I 1993 udkom Scott McClouds banebrydende fagbog Understanding Comics for første gang. Det var en fagbog om tegneserier, der var noget ganske særligt, idet den selv er en tegneserie. Før denne udgivelse var det så som så med fagbøger om netop tegneseriemediet, faktisk var det muligvis kun Will Eisners Comics and Sequential Art der kunne benyttes, hvis man enten ville beskæftige sig akademisk med tegneserier, forstå tegneseriens mange virkemidler og udtryksformer, eller muligvis finde inspiration til selv at begynde på at lave dem. Sidenhen er der kommer en række fagbøger om mange forskellige emner i tegneserieform, men Scott McCloud var muligvis den allerførste, der benyttede mediet på den måde.

Forlaget Cobolt har mens disse ord skrives udsendt Tegneserieklubben, der er et samarbejde mellem selvsamme Scott McCloud og Raina Telgemeier. Sidstnævnte har gæstet vores side tidligere med fine, selvbiografiske værker henvendt til teenagepiger, som f.eks. Smil og Kvalme. Selv om Tegneserieklubben ved første øjekast muligvis ikke umiddelbart ligner en fagbog, så er det også hele meningen. For det er nemlig lykkedes de to at lave en tegneserie, der både er underholdende, rørende og som samtidig mens du læser også forærer dig en lang række gode pointer om tegneseriemediet.

Det gør den ved at byde på en rammehistorie, hvor læseren møder en gruppe børn på mellemtrinnet i folkeskolen. Fælles for dem er at de alle er meget glade for tegneserier og alle har lyst til at komme i gang med at lave dem selv. De ved blot ikke helt hvordan de kommer i gang. Heldigvis overhører skolens bibliotekar børnenes samtale og opfordrer dem til at lave en klub, hvor de kan mødes og lave tegneserier fra bunden.

Selv om al begyndelse er svær, så introduceres børnene i løbet af historien til de mest grundlæggende elementer i tegneserieverdenen. På den led bliver både de og læseren bekendt med såvel konkrete øvelser man kan lave, vigtigheden af at kunne skildre ens figurers følelser i både ansigtsmimik, kropssprog og ikke mindst den gennemgående kongstanke om, at tegneserier fungerer som et samarbejde mellem billeder, ord og ikke mindst læserens forestillingsevne. For det er jo – lige som Wolfgang Iser påstod det om litteratur - at det er i de ”tomme pladser”, eksempelvis når man i tegneserien ser på først det ene billede og derefter det næste, at dynamikken opstår.

I begyndelsen synes børnene at være allermest optaget af hvad der monstro er den helt rigtige pen at benytte, når man skal i gang med at tegne, men bibliotekaren beroliger dem og fortæller, at det langt fra er det vigtigste. I stedet handler det om at finde frem til den teknik de redskaber og andre værktøjer, der passer bedst til den enkelte.

Gruppen af børn er også meget forskellige, hvilket gør at der med garanti er en af dem som læseren kan identificere sig med. Der er eksempelvis den lettere introverte pige, der er en utrolig dygtig tegner, men som samtidig er sin egen hårdeste kritiker. Eller hvad med en af de andre børn, der konstant får supermange ideer, men som har svært ved at omsætte disse til noget konkret, mens en tredje er bange for at hans far vil opdage, at han bruger så meget af sin tid på tegneserier.

I løbet af de hurtigtlæste 288 sider, får du på den vis, nærmest uden at opdage det, serveret en masse konkret viden om tegneseriernes dynamik, hvordan man kommer i gang med at udgive fanzines, forskellige ansvarsområder i den mere professionelle tegneserieproduktion, samtidig med at du får en meget underholdende metategneserie, hvor du også får muligheden for at læse nogle af de tegneserier som de fiktive børn i serien skaber. Til allersidst er der endda et interview med skaberne af Tegneserieklubben, en ordliste og links til forskellige hjemmesider der kan være gavnlige.

Tegneserieklubben er på den led et rent Kinderæg™ af en udgivelse, idet den både giver dig en fin og hyggelig fortælling, dernæst en række helt basale teoretiske og praktiske værktøjer, som du kan benytte selv og endelig kan den forhåbentlig inspirere dig til at komme i gang med at skabe din helt egen tegneserie.

Kapellet kan derfor ikke anbefale denne fine lille udgivelse nok. Den er nem at læse, underholdende, fantasifuld og lærerig. Den vil i vores optik med fordel kunne blive indkøbt i hele klassesæt til den billedkunstlærer, der gerne vil i gang med at lave tegneserieforløb med sine eleverne, men skulle din lærer mangle fantasi eller lysten til at undervise i andet end croquis og guldaldermalere, så bliver du selv nødt til at finde den nærmeste boghandel og sikre dig dit eget personlige eksemplar.