Rainer Maria Rilke (1875-1926) er ikke kun en af Tysklands mest anerkendte og fascinerende poeter, men han har også været den danske forfatter Knud Romers faste følgesvend gennem hele livet. Det kan man læse meget mere om i det lange essay Fortryllelsens Poetik som forlaget Multivers udsendte i en lække lille hardback i slutningen af sidste måned.

Der er med garanti mange af Kapellets læsere, der i forvejen kender Knud Romer, idet vi tidligere både har anmeldt romanen Kort over Paradis og Pigen i violinen . Det var også Romer, der spillede reklamemanden i Lars Von Triers dogmefilm Idioterne, hvor det var ham der arrigt havde fået replikken ”Søllerødfascister!”. Han kan i rollen som sig selv derudover ganske ofte opleves som en vidende og meget reflekteret debattør i diverse debatprogrammer på både DR og TV2 og så blev hans semiselvbiografiske debutroman Den der blinker er bange for døden tilbage i 2007 belønnet med De Gyldne Laurbær.

Som Romer skriver i Fortryllelsen Poetik – et liv med Rainer Maria Rilke så har han stort set gennem hele sit liv været betaget af den tyske digter fra bogens titel. Rilke har på den vis været en nærmest konstant livsledsager for Romer og det er derfor han har valgt at udsende sine refleksioner over et liv i Rilkes selskab, for at fortælle sin læser om Romers eget liv akkompagneret af Rilkes poesi.

For os der har læst andre af Romers bøger, er starten genkendelig. Vi møder først jegfortælleren som ung mand på pilgrimsfærd til det sted i Schweitz til Chateau Muzot, som man (med mindre man i forvejen kender en masse til Rilke) først senere forstår betydningen af. Dernæst bringes man tilbage til barndommens Falster hvor det at være halvt tysk og halvt dansk ikke nødvendigvis var en fordel i skolen. Til gengæld gjorde ophavet, at fortælleren ubesværet kunne læse og forstå det sprog som Rilke primært skrev på.

Da jegfortælleren bliver ung, er han overbevist om at han vil være poet lige som sit store idol, men da forlagsbranchen tydeligvis ikke var særlig imødekommende, så valgte han at starte på Litteraturvidenskab – en uddannelse der (som de der kan huske Den der blinker...) kom til at tage en evighed. Vi hører hvordan det tog ham fem år at skrive ”tyve sider om Dylan Thomas, der var komplet ubegribelig” (s.25), men mon dog ikke nogle af de ting der blev læst om på på studiet trods druk og hashtåger, alligevel har fundet vej til dette fine lille hyldestskrift? Om ikke andet bliver førnævnte poets idé om at ”A poet´s pencil is his middle leg” (s. 25) en idé der gentages senere.

Ud over at rumme refleksioner over Rilkes evner som poet, gengivelser af udvalgte Rilkedigte så byder bogen også på et lille udvalg af Romers egne digte. Det er digte der tidligere af forlagsredaktører er blevet nægtet udgivelse, men som nu alligevel kommer på tryk, eftersom de er eksempler på hvordan Romer selv har fundet inspiration i Rilkes tekster. Selv om Romer selv indtil flere gange verbalt angriber sine egne poetiske skabninger, så er der altså flere af dem, set fra lægmandsperspektiv (læs: anmelders – red.) som er både finurlige og fine.

Langt de fleste af Rilkes digte som er gengivet i bogen, er naturligvis også oversat til dansk, hvilket selvsagt er en god service til dem hvis skoletysk ikke helt slår til. Til gengæld er der også andre steder i bogen, hvor der optræder tysk tekst, som dog ikke er oversat (f.eks. s. 12 eller s. 84-85) Disse passager kan muligvis forekomme frustrerende for den læser der ikke selv er i stand til at oversætte dem ved egen hjælp, men vil man gerne læse dem og har ikke evnerne, så er der jo heldigvis teknologi der kan assistere den der har tålmodigheden til selv at taste fraserne ind.

Fortryllelsen Poetik – et liv med Rainer Maria Rilke er en velskrevet og ganske interessant lille sag, der blander autofiktion med tekst- og litteraturanalyse. Den kan, selv for en akademikertype som undertegnede, på udsatte steder være ganske vanskelig at forstå, selv om Romer gør sit bedste for at tage sin læser ved hånden. Det er også ret tydeligt at dette har været en con-amore projekt, for Romers tekst er til trods for de konstante selvudslettende passager, velskrevet og får som et minimum gjort selv en læser der ikke just brænder for poesi, til at ville vide mere om Rilke og ikke mindst giver en lyst til at kaste sig over mandens forfatterskab. Muligvis endda på originalsproget.