Holder du af kunst, hvad enten den er flere hundrede år gammel eller forsøger at ramme en helt aktuel zeitgeist, så holder du sikkert også af bøger om kunst og kunstnerne bag værkerne. Selv om det langt fra er det samme, at eje en flot kunstbog med interessante tekster og reproduktioner af kunstværkerne, som det er at betragte originalerne, så må det også siges, at nogle kunstformer og enkelte kunstneres værker klarer overgangen fra originalt udtryk til bogformatet bedre end andre.

Det skal siges med det samme, at nærværende anmelder ikke havde noget forhåndskendskab til Marie Thams´ værker før bogen This Biopolitical Arena blev læst. Ikke desto mindre var nysgerrigheden blevet pirret, primært grundet det faktum at Thams primært har arbejdet med lyd og video ofte sat sammen med fysiske objekter. Når kunstneren og hendes kunst er forankret i disse udtryksformer, vil det så i det hele taget være muligt at indfange eller reproducere oplevelsen af enkelte værker i bogform?

Umiddelbart er svaret ja, for selv om This Biopolitical Arena ikke indeholder en fysisk BluRay eller QR-kode til de videosekvenser kunstneren har skabt (hvilket måske kunne være en idé til andet oplag? - red.) så læserenselv kan høre eller se Thams´ performances, så er det alligevel lykkedes Marrow Press at skabe en bog der grafisk og typografisk opfindsomt forsøger at reproducere værkerne på en helt ny måde. Thams´ kunst benytter sig meget af tekster, der kredser om vores moderne liv, om kroppen og om arbejde som koncept.

Hvad enten der er tale om installationer eller performances, så er Thems egen stemme ofte en helt central del af oplevelsen, men til trods for at læseren ikke har mulighed for at høre hendes intonation, rytme eller pitch, så giver bogformatet til gengæld læseren mulighed for at fordybe sig i budskabet. Fordybe sig i hvad der konkret bliver sagt.

This Biopolitical Arena er dog ikke blot en mekanisk reproduktion af disse tekster, men bogens layout skabt af Spine Studio (aka. Finn Wergel Dahlgreen og Jacob Haagen Birch), forsøger ved at benytte mange forskellige fonts, ved at blande selve kerneteksten med antydninger af tekstuel rytme og instruktioner til hvordan de forskellige skrifttyper skal læses højt (f.eks. ”Outlined text = whisper / Italics = singing / Rounded bold text = children´s voices s. 90) så forsøges det alligevel at give læseren en idé om hvordan de enkelte værker der omtales kunne ”lyde”.

Helt indledningsvist skriver kunstneren selv: ”In your hands you are holding a series of texts, moving words, voices and sounds, listening situations and more. Once sporken and performed. Now in your hands for you to read. Please feel free to say the texts out loud. Talk so that your ears can hear the sound coming from outside and from within” (s. 8) Selv om anmelder er et stort legebarn så er disse læsevejledninger ikke blevet fulgt. Bogen er derimod blevet læst og værkerne er opfattet på baggrund af en mental forestilling om hvordan disse tekster potentielt kunne lyde, baseret udelukkende på de indledende beskrivelser af hvordan de enkelte typer af ord og sætninger skal fremføres.

Hvis du er vant til at gå på museum, så forestil dig at du står foran et værk, være det sig videokunst eller en filmet performance. Du finder informationen om værket med kunstnerens navn og samtidig finder du ud af at videoen varer 10-15 minutter? Selv om du måske har god tid, så skal du måske stadigvæk vente på at værket starter forfra eller på at de andre museumsgæster der har de hovedtelefoner på som indgår i værket bliver færdige, før du kan få den fulde oplevelse? Selv om du måske ikke har travlt, så kan det være du bevæger dig videre på museet og derfor kun oplever dette tænkte værk ganske overfladisk. En bog som denne giver dig muligheden for at fordybe dig i de tekster og de ofte ganske kryptiske, mantralignende budskaber synes at være en fast del af Marie Thams´ kunstneriske virke.

Ud over en tekstuel reproduktion af værkerne, så indeholder This Biopolitical Arena et interview med kunstneren, tekster om hendes virke og til slut i bogen en række fotos af den måde værkerne har været udstillet på. De optræder på så forskellige steder som Egeskov Slot og Kunsten i Aalborg. Endelig er der også en form for appendiks, der giver dig en oversigt over de valgte værker og tekster. Ikke alene beskrives disse fysisk, men denne tekst forsøger at give et bud på hvad hensigten har været med det enkelte kunstværk. Dette gør naturligvis, at læseren får en ganske god idé om Thams´ overordnede projekt og de tanker hun har gjort sig. Til gengæld fratager denne information læseren fra selv at danne sig en fortolkning, for det er jo vanskeligt at opfatte dem anderledes, end måden denne analyserende tekst beskriver værkerne.

This Biopolitical Arena er en ganske interessant kunstbog, idet den har et virkeligt spændende layout, der forsøger at indfange oplevelsen af Thams´ værker på tryk. Den er layoutet på en måde der kræver at du både læser bogen på den anden led end du normalt læser en bog og at du måske følger anvisningerne fra starten om at eksperimentere med at læse Thams´ tekster højt. Selv om der indimellem også benyttes stills fra de videoer der er en uløselig del af installationerne, så er det primært teksten som der er arbejdet kreativt med. I den forbindelse skal der herfra lyde en stående applaus til Spine Studios, der på meget opfindsom vis har forsøgt at indfange og gengive noget som komplekst som skiftende lyd, beats og forskellige intonationer grafisk.

Så er du interesseret i ny dansk samtidskunst og ikke mindst i typografi, så er This Biopolitical Arena helt klart værd at tjekke ud. Anmelder har ikke til hensigt i denne anmeldelse at reducere Thams´ mange ideer og budskaber om køn, arbejdsliv, krop, hamsterhjul, kunst og meget mere til en banal sætning som den du lige har læst, for vil du tættere på hvad det er hun vil fortælle os, så læs selv bogen. Du har måske ikke nødig at læse den højt for dig selv, lave forskellige stemmer eller hamre dig selv på brystet mens du gør dette, men til gengæld kan du i ro og mag studere hendes tekstunivers og på den måde se om du kan relatere disse til hendes forskellige værker og ikke mindst disse i forhold til dit eget liv.