Mest læste
[Sagprosaanmeldelse]

1 - Sagprosaanmeldelse
En morders bekendelser
2 - Sagprosaanmeldelse
Under tvang - minerydningen ved den jyske vestkyst 1945
3 - Sagprosaanmeldelse
De udvalgte – på flugt for livet
4 - Sagprosaanmeldelse
Kønsballade
5 - Sagprosaanmeldelse
Elevcentreret skoleledelse
6 - Sagprosaanmeldelse
Den store Storm P.-bog
7 - Sagprosaanmeldelse
Drengen der voksede op som hund
8 - Sagprosaanmeldelse
InterView – Introduktion til et håndværk
9 - Sagprosaanmeldelse
Fortrængt grusomhed – Danske SS-vagter 1941-45
10 - Sagprosaanmeldelse
Bourdieu for begyndere

This Much is True / Albert Elm / 164 sider
Disko Bay. ISBN 978-87-975274-6-7
Anmeldt 23/3 2026, 18:38 af Torben Rølmer Bille

Virkeligheden rammet ind


Virkeligheden rammet ind

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Den franske filminstruktør Jean Luc Godard er citeret for at have sagt at ”Film er sandhed 24 gange i sekundet, men hvert et klip er en løgn.” Her henvises selvsagt til filmen som medie der kan fastholde det der optages, kameraet der rettes mod objekter i virkeligheden og de 24 billeder, der leverer illusionen om bevægelse. Selv om en samling fotos på samme måde som filmen er optagelser af en virkelighed, så sker der også noget ganske særegent når disse fotografier udvælges og sættes sammen på nye måde. Lige som når man klipper i filmstrimlen, så iscenesætter man den virkelighed fotografierne er en del af.

Når en fotograf udgiver en bog med sine billeder, taget over en årrække og bevidst samlet i en form for rækkefølge, så kan det være ganske vanskeligt for betragteren ikke at forsøge at skabe sammenhænge mellem de meget forskellige motiver, når man betragter billederne. Det kan være du mentalt danner en form for narrativ eller forsøger at læse en overordnet mening ind i disse sekvenser.

Selv om ovenstående betragtninger godt kan passe på mange af de fotobøger som Kapellet har anmeldt i løbet af de senere år, så synes det i særdeleshed at passe på Albert Elms This Much is True. Ud over bogens lettere kryptiske titel, der synes at italesætte fotografiernes sandhedsværdi, er der nemlig ikke nogen som helst information om hverken hvor eller hvornår de enkelte fotos er taget.

I andre fotobøger som f.eks. Maputo Diary https://kulturkapellet.dk/sagprosaanmeldelse.php?id=1176 eller Frida Forever https://kulturkapellet.dk/sagprosaanmeldelse.php?id=1100 kommer bøgernes introduktionstekster eller appendikser til at fungere som en decideret læseguide til betragteren, hvor teksterne uvilkårligt kommer til at præge den oplevelse du har af de mange fotos. Teksterne forankrer på denne måde motiverne. Helt anderledes er det med samlingen af Albert Elms motiver, for hér er du helt overladt til din egen fortolkning af de mange motiver. Der er ingen tekst her ud over bogens titel.

Motiverne i This Much is True er i sagens natur meget forskellige. Fra fotos i naturen, næsten mennesketomme gader, interiører (der ofte trænger til en kærlig hånd), over portrætter og skildringer af mennesker der bevæger sig gennem fotografierne. Mange af motiverne minder om snapshots, idet mange af dem er taget med blitz, hvilket både giver et indtryk af noget flygtigt og som i deres udtryk kan minde om de du måske kan finde i dit eget fotoalbum, med den klare forskel, at der i Elms billeder konstant findes nogle grafiske og motivmæssige meget interessante kompositioner, som dine billeder muligvis mangler.

Er man i tvivl om denne snapshot-teori, kan man blot bladre til biledet fra Louvre, hvor en mindre hær af mennesker forsøger at tilkæmpe sig plads foran Mona Lisa. Vi kan se et hav af kameraer og mobiltelefoner vendt mod Leonardos berømte portræt og Elmers blitz blander sig i resten. Til forskel er hans foto ikke et der har til formål at affotografere maleriet, men bliver til et portræt af vores forhold til kunsten, reproduktionen af denne. Vi tager ofte billeder som erstatning for vores hukommelse, når det er vanskeligt at komme tæt på maleriet, så kan man jo altid nærstudere ens foto af det i ro og mag, når man er kommet hjem fra ferie. Ikke at man nogensinde får gjort dette, men Elmers billede af turisterne får i al fald undertegnede til at tænke på alle disse ting. Faktisk er mange af hans motiver nogle, der sætter fantasien i gang.

Andetsteds finder vi et dobbeltopslag, hvor det ene billede viser et enormt isbjerg og på modsatte side et foto fra et marmorbrud. Selv om begge motiver skildrer ´natur´, så er det vanskeligt ikke at tolke isbjerget som et der er i færd med at smelte, måske endda som et nærmest direkte resultat af den måde vi mennesker ellers behandler og udpiner naturen på. Eksempelvis bruger vi en masse energi på at grave dybt og smadre sten for at kunne sælge poleret marmor videre til alskens hotelinteriører og luksushjem, mens vores verden brænder.

Bogen er redigeret af Stinus Duch og fotografen selv og de har gjort et fantastisk stykke arbejde. Selv om motiverne i sagens natur er meget forskellige, er det som antyder vanskeligt ikke at lade dem indgå i et slags hele. Samlet skildrer de en slags særpræget alternativ virkelighed der er filtreret gennem fotografens linse. Fra et billede af en hånd hvor de yderste led af fingrene mangler, en isdykker der er brudt gennem overfladen, rester af dyr efter en endt jagt hvor hovederne af hjortene er fjernet og dele af dyrenes torsoer er strøet rundt i landskabet til det sort-hvide foto, der viser et par kammerater omgivet af tomme dåseøl og en sovepose siddende med ryggen til fotografen mens de stirrer ud i mørket?

Billederne viser på én gang noget meget genkendeligt, men samtidig er motiverne også præget af en slags mystik, en slags bevidst Verfremdungseffekt, der gør det vanskeligt helt at afkode situationen. Det er øjebliksbilleder hvor der helt klar har været begivenheder der leder op til fotografiet. Man spørger sig selv: Hvad er gået forud? Hvad sker der lige nu? Hvad mon der sker bagefter? Du skal ikke forvente et svar, men det er fedt at betragteren af Elms billeder selv bliver sat på fortolkningsmæssigt arbejde.

Uanset hvilken fortælling man selv digter ud fra de motiver man konfronteres med i bogen, så viser fotografierne at der har stået en person bag kameraet, der både har en virkelig god kompositorisk evne og som ligeledes er i stand til at fange særprægede øjeblikke og forevige dem for eftertiden.

Titlen This Much is True peger i retning af, at disse øjebliksbilleder er nogle der er hevet ud af Albert Elms egen virkelighed. (Er det mon ham selv vi ser et sted med et blåt øje? Er det hans egen hånd der har fået en flænge gennem hele håndfladen?) Elms virkelighed er fyldt med kontraster, mærkværdige (by)landskaber og ikke mindst et virkeligt fint blik for netop øjeblikket.

Kort sagt er dette en fotobog man ikke bliver træt af at bladre rundt i, måske mest af alt fordi den netop viser hvad der sker, hvis en enkelt person prøve på det umulige, nemlig at forsøger at indfange hele virkeligheden i stillbilleder.

Forrige anmeldelse
« Om tyranni - 20 ting vi kan læ... «
Næste anmeldelse
» This Biopolitical Arena »