Mands Himmerig / Henrik Pontoppidan / 228 sider
Gyldendal. ISBN 9788702433395
Anmeldt 9/9 2025, 08:06 af Martin R. H.
Idealistiske landvindinger
Idealistiske landvindinger
« Tilbage
Henrik Pontoppidan kender vi naturligvis særdeles godt herhjemme i Danmark for de tre store romaner Lykke-Per, Det forjættede land og De dødes rige.
De store episke værker, som sætter en person i centrum i en søgen efter identitet, sig selv og et ståsted i det samfund og den tid, han er rundet af. Det gør sig egentlig også gældende i de mindre omfangsrige værker såsom Isbjørnen, hvor en kulturel bagage er med til at vanskeliggøre det at finde sig til rette.
Nu er en ny udgave af Mands Himmerig dukket op, tilrettet til vores sprog og med et forord af Puk Damsgård.
Det klæder forfatterskabet, at dette værk også nu bliver føjet til de andre fine lærredsindbundne værker.
Og at det tilmed har noget på hjerte.
Vi møder en idealistisk og hårdtslående Niels Thorsen. En skribent, som står til at overtage chefredaktørposten på partiavisen Friheden. Dog må han se, at pladsen går til den meget vellidte Dr. Rømer. En folketingsmand. Og Niels Thorsen lader sig ikke nøjes. Han lader sig end ikke slå ud, hvorfor han indleder en kampagne, som går på den overfladiskhed og materialisme, han synes er herskende størrelser i det danske samfund for tiden, og det bryder han sig ikke om, for han vil have dybden.
Han slår med ord et slag for en kampgejst, for en frihed. Han har noget på hjerte, og han brænder for sin sag. Han vil slå igennem. Det er denne kamp, vi som læsere er med på sidelinjen. Eller i kampens hede, for det, der er med Henrik Pontoppidan, er, at han evner at skrive nærgående og inspirerende med en sproglig finesse, som jeg sjældent har mødt.
Jeg anbefaler gerne mange mennesker at læse dette værk. Det kan opleves en smule bedaget, al den stund at det har mange år på bagen, men det lønner sig at give sig tid til og hen til fortællingen, for jeg finder faktisk, at den har ganske endnu bredere relevans i dag, hvor der hersker en overflade og et tempo, som vanskeliggør det at leve med en dybde.
Det bliver tydeligt i værket her.
Dette var Henrik Pontoppidans sidste værk.
Noget af et smukt punktum for et fremragende forfatterskab.

