Du har garanteret leget legen som barn. Du tager et stykke papir. Første deltager starter med at tegne noget, som så foldes bagud så den næste tegner ikke kan se det første motiv men kun ane et par streger fra denne. Disse kan så bruges til at fortsætte tegningen ud fra. Dette gentages et par gange, indtil der ikke er mere papir. Når alle delene af papiret er blevet illustreret, foldes arket igen ud og så kan man more sig over at se de tre-fire individuelle tegninger danne et mere eller mindre samlet udtryk.

Det var først efter at have læst bogen Surrealisme på papir - en udgivelse der både fungerer på egne præmisser men som er skabt som katalog over de værker som SMK i skrivende stund udstiller på udstillingen med samme navn — at det gik op for Kapellets udsendte at denne tegneleg faktisk blev opfundet af surrealisterne allerede i starten af 1920´erne under navnet Cadavre exquis (da. det udsøgte lig). Dette gjorde både fordi det var sjovt, men ideen udsprang samtidigt af ønsket om at skabe spontane fællesværker, hvor det ikke længere kun var den enkelte kunstner, men flere på samme tid der i fællesskab kreerede et givent værk. En måde helt konkret at distancere den enkelte kunstner fra det færdige værk på.

At fokusere på surrealismen og primært fokusere på de værker som er skabt på papir virker umiddelbart meget nicheagtig. For langt de fleste kender sikkert bedst surrealistisk kunst fra primært malerkunsten, hvor kunstnere som Salvador Dali, Rene Magritte, Wilhelm Freddie og mange andre har kreeret drømme- eller mareridtsagtige scenarier på store lærreder. Men når du – efter at have læste Astrid LaCours introduktion til bogen kaster dig over Thomas Lederballes Malerens endeligt så forklarer han dig hvordan netop værker skabt impulsivt på papir var en vigtig del af den tilgang surrelisterne havde til deres måde at arbejde på.

Surrealismen var meget påvirket af psykoanalysens ideer om det ubevidste, om fortrængninger og ufiltreret spontanitet, i et forsøg på at nærme sig et umiddelbart udtryk. Inspireret også af spiritisters automatskrift, var papiret derfor en utroligt vigtigt og ligefremt værktøj som kunne benyttes i et forsøg på at tilnærme sig motiver, der opstod uden for megen bevidst tænkning.

I bogens andet kapitel Emil Leth Mailvangs Drømmenes biologi fokuserer forfatteren på sammenhængen mellem biologiens verden og denne kunstretning og i Camilla Skovbjerg Paldam Forestillinger om seksualitet og køn i surrealismen er fokusset rettet på både de forholdsvis mange kvindelige kunstnere der var en del af bevægelsen, men som muligvis ikke har fået helt så stor opmærksomhed som deres mandlige kollegaer, men også på den måde surrealismen og de, der var en del af bevægelsen betragtede og arbejdede med netop seksualitet og køn. Det viser sig, måske overraskende, at flere af foregangsmændene i surrealismen havde et noget anstrengt forhold til f.eks. homoseksualitet, selv om de samtidig var fortalere for en langt større seksuel frihed og løsere moral. Når det er sagt, så er det måske alligevel ikke helt så overraskende med tanke når man tænker på hvornår bevægelsen blev grundlagt og havde sin storhedstid.

Det sidste kapitel er Kasper Opstrup Drømmenes genkomst fokuserer på surrealismens forhold til netop drømme, psykoanalysen og ikke mindst okkulte tematikker der ifølge forfatteren trækker tråde frem til nutiden.

Selv om denne bog som indledningsvist beskrevet måske er en der primært er tænkt til de der er velbevandrede i kunstens verden, men som måske primært kender til surrealismen gennem malerkunsten så er det også en ganske fin samling tekster, der kan fortælle dig der måske ikke ved noget som helst om kunstbevægelsen hvilke karakteristika og baggrunde den er opstået ud af.

Når der nu er flere forfattere i denne antologi, så kan gentagelser ikke helt undgås, men når det så er sagt så er bogen også så godt redigeret, at man finder krydsreferencer fra den ene tekst til den næste og omvendt. Samtidig er det jo interessant at se de affotograferede værker, for naturligvis består de primært af de tegninger som er udstillet på SMK, men også af værker, fotos og gengivelser af skulpturer som er nævnt i brødteksten. Kort sagt, et noget nørdet kunstbog, der kan gøre dig klogere på hvordan disse kunstnere arbejdede med deres materiale og filosofien bag bevægelsen.