København. Når historien om jøderne i Danmark bliver fortalt, går turen som regel til København. Til synagogen i Krystalgade, de store handelshuse, de kendte slægter og flugten over Øresund i oktober 1943. Men hvad med Randers, Fredericia, Odense, Horsens, Aarhus og andre købstæder, hvor jødiske familier gennem århundreder drev handel, bagte brød, bandt børster, opdrættede heste og forsøgte at skabe sig et liv?

Det oversete Danmark åbner Bent Blüdnikow døren til i den spændende bog Jøder i provinsen. Og allerede undertitlen, Børstenbindere, bagekoner, rabbinere, hestehandlere og soldater, fortæller, at vi ikke skal møde en ensartet gruppe, men et vidt forgrenet persongalleri med stræbsomme borgere, originaler og forbrydere.

Bent Blüdnikows fortjeneste er, at han flytter den dansk-jødiske historie ud af hovedstadens skygge. Jøder boede i omtrent danske 70 provinsbyer og udgjorde frem til midten af 1800-tallet en betydelig del af den jødiske befolkning.

De var ikke et eksotisk vedhæng til danmarkshistorien. De var en del af den.

Bogen tager afsæt i familierne Nathansen og Hartogsohn i Randers. Jonas Philip Hartogsohn kom fra Emden, slog sig ned som børstenbinder og rejste fra marked til marked med sine varer, inden familien arbejdede sig frem til en solid plads i byens borgerskab.

Fortællingen hviler på et rigt familiearkiv med breve, dagbøger, fotografier og andre spor efter mennesker, der ellers let kunne være forsvundet ud af erindringen. Herfra breder historien sig i mange retninger. Vi møder blandt andre den koleriske hesteavler Isaac Nathansen, der blev indespærret, sendt til Brasilien og endte som hesteopdrætter for kejseren. Vi hører om Rachel Hertz, der slugte 359 synåle og vakte opsigt blandt læger i udlandet. Og vi møder Adolph Philipsen, der myrdede en inkassator, gemte liget i en tønde og sendte tønder mod Amerika.

Det kunne være stof fra en kriminalroman, men Bent Blüdnikow lader sig ikke forføre af anekdoterne. De bliver brugt som indgange til større fortællinger om fattigdom, sygdom, handel, tro, social opstigning og mødet mellem en jødisk minoritet og det kristne flertal. Netop i samspillet mellem mennesket og de lange historiske linjer er bogen suveræn.

Fremstillingen er grundig og båret af et omfattende gravearbejde. Alligevel skriver Bent Blüdnikow ikke for et snævert selskab af faghistorikere. Sproget er ligefremt, forklaringerne kommer, når de er nødvendige, og de mange personer træder som regel klart frem. Man behøver ingen særlige forkundskaber for at følge med.

Bogen har også en mørk understrøm. Integration og assimilation gav ikke nogen varig beskyttelse. Jødefejden i 1819 sendte hadet ud i flere provinsbyer, og i oktober 1943 blev også jøder langt fra København jaget, arresteret og deporteret. Familien Hartogsohns historie får dermed en brutal afslutning, som kaster skygger bagud gennem hele fortællingen.

Et interessant perspektiv set fra en slesvigsk vinkel i bogen er, at jøder i Danmark viste deres fædrelandskærlighed ved blandt andet at melde sig som soldater til Treårskrigen fra 1848 til 1850/1851 og senere også til krigen i 1864.

Der er mange navne og slægtsforbindelser at holde styr på for læseren. Bogen udfører et kulturhistorisk reparationsarbejde. Bent Blüdnikow giver provinsjøderne deres plads tilbage og minder os om, at Danmark altid har været mindre ensartet, end den nationale selvfortælling gerne vil gøre landet til.

Jøder i provinsen er velskrevet folkeoplysning, når den er bedst: solid uden at være tung, levende uden at blive smart og alvorlig uden at miste blikket for menneskenes særheder. Efter endt læsning er danmarkskortet blevet større - og historien rigere.