Pusher Street. Bare navnet. Uanset om du bor i København eller Skjern, så kender du navnet og ved at det er den gade i fristaden Christiania hvor der indtil for ganske nyligt blev solgt hash og pot fra små boder. En gade som muligvis var med til at gøre Christiania til Danmarks allermest besøgte turistattraktion. Selvsagt er der meget andet end blot hash man kan opleve på Christiania, men Kapellets skribent vil postulere, at Pusher Street om noget har været med til at lokke nysgerrige til.

I 2025 er Christianias infrastruktur ændret ganske radikalt. Det er muligvis stadigvæk muligt at finde en pusher i fristaden, der kan skaffe dig hash, men den tid hvor de der gerne ville have fat i en joint kunne gå fra bod til bod, for at kigge på det store udvalg der lå frit til skue er definitivt ovre. Som alle der har fulgt med i nyhederne har bemærket, var det beboerne på Christiania, der var blevet så trætte af al den banderelaterede vold og drab på helt uskyldige, at de samlet besluttede sig for definitivt at fjerne den åbenlyse hashhandel fra området.

At besøge på fristaden i dag, er naturligvis langt mere trygt og ufarligt end førhen. Seamtidig kan fortalere for at afkriminalisere cannabis helt overordnet også synes at det er en kende trist, at gaden ikke længere eksisterer. For selv om de der solgte deres varer i Pusher Street primært var folk fra kriminelle bander og rockere, så var gaden også et sted som mange opsøgte, da oplevelsen at handle hér, til trods for at urten stadig er kriminaliseret, nærmest mindede om at besøge Amsterdam.

Historien om Pusher Street er uløseligt knyttet til fortællingen om fristaden Christiania. En fortælling som Carsten Norton fortæller detaljeret om i sin bog Pusher Street. Norton starter sin fortælling i slutningen af 1960´erne med beretninger om slumstormerne. De var en slags foreløbere for 1980´ernes BZ- bevægelse og bestod fortrinsvis af unge mennesker, der manglede et sted oo bo. Derfor fandt de forladte, nedrivningstruede bygninger som de gav sig til at istandsætte og benytte som deres nye hjem, indtil myndighederne smed dem ud og mod de unges vilje rev bygningerne ned.

Militæret havde forlængst forladt Bådsmandsgårdens kasserne på Christianshavn og det var derfor forholdsvis nemt for den første gruppe christianitter at forcere hegnet og i løbet af forholdsvis kort tid etablere det der senere skulle blive til Fristaden Christiania.

Læseren er med hele vejen og titlerne på bogens tre overordnede dele: Slumstormerne, En stat i staden og Kampzone, hvis titler er utroligt dækkende, idet de sammen bliver til historien om Pusher Street.

En række kortere kapitler, Nortons evne til at gengive fortællingen om Pusher Street på en fængende vis og ikke mindst bogens mange velvalgte illustrationer gør at bogens 432 sider læses utroligt hurtigt. Idet fokus flyttes fra Fristaden til etableringen af Pusher Street og dermed også indrykket af hådkogte krminelle og rockere, så vil alle de læser, der holder af true crime med garanti finde denne bog superspændende. Norton dykker ikke alene ned i pusherne, skærerne og fidibussernes fortællinger, for han har snakket med en masse af de der har været en fast del af miljøet, men læseren får selvfølgelig også præcis indsigt i politiets vanskelige opgaver.

Det er virkelig interessant læsning. Nortons bog dokumenterer sagligt den gradvise forråelse som er fulgt i kølvandt på at kampen om det københavnske hashmarked blev mere og mere intens, som årene gik. Uden sensationslyst, men formidlet i et levende, fængende sprog kommer man så tæt på de involverede som det er muligt.

Når fokus konstant flyttes mellem ordensmagten og de kriminelle, så får man også en langt mere nuanceret forståelse af de udfordringer som begge grupperinger har haft med hverandre. Desuden er der også blevet givet spalteplads til at dykke ned i de skiftende regeringers forsøg på at få styr på Fristaden Sagt på anden vis, så synes forfatteren at komme rigtigt godt rundt om det emne han har valgt.

Endelig så er der også mange anekdoter og informationer som man kan tage med sig fra bogen. Eksempelvis fandt anmelder ud af at de tre gule prikker på rød baggrund der kendes som Fristadens logo, stammer fra et af de allerførste fysiske skilte der bød gæstr velkommen i fristaden. En rød træplade hvor navnet Christiania stod med gult, og det er jo så de tre prikker over i´erne, der endte med at blive til fristadens flag.

I løbet af læsningen fortæller Norton også at Peter Øvig Knudsen egentlig havde planer om at skrive en bog om Pusher Street men blev frarådet at gøre det, idet man mente at det på det tidspunkt hvor han var startet på sin research ganske enkelt vurderede at det ville være for risikablelt for forfatteren, idet han potentielt kunne afsløre for maget om de organisatoriske forhold i forbindelse med hashsalget og muligvis inddrage enkeltpersoner i sin skildring, der måske ikke havde lyst til dette. Norton anonymiserer da også enkelte af hans kilder, ved bl.a. at benytte deres kaldenavne. Dette gøres ikkefor at dække over dem, men for netop at kunne fortælle de kriminelles fortælling så præcist som muligt. Idet Pusher Street nu er blevet forvandlet til skøjtebane om vinteren, er der nok heller ikke nær så meget at frygte fra pusherne og rockerne længere.

Det kan godt være at Pusher Street er et dokument over en meget lille del af danmarkshistorien, så er det også en gade der har fyldt utroligt meget i medierne og i manges bevidsthed. Det fine ved bogen er at Carsten Norton lykkes med at give en nærmest neutral og saglig skildring af de mange dramatiske begivenheder i gaden, så uanset om du er for eller imod cannabis, politiet, pushere eller politikere, så vil du finde masser af interessante ting i bogen.

Anmelder er i al fald ovenud begejstret efter endt læsning og ikke mindst er undertegnede blevet langt klogere på hvad der egentlig er foregået på denne forholdsvis korte, brostensbelagte gade fra Fristaden åbnede til christianitterne én gang for alle lukkede ned for de kriminelle aktiviteter dér.