Dantes langdigt Den guddommelige komedie er ikke kun et litterært mesterværk, men historien om digterens vej først ned gennem Helvedes ni cirkler, sidenhen op af det bjerg, som er Skærsilden og som afslutning skildringen af digterens oplevelser i Paradis, er en af de mest citerede og indflydelsesrige tekster i verdenslitteraturen. Til gengæld er det også et værk, der både er meget komplekst og ganske vanskeligt at forstå, hvis altså man ikke er velbevandret i såvel middelalderdigtning eller Dantes samtid. Det er Ditlev Tam heldigvis. Han har skabt en tekst, der i lægmandstermer genfortæller hvad der sker i hvert enkelt afsnit og samtidig kobler det skrevne til begivenheder og figurer fra Dantes samtid.

Som det skrives i indledningen til bogen, så ville skæbnen at billedkunstner Alexander Tovborg barslede med en serie billeder, baseret på de enkelte passager fra Dantes hovedværk samtidig med at Tam havde lyst til at omskrive teksten, så den kunne blive langt mere tilgængelig for en potentiel større gruppe læsere. Dette samarbejde eskalerede hurtigt og et år efter beslutningen om samarbejdet blev taget kan du besøge din lokale boghandel og anskaffe dig en stor, flot udgave af Den guddommelige komedie.

Som nævnt handler fortællingen om digteren Dante der på en gåtur i en mørk og ufremkommelig skov pludselig får mulighed for at tage på en længere (metafysisk) tur. Langt de fleste kender sikkert ordene ”Opgiv alt håb, du som går herind”, en tekst som Tam kun nævner i forbifarten, men som er en ildevarslende forsmag på de rædsler som i første omgang venter Dante.

Heldigvis er digteren på sin farefulde tur ikke alene. I Helvede ledsages han af Virgil (en kendt digter fra antikken), mens denne ledsageren afløses af den underskønne Beatrice idet digteren ankommer til Himlen. Beatrice var ifølge Tam ´the one that got away´, en ung kvinde, som Dante var håbløst forelsket i sin ungdom, men som aldrig blev hans, idet hun døde som ganske ung. Undervejs på Dantes færd, møder han en masse mere eller mindre berømte figurer fra både en fjern fortid og digterens samtid.

På den måde bliver Tams genskrivning af Dante, mere en form for referat og fortolkning af teksten, end en egentlig trofast gendigtning af værket. Som der skrives til allersidst, så opfordres læseren til at ”find(e) tiden til en dag at læse Dantes egen beretning om turen gennem det hinsides, sådan som han selv skrev den” (s. 230) hvilket givetvis også vil være en hel del nemmere at gøre, efter man har læst Tams indsigtsfulde og fascinerende gennemgang af teksten.

Selv om Tamm har formået at gøre Dantes værk mere tilgængeligt, så er der stadig utroligt mange navne, personer og begivenheder der refereres til undervejs. Det er faktisk lige før man som læser selv bliver forpustet af at tage med på denne litterære rejse. Som Tam skriver, så handler værket ikke kun om en fysisk rejse gennem underverdenen og til himmels, men i lige så høj grad om digterens egen spirituelle vækkelse.

Dante passerer gennem Helvede, hvor han med egne øjne oplever hvad der sker med de syndere, der forbryder sig mod Gud. Den ene straf mere voldsom end den anden. Straffe der ofte synes at spejle de forbrydelser synderne har begået i deres jordiske liv. Idet Dante forcerer bjerget som er Skærsilden, bliver han også undervejs renset for hver af de syv dødssynder og møder de, der potentielt er på samme vej, nemlig mod himlen. Dantes Paradis er også befolket med kendisser, som Dante får mulighed for at tale med og ikke mindst får han et gensyn med den underskønne Beatrice.

Indimellem kan det godt være lidt ærgerligt, at Tam ikke har mulighed for at dykke ned i alle detaljer, for i nogle passager skriver han blot at samtalen handler om dette eller hint. Omvendt er det forståeligt, at han ikke fortaber sig i alle detaljer i Dantes værk. Hvis man er nysgerrig kan man jo netop følge ovennævnte opfordring til at kaste sig over originalteksten.

Tam kommenterer også flere gange undervejs på Alexander Tovborgs tryk, der er flot gengivet i denne bog. Tovborgs værker er meget stemningsfulde og selv om de er figurative, så er de også meget stiliserede og til tider abstrakte. Indimellem var det i al fald vanskeligt for anmelder at se de samme elementer i billederne som Tam skriver om. Illustrationerne, der i øvrigt kan opleves på kunstmuseet AroS i Århus frem til 4 januar 2026, passer til gengæld fint til Tams moderne gengivelse af teksten.

Smag er som alle ved, en ganske personlig og individuel ting, for personligt foretrækker undertegnede helt klart Gustave Dorés mange mesterlige raderinger som visuel ledsager til Dantes fortælling. Dette skyldes især, at hvor man i Dorés univers ikke er i tvivl om hvad der skildres på hver enkel planche, så kan man godt opleve Tovborgs illustrationer være så tilpas abstrakte, at havde Ditlev Tam ikke fortalt hvad det var det enkelte billede konkret forestillede, så ville det være ganske vanskeligt selv at afkode indholdet. Dermed ikke sagt at Alexander Tovborgs kunst ikke har et stærkt grafisk udtryk eller er virkelig flotte, de harmonerer blot ikke med anmelders personlige smag.

Når det så er sagt så har Strandbjerg Publishing endnu engang udgivet en ustyrligt lækker kunstbog, der både kommer til at fungere som en læsevejledning til Dantes hovedværk og som en introduktion til en spændende grafikers værker. Har man derfor mod på at lære Dante bedre at kende, eller har man blot lyst til at anskaffe sig en virkelig flot coffee-table bog, der kan indikere overfor de gæster der måtte opdage den i ens hjem, at man er både har masser af kulturel kapital, både i forhold til at være ´nede med´ klassisk litteratur og helt fremme i skoene, når det gælder moderne kunst, så er Den guddommelige komedie anno 2025 et godt bud.