En samling essays.

Samlet fra 2018 til 2024. Og dermed endnu et indblik i en forfatters tøvende tankegang. Her prøves af og anstilles betragtninger over stort og småt. Kig med ind i det Knausgård´ske laboratorium.

Det er læsning, som kan bevæge selv den hårdeste negl, for betragtningerne går som vanligt dybt. Karl Ove Knausgård er kendt for at skrive med et blik for det enkelte individ. Vi ser det i hans romaner, hvor han går ganske tæt på det hverdagslige liv og de mennesker, han koncentrerer sig om der – nænsomt og indlevende.

Det gør sig også gældende i disse essays, hvor det skal bemærkes, at han blandt andet behandler en rejse til Rusland igennem hundredvis af sider; sider, hvor han går tæt på de mennesker, han træffer, altid med et forsøg på at forstå det omstændigheder og det miljø, de befinder sig i.

Derudover er der essays om det at læse, hvor han med store svirp slår et slag for vigtigheden af at læse.

Den indgående oplevelse, det er at sætte sig med en bog og lade sig rive med.

De essays, man her støder på, er tankevækkende, provokerende til tider og fængende.

Hvad enten Karl Ove Knausgård skriver fiktion, selvbiografisk eller tentative tekster såsom disse essays, er det tydeligt og meget mærkbart, hvorledes han evner at skrive med et helt særligt nærvær. Et nærvær, som indsætter læseren i centrum, helt fremme og med.

Det er besnærende at læse om Tarjei Vesaas store værk Fuglene, som Karl Ove Knausgård knytter sine kommentarer til. Et værk, han lovpriser, og vi får som læsere her i sandhed mulighed for at se, hvad det er for mekanismer, der er på færde i det værk. Det samme gør sig gældende i de essays, hvor Karl Ove Knausgård skriver om Gustave Flauberts Madame Bovary eller Claire Keegans Den slags små ting.

Stemmen, denne nordiske, er en af de helt store i dagens litteraturverden, og den er med til på mange måder at åbne verden frem mod nye horisonter.