Ved indgangen til 1941 surfede Adolf Hitler på en bølge af triumf. Europa lå for hans fødder, og spørgsmålet var ikke længere, om han ville vinde - men hvor hurtigt. Hvis også Storbritannien faldt, ville vejen være banet for den såkaldte ´nyordning´ af kontinentet. Og denne nyordning ville komme til at foregå på nazityske præmisser.

Og hvad betød det så for Danmark, der allerede var blevet trådt under støvlen af Værnemagten? Hvad tænkte man i magtens korridorer og ved køkkenbordene rundtomkring i de danske hjem - i kontrast til beslutningstagerne?

Disse spørgsmål forsøger historiker og mangeårig Frihedsmuseumsmand Henrik Lundbak at svare på i sin nye udgivelse Under Tysklands førerskab, der netop er udkommet på Syddansk Universitetsforlag. Her stiller han det ubehagelige, men relevante spørgsmål: Hvad nu, hvis Hitler havde vundet?

Under Tysklands førerskab var egentlig planlagt til at skulle afrunde Henrik Lundbaks lange karriere ved Frihedsmuseet af - efter 46 år. I stedet for at holde afskedsreception i 2024, da Henrik Lundbak fyldte 70 år, ville han holde en bogreception og stoppe, mens han var på toppen.

Men det kom til at gå anderledes.

I forbindelse med en sparerunde blev Henrik Lundbak i 2022 afskediget fra Frihedsmuseet, der ligger i København.

Henrik Lundbaks dobbeltbind kommer ikke blot til at markere afrundingen af, men også afslutningen på Frihedsmuseet som forskningsinstitution og dermed museum i egentlig forstand.

At stillingen som forsker i besættelsestidens historie i første omgang blev nedlagt på museet, skyldtes i første omgang ´et midlertidigt sparebehov´, men den er ikke blevet genoprettet.

Det gode ved at arbejde som historiker fremhæver han dog selv ved forordet til Under Tysklands førerskab: Man behøver ikke at holde op med at forske, bare fordi man bliver afskediget. Rigsarkivet og Det Kongelige Bibliotek i København er åbne for alle - også pensionisterne.

Hverdag og storpolitik i samme bog
Et centralt navn i den fortælling er udenrigsminister Erik Scavenius. Mandens ry er mudret af samarbejdspolitikkens skygger, men Henrik Lundbak beder os om at trække vejret dybt og se sagen fra samtidens perspektiv.

Da Erik Scavenius indtog ministerposten, sagde han rent ud, at Danmark måtte finde “sin plads i et nødvendigt og gensidigt aktivt samarbejde med Stortyskland”. Den tale var oven i købet godkendt af hele regeringen.

Det var ikke for sjov, og det var ikke forræderi. Det var realpolitik. For hvad gør man, når man er nabo til en overmagt, der har vist, at den ikke beder om lov, men skånselsløst tager for sig af retterne? Man prøver at bevare så meget som muligt af det, man kender, lyder Henrik Lundbaks budskab med eftertryk. Knap så meget af svaghed og mere af nødvendighed.

Men bogen handler ikke kun om tunge politiske kalkuler. Henrik Lundbak dykker også ned i, hvordan danskerne levede deres liv midt i frygten og usikkerheden. Hverdagen forsvinder ikke, bare fordi historiens store hjul drejer. Mennesker laver stadig mad, går på arbejde, elsker og skændes - selv når verden vakler.

Ved at flette hverdagshistorier ind mellem de politiske analyser skaber Henrik Lundbak et billede, der både er personligt og skræmmende. Man føler sig hensat til et Danmark, hvor radioen knitrer med tyske sejrsbulletiner, mens man alligevel vasker op og putter børnene.

Et glemt vendepunkt
Årene 1941-1942 står centralt i Henrik Lundbaks analyse. Det er årene, hvor nazisternes sejr virkede lige om hjørnet - men hvor tidevandet så småt begyndte at vende. Den periode har hidtil stået lidt i skyggen af både den 9. april 1940 og befrielsessommeren 1945. Men netop derfor er den ifølge Lundbak så vigtig at forstå.

Der er ifølge Henrik Lundbak noget fascinerende ved perioder, hvor det, mange troede eller frygtede ville ske, ikke skete alligevel. De danske politikere havde ganske vist kun begrænsede muligheder for indflydelse, men de fandtes – forudsat at man formåede at holde masken og spille med på tyskernes spil.

Hvad hvis vi selv står i en lignende brydningstid i dag? Dét dilemma mener Lundbak er værd at tænke over..

Henrik Lundbaks mammutværk er svær at komme unden om for alle, der professionelt beskæftiger sig med besættelsestiden. Både forskere og studerende vil kunne få udbytte af Lundbaks dobbeltbind, der hvor egen og kollegers forskning samles i en fremstilling, som frem for alt lægger vægt på den almindelige danskers hverdag.

Derfor er Under Tysklands førerskab også historieskrivning nedefra, hvor subjektive erfaringer og opfattelser og en generel, langfristet mentalitet i den danske befolkning beskrives og analyseres. Dog viser fotografierne på begge forsiderne eliten: Christian den Tiende på sin ridetur gennem København og det mere end velkendte foto med statsminister Erik Scavenius sammen med den rigsbefuldmægtigede Dr. Best. Sammenfattende er det en særdeles grundig og kompetent fremstilling.