers filmiske universer, de måder han benytter billedkunsten (direkte eller indirekte) i sine film og om de samarbejder han har haft med folk som f.eks. Per Kirkeby (der bl.a. har lavet kapitel-skiltene til Dancer in the Dark og Breaking the Waves).

Bogen, lige som på udstillingen, starter med det billede der kan ses et udsnit fra på bogens forside, nærmere bestemt Wilhelm Hammershøis Fem portrætter der til dagligt hænger på Thielska Galleriet i Stockholm. Et billede som den meget unge von Trier tog til Sverige for at se og et som gjorde et varigt indtryk på ham. De fem ret dystert udseende herrer på maleriet er alle kunstnere og manden der stirrer på tilskueren i midten, er ingen ringere end Willumsen selv.

Et andet centralt billede på udstillingen er tilfældigvis også en af redaktørens yndlingsmalerier, nemlig Willumsens eget En bjergbestigerske Derfor virker det også oplagt at billeder, der har betydet så meget for Trier netop bliver udstillet på Willumsens museum.

Ud over Hammershøi og Willumsen, finder man en række billeder af bl.a. Edward Munch, August Strindberg (ja, han var også en meget dygtig maler, foruden at være dramatiker – red.), Carl Fredrik Hill, Paul Gaugin, Caspar David Friedrich og studier til Rudolph Tegners imponerende statuer. Sidstnævntes bombastiske skabning Mod lyset står som bekendt ved rigshospitalet, i krydset ved Tagensvej og Blegdamsvej i København og det er netop denne statue som den unge von Trier klatrer op på i en scene fra den midterste del af sin Europa-trilogi: Epidemic.

Trier forklarer med egne ord i bogen, hvad det var ved netop disse kunstneres værker, der har betydet så meget for ham. Som bogens titel antyder, så betragter han selv disse kunstnere om nogle på hvis skuldre han selv har stået, når han har skule skabe sine værker. Apropos værker fra von Triers hånd, så er det også muligt at opleve det store, ret prætentiøse maleri, som Trier selv malede i et forsøg på at komme ind på kunstakademiet. Det blev dog afvist og heldigvis da for det, for så havde vi nok ikke haft de mange spændende film, tv-serier, reklamefilm og musikvideoer som Lars kan skrive på sit imponerende C.V.

Foruden Triers egne sorthumoristiske og spidsfindige betragtninger, så har forfatter Karl Ove Knausgaard, kunsthistoriker Lillian Munk Rössing, samt en række andre skribenter bidraget med en del meget interessante tekster, der alle kredser om von Triers forhold til kunsten som inspirationskilde og de fællestræk, der kan spores mellem værkerne og de mange forskellige udtryk og tematikker man kan spore i mandens film.

De eneste kunstnere der måske mangler på udstillingen er Pieter Brugel og John Everett Millais, der begge citeres nærmest direkte i filmen Melancholia - til gengæld kan du læse om deres ´skuldre´ i bogen.

På hvis skuldre er interessant læsning, især for alle vi, der både holder af kunst helt overordnet, de mange kunstnere der nævnes og selvfølgelig af Lars von Trier. Bogen er lækkert lavet, fint redigeret, flot trykt og kan selvsagt erhverves på museet, så du i ro og mag efterfølgende kan studere de mange billeder og tekster, uden der er folk der placerer sig mellem dig og teksten og/eller de enkelte skillerier. En virkelig fin bog der ledsager en lige så dejlig udstilling, der begge får Kapellets allervarmeste anbefalinger.