Når man dagligt vågner op til nyheder om krig, ufred og planetens snarlige totale økologiske kollaps, så er det tilladt – og tiltræng – at tage en pause fra al elendigheden og flygte ind i fantasiens verden. Sætte virkeligheden på pause i et par timer. Så, vil du på enventyr? Følg med hér.
br> Et virkeligt fint tilflugtssted står Adam O. bag. Sidst Kapellet mødte ham var i 2015 med den næsten ordløse tegneserie: Kakofonia. En række udgivelser senere er han i skrivende stund aktuel med en fortælling der både vil underholde og som samtidig synes at være en kommentar til vores digitaliserede dagligdag.

Lad os starte anmeldelsen med at være lidt grov. Kender du monstro den historie med børnene, der oplever store forandringer i deres liv? Du ved den fortælling hvor vores hovedperson opdager en slags portal til en magisk verden, fyldt med eventyrlige væsener, farlige situationer? Selv om denne nye verden virker fremmed og absurd, så synes den stadig at være en form for troldspejl til den virkelighed som eksisterer på det dagligdagsplan, der var udgangspunktet?

Ovenstående beskrivelse passer jo lige godt på såvel C. S. Lewis’ Narnia-serie, Rowlings historier om Harry Potter og listen kunne potentielt fortsætte. Rammefortællingen i Troldenes tid 1 – vejen til Ur virker derfor velkendt. Det gør den fordi det er den. Dette udgangspunkt betyder til gengæld ikke at man som læser kæmper sig gennem en triviel og forudsigelig histoire. Der er jo flere gode grunde til at forfattere låner strukturer og plotelementer fra deres kollegaer. Dels fungerer de, dels er de effektive. Det kan sammenlignes lidt med situationen hvor du sætter dig til rette med en god actionfilm. Du forventer måske hverken et nuanceret plot eller formidabelt karakterskuespil, men kan i glædes over hvor effektivt og opfindsomt det hele er sat sammen.

Da vi først møder bogens hovedperson, bor Jonas sammen med sin lillesøster Liv ude midt i en skov. Nej, det er ikke børnene fra Hans og Grethe, selv om der kan findes ligheder. Lige som børnene i Grimms eventyr svigter mor og far også til dels deres børn i Troldenes tid. Selv om de ikke påtænker at sælge deres børn grundet fattigdom, tager de stadig en beslutning der går stik mod børnenes vilje. Moderen får tilbudt et lukrativt job i byen og derfor beslutter hun og far at hele familien skal flytte væk fra skoven og ind til storbyen. Både fordi det er tættere på hendes nye arbejde og fordi der er langt bedre internetdækning. Det er Jonas ikke særlig begejstret for, for både ham og søsteren er meget glade for deres hjem og det liv de har hér. Faktisk så siger Liv til sin bror, at hun ikke har tænkt sig at flytte med. Hun fortæller at hun ganske enkelt ikke kan bo sådan et sted.

I trit med at stablerne med flyttekasser vokser, sker der noget mærkeligt. Liv forsvinder sporløst. Ikke kun fysisk, men det er som om at mindet om Liv også er væk. Alle undtagen Jonas har glemt alt om Livs eksistens. Hverken hans mor og far, lærerne på skolen eller Jonas´ kammerater kan huske at han nogensinde har haft en søster. Det virker som om Liv samtidig med sin forsvinden har formået at slette mindet om hende. Hvordan er det muligt? Jonas er dybt frustreret. Situationen er både fortvivlende og skræmmende, men han er opsat på at finde søsteren for enhver pris.

Det lykkes selvsagt bogens hovedperson at komme på sporet af sin forsvundne søster. Helt klassisk må han begive sig ud på en længere tur i meget fremmedartede, eventyrlige omgivelser i landet. Her møder han en række særprægede figurer, flere af disse er Adam Os egne fortolkninger af karakterer vi (måske) kender fra andre eventyrlige sammenhænge. Igen betyder dette ikke en døjt, for selv om der er lighedspunkter mellem Adam Os univers og de man kender fra eksempelvis folkeeventyr, sagn og deslige, så formår han takket være et spændstigt sprog og en hittepåsomhed, at gøre fortællingen helt til sin egen.

Som antydet så er dette et eventyr, men lige som i de klassiske eventyr, så indeholder historien også elementer, der potentielt og på opbyggelig vis kan lære os noget om vores egen virkelighed. Noget tyder på at Liv har en helt særligt forhold til moderne teknologi. Flere gange har hun ødelagt forældrenes mobiltelefoner, computere og andre ´devices´ ved blot at røre ved dem. Samtidig er der, som antydet i starten, noget der tyder på at hun ikke vil være i stand til at leve et sted hvor internettet dominerer. Hvorfor mon?

Landet Ur er på samme vis truet af et maskinvæsen, der kalder sig selv ”Apparatus”. Parallellerne mellem de to verdener mere end blot antydes undervejs, så det er ikke vanskeligt for den opmærksomme læser at sammenligne Appartus´ hærgen i Ur, med internettes hypnotiserende kraft. I dag synes netop skærmene at lokke flere og flere børn ind i digitale verdener, i langt højere grad end eventyrbøgerne og fantasien kan.

Apropos fantasi, så indledes hvert kapitel i bogen af en flot helsidesillustration skabt af forfatteren. Det er stemningsfuldt og dygtigt lavet, lige som selve eventyret. Som kan ses på bogens titel, der dette første del i en serie, men ulig Potter og Narnia så afsluttes Jonas tur til Ur i den anden og sidste del, som endnu ikke er udkommet.

Læsningen af første del blev klaret af undertegnede på rekordtid, og derfor synes ventetiden på anden og sidste del at være lang. Det er i al fald en ganske medrivende og spændende tur til Ur Adam O sender sin læser ud på. En bog der kan nydes af alle i familien, men nok lige bør læses af en forælder, før den benyttes som godnatlæsning for de allermindste.