Mest læste
[Prosaanmeldelse]

1 - Prosaanmeldelse
Ternet Ninja
2 - Prosaanmeldelse
Hvis det er
3 - Prosaanmeldelse
Kantslag
4 - Prosaanmeldelse
De hængte hunde
5 - Prosaanmeldelse
Dig og mig ved daggry
6 - Prosaanmeldelse
Gud taler ud
7 - Prosaanmeldelse
Effekten af Susan
8 - Prosaanmeldelse
De mørke mænd
9 - Prosaanmeldelse
Og bjergene gav genlyd
10 - Prosaanmeldelse
The vampire diaries – Mørkets brødre

Tingene / Mayse Aymo-Boot / 228 sider
Gyldendal. ISBN 9788702443370
Anmeldt 3/11 2026, 08:27 af Martin R. H.

Tilbageblik i minder


Tilbageblik i minder

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Der findes ting, vi gemmer, fordi vi ikke nænner at skille os af med dem. Ting, der måske umiddelbart synes værdiløse, men som bærer på historier, erindringer og spor efter mennesker, der engang var en del af vores liv. Det er netop i dette spændingsfelt mellem det materielle og det menneskelige, at Majse Aymo-Boots roman Tingene bevæger sig.

Romanen tager sit afsæt i en familiesituation præget af sygdom, alderdom og tab. Fortællerens far bliver indlagt på Rigshospitalet med en hjerneblødning, mens hendes bedstemor befinder sig på et plejehjem i Norditalien. Da bedstemoren dør, rejser fortælleren til Italien for at tage sig af hendes efterladte ejendele. Her åbner der sig en fortælling, som rækker langt ud over de fysiske genstande. Blandt bedstemoderens efterladte papirer og dokumenter finder hun spor af en familiehistorie, der strækker sig over et helt århundrede.

Det interessante ved romanens titel er dens tilsyneladende enkelhed. Tingene er et hverdagsligt og næsten neutralt ord, men i romanens sammenhæng får det en langt større betydning. Tingene bliver bærere af menneskers liv. De bliver materielle vidnesbyrd om en fortid, som ellers risikerer at forsvinde. En gammel genstand kan således rumme mere, end dens umiddelbare værdi afslører. Den kan være forbundet med kærlighed, sorg, tilhørsforhold og hemmeligheder.

Romanen kredser samtidig om vores forhold til tiden. Når et menneske dør, forsvinder dets liv ikke nødvendigvis med det samme. Det efterlader sig spor i form af fotografier, breve, dokumenter og genstande. Men hvem har egentlig retten til at fortolke disse spor? Og hvor meget kan vi overhovedet vide om de mennesker, der kom før os? Det er spørgsmål, som bogens præmis lægger op til, og som gør fortællingen eksistentielt interessant.

Særligt mødet mellem den levende og den afdøde generation tilfører romanen en melankolsk dimension. Fortælleren står midt i en nutid præget af sin fars sygdom, samtidig med at hun konfronteres med bedstemoderens fortid. På den måde bliver romanen også en fortælling om menneskets placering mellem generationerne – om at være barn af nogen og samtidig arving til en historie, man ikke selv har været med til at skrive.

Majse Aymo-Boots projekt synes dermed at være mere end blot en fortælling om at rydde op efter et dødsfald. Det handler i lige så høj grad om at forsøge at skabe sammenhæng i det liv, der allerede er levet. Fortiden bliver ikke præsenteret som noget afsluttet, men som noget, der fortsat påvirker nutiden.

Tingene fremstår som en eftertænksom roman om erindringens skrøbelighed og menneskets behov for at bevare forbindelsen til det, der var. Den minder os om, at ting aldrig kun er ting, når de først er blevet en del af et menneskes historie. De kan være små arkiver over et levet liv – og måske er det netop gennem dem, vi forsøger at holde fast i dem, vi ellers er ved at miste.


Forrige anmeldelse
« Knap et hjerte rører sig «
Næste anmeldelse
» Papirskibsregnen »


Flere prosaanmeldelser