Mest læste
[Sagprosaanmeldelse]

1 - Sagprosaanmeldelse
En morders bekendelser
2 - Sagprosaanmeldelse
Under tvang - minerydningen ved den jyske vestkyst 1945
3 - Sagprosaanmeldelse
De udvalgte – på flugt for livet
4 - Sagprosaanmeldelse
Kønsballade
5 - Sagprosaanmeldelse
Elevcentreret skoleledelse
6 - Sagprosaanmeldelse
Den store Storm P.-bog
7 - Sagprosaanmeldelse
Drengen der voksede op som hund
8 - Sagprosaanmeldelse
InterView – Introduktion til et håndværk
9 - Sagprosaanmeldelse
Fortrængt grusomhed – Danske SS-vagter 1941-45
10 - Sagprosaanmeldelse
Bourdieu for begyndere

H. P. Lovecraft - Imod verden imod livet / Michel Houellebecq & Stephen King / 159 sider
Vinter. ISBN 9788794024839
Anmeldt 14/11 2025, 16:04 af Torben Rølmer Bille

Houellebecq læser Lovecraft


Houellebecq læser Lovecraft

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Det virker lidt som om Houellebecq har haft ret i, at den amerikanske forfatter H. P. Lovecraft er en der her i starten af det 21. århundrede er mere populær end nogensinde. Eksempelvis vil du nok have opdaget at der tidligere i år udkom den første danske monografi om manden og hans forfatterskab. Ud over den bog kommer der hele tiden nye filmatiseringer af Lovecrafts historier, videospil og tegneserier, der alle er voldsomt inspireret af Lovecraft, for ikke at tale om de mange genudgivelser af hans sære fortællinger i forskellige formater. Houellebecq giver også flere årsager til hvad han mener er årsagen til Lovecrafts voksende popularitet i vores samtid, men vil du vide mere om disse, skal du selv få fat i hasn bog H. P. Lovecraft - Imod verden imod livet. Mange af Kapellets faste læsere kender i forvejen den franske forfatter og kulturpersonlighed Michel Houellebecq. Han bøger (f.eks. Elementpartikler, Lanzarote eller Kortet og landskabet) er i al fald blevet anmeldt på disse sider. Det er der flere grunde til, dels kan manden jo skrive og dels kan mange af hans fiktioner godt virke provokerende eller ligefrem anstødelige.

Nu er det så muligt at læse mandens længere essay om sin egen favoritforfatter H. P. Lovecraft. Muligvis virker det mærkværdigt at netop Houellebecq er kæmpefan, men idet man læser H. P. Lovecraft - Imod verden imod livet vil man opdage, at selv om der er forsvindende få tentakler og kosmiske rædsler i Houellebecqs egne tekster, så forekommer der at være en del overlap mellem deres nihilistiske menneske-, livs-, og kultursyn.

Selv om intet tyder på at Houellebecq lige som gamle H.P.L. er glødende racist, så skaber mange af Lovecrafts figurer og fortællinger at en stemning af nærmest umenneskelige tilstande eller situationer der bestemt ikke ville være rare at være en del af, lige som mange ad de Houellebecq får skabt i sine værker.

Før læseren når Houellebecqs eget essay, der i øvrigt udkom første gang i 1991, så forkæles vi med en noget kortere introduktion af Stephen King, der i et noget mere dagligdags sprog forbereder læseren på den kommende oplevelse. Han skriver også en smule om sit eget forhold til den særprægede forfatter fra Providence, før han giver ordet videre til hans franske forfatterkollega. King skriver med masser af overskud og humor i sine kommentarer til sin egen skrivepraksis. Det er superhyggeligt at forlaget har valgt at inkludere dette forord, men den pude som King opgav at skrive om, er nok for længst blevet solgt. For at forstå den foregående sætning, så kræver det at du selv læser Kings forord.

Humor er der til gengæld ganske lidt af i Houellebecqs tekst om sin favoritforfatter. Normalt synes en gammel litterat som undertegnede, at man i analyser og teorier om tekst, ofte bør adskille forfatteren fra teksten. Når det så er sagt, så virker det ganske umuligt at skrive om Lovecraft og dennes forfatterskab, uden også at inddrage hans privat liv, for der er flere ting i forfatterens privatliv, der synes at have haft en direkte påvirkning på historierne. Her tænkes ikke kun på den unge, ensomme og syge HPL, men måske i særdeleshed på dennes hans tid i New York og mødet med storbyens skræmmende multikulturelle smeltedigel. En oplevelse deri den grad var svært forenelige medforfatterens fordomsfulde, konservative og racistisk primitive menneskesyn. Dette berører Houellebecq også, men skriver også med ganske stor indsigt om det han kalder for ´de store værker´.

Det kræver nok at man er ret godt inde i HPLs forfatterskab og liv, for at få det fulde udbytte af teksten, for det er en tekst af en fan for fans og skrevet i et lettere typisk ”fransk” akademisk tone. Forvent lange sætninger og masser af indskudte bemærkninger. Kan du dog nemt leve med det, er der virkelig mange interessante bemærkninger og for undertegnede nye vinkler på forfatterskabet.

Lige som pennevennen og forfatterkollegaen Robert E. Howard, der med sin figur Conan nærmest egenhændigt skabte fantasy undergeren ´Sword and Sorcery´, så er det også lykkedes Lovecraft at skabe noget helt unikt. Ordet ”Lovecraftian” (da. Lovecraft´sk) beskriver den særlige stil der kendetegner hans fortællestil eller fortællestilen hos de andre forfattere, der forsøger at gøre ham kunsten efter. Det er i al fald en bedrift.

Selv om Lovecrafts historier er gysere, så udpensles blodige detaljer eller rædselsvækkende skabninger aldrig præcist. Der er en masse detaljer og begivenheder som ikke fortælles om i detaljer. I stedet får du serveret tekstfragmenter som du selv bliver nødt til at føje sammen, for at det kan give en form for mening i din bevidsthed. Dette sker når læseren konfronteres med ting fra andre dimensioner, enorme, udødelige gudevæsener, der lige som Holger Danske kun vågner til dåd når deres evige søvn forstyrres. Men denne særlige stil og det verdenssyn der præsenteres er klart medvirkende til fortællingernes popularitet.

H. P. Lovecraft - Imod verden imod livet er ikke en grundig eller udtømmende præsentation af Lovecraft, vil du foretrække sådan en, så anbefaler Kapellet stadig Martin Wangsgaard Jürgensens Drømmenes pris, men har du lyst til en lidt alternativ version og kender du i forvejen en del til HPL, så er det virkelig spændende læsning, selv om der muligvis også er enkelte der kan blive provokeret af denne tekst. Som skrives: ”Vi har brug for en overordentlig kraftig modgift mod alle former for realisme. Når man elsker livet, læser man ikke. Man går i øvrigt heller ikke ret meget i biografen.” (s. 33-34) Er dette rigtigt, så må anmelder i denne optik virkelig, virkelig hade sit liv.

Forrige anmeldelse
« New Danish Photography 02 «
Næste anmeldelse
» Bibliotekernes huse - fra Nybor... »