Det er næppe nogen hemmelighed at Else Marie Pade er en af dansk musiks største pionerer, ikke alene indenfor elektronisk musik som hun var den første dansker til at kaste sig over, men også i forhold til at lave lydeksperimenter og konkrete kompositioner. Dette ved langt de fleste som interesserer sig for musik, men det er måske kun de færreste, der har taget sig tid til at lytte til hendes værker.

Det kan du råde bod på nu, for forlaget Dacapo har netop udsendt en bog om Pade, der ikke kun forsøger at beskrive hendes musik og liv (på både dansk og engelsk) men da hvert kapitel indledes med en QR-kode der giver dig virtuel adgang til den komplette samling af Pades musikalske eksperimenter. Der er dog et aber dabei ved dette, for i bogen kan man også læse, at Pades arvinger har indleveret flere kasser med Pades materiale til de gode mennesker der har sat sig for at bevare hendes kunst og som digitaliserer partiturer, remastererer de originale optagelser og udgiver de sjældentheder, som ellers ikke har været til at opdrive. Det kan jo betyde, at der i arbejdet med at sortere gennem arkivet potentielt stadig kan dukke nyt op.

Da deres ydmyge anmelder overførte filerne fra den CD der følger med bogen til iPod og samtidig bad programmet om at importere et cover online, så dukkede der et forkert cover op, nærmere bestemt et fra en Aphex Twin plade. Muligvis en helt tilfældig internetbåren brøler, men da musikken begyndte at spille, virkede denne ´fejl´ faktisk slet ikke som en fejl. Lytter du eksempelvis til den tredje skæring Eha – den fortabte søn så vil du opdage, at det sagtens kunne være et nummer skabt af Aphex Twin, altså lige bortset fra at det er lavet i 1960!

På en af redaktørens længere gåture var det Pade som blev valgt til den musikalske ledsager. Med denne musik som underlægningsmusik forvandlede denne indimellem ganske abstrakte og eksperimentelle lydkulisse Aalborg i efterårssol til en form for sær David Lynch-lignende mareridtsvision. Det er muligvis ikke musik der er hverken lettilgængelig, dansabel eller nødvendigvis behagelig at lytte til, men interessant det er det, især når man tænker på hvornår musikken blev skabt og hvilke forholdsvis primitive maskiner Pade har haft til sin rådighed.

Faktisk er en af de eneste få kritikpunkter ved udgivelsen, at den godt kunne indeholde en langt mere udførlig beskrivelse af den konkrete måde hun har skabt sin musik på. Bevares, der findes et par spalter om dette til allersidst i bogen, som en del af en mere konkret biografisk tekst om Pade. Her fortælles det hvordan hun sammen med teknikere på Danmarks Radio og ved hjælp af spolebåndoptagere, ringmodulatorer, måleudstyr og et fysisk ekkokammer arbejdede med at skabe sine lyduniverser. Her beskrives det også, hvordan Else Marie Pade arbejdede tæt sammen med op til fem teknikkere, idet hun sikker at overenskomstmæssige årsager officielt ikke lov til selv at betjene maskineriet, til trods for at hun i følge eget udsagn var ”slem til at pille”, som der skrives.

Det er meget muligt at der er langt mere konkret information om arbejdsprocesserne i andre bøger om komponisten, men når man nu er nyslået Pade-fan, så kunne det have været interessant at få langt mere detaljerede informationer om hvordan hun anvendte det grej hun komponerede og afspillede sin musik på. Selv om det er elektronisk musik, så kan man også fornemme at det er skabt af mennesker. Eksempelvis kan du på nummeret Svævninger (lang) fornemme lyden af en person (at dømme fra ovennævnte nok ikke Pade selv) trykker på knapper for at opnå den ønskede effekt.

Det er som nævnt ganske vildt at lytte til den medfølgende CD, der byder på fem længere kompositioner ordnet kronologisk. Numrene starter med rent elektroniske værker og de hvor de reallyde der er, er blevet kraftigt efterbearbejdet, men det sidste nummer Klangfarver fra EMS består nærmest udelukkende af rigtige instrumenter, der i nogle tilfælde er blevet præpareret, så de ikke just lyder som normalt. Det var egentlig meningen at dette nummer også skulle have været elektronisk efterbearbejdet, men grundet forskellige ting som beskrives i bogen, skete dette ikke.

Ud over at få adgang til EMPs musik (faktisk virker det lidt som en morsom tilfældighed at komponistens initialer or det samme som i forkortelsen af ”Electro Magnetic Pulse” – red.) så er bogen også fascinerende rent layoutmæssigt. Den ligner en gammel ternet notesblok, uden ryg. Virkelig old-school. En nærmest perfekt taktil sag, der er visuelt megalækker i sit minimalistiske layout. Dette gør, at bogen er en man gerne bærer åbenlyst rundt på som både et tegn på at man har kulturel kapital, men også som en nærmest perfekt reklame for sig selv og en hyldest til kunstneren, hvis værker kan findes samlet bag det stive grå papomslag.

Det er ganske enkelt en ganske forrygende bog, hvis hovedattraktion selvsagt er de tretten QR koder, som kan give dig adgang til al den musik af Pade som indtil videre er opført og katalogiseret. De enkelte kapitler fungerer som en slags beskrivelse af musikken og giver dig som lytter en baggrund for de enkelte numre og konteksten den er skabt i. Det er både interessant formidlet, fascinerende at læse - optimalt samtidig med at du giver dig tid til at lytte til de beskrevne værker. Hvordan du dog har lyst til at benytte bogen, er naturligvis helt op til dig, men vid at mødet med Else Marie Pades mærkværdige elektroniske universer er en ganske enestående oplevelse.