..alligevel så synger jeg det samme gang på gang” lyder det på B-siden til en af Peter Bellis gamle singleudgivelser. A siden byder på Sylvias Mor er lige som b-siden et cover af en amerikansk sang. En sang som på dansk med Thøger Olesens fantastisk tekst kom til at hedde Vi går baglæns. Den kender du måske ikke, men det kan du komme til, hvis du anskaffer dig Uffe Lorenzens seneste udspil Glemte spor der udkom den 24/6 - 2026.

Lige som Peter Belli har lavet covernumre, så har Uffe Lorenzen på sin seneste valgt at fylde den på med hans versioner af andre folks sange. Disse stammer dog ikke fra USA men er alle danske. Det er covers, som til trods for at de måske ikke alle er alment kendt og nogle af dem har over fyrre år på bagen, stadig er meget vedkommende og mindst lige så aktuelle i 2026, som dengang de blev skrevet og fremført første gang. Det er sange som Hr. Lorenzen har et meget personligt forhold til og hvor flere af dem er nogen han har spillet og sunget i lige så lang tid som han har haft en guitar i hånden.

Da kapellets udsendte tog til koncert med Uffe Lorenzen i Studenterhuset i Aalborg i går, samme dag hvor pladen officielt blev udgivet, besluttede anmelder sig for at få en autograf på den lettere obskure CD med Dragontears fra 2008, som blev solgt i merchandiseboden. Da underskriften blev givet takkede Hr. Lorenzen mig for støtten og anbefalede selvsagt også at jeg anskaffede mig den nye plade. Den måtte jeg så indrømme havde været i fast rotation på min iPod i de sidste 14 dage, idet Bad Afro havde været så supervenlige at sende mig et digitalt anmeldereksemplar.

I forbindelse med anmelderiet nævnte jeg for aftenens hovedperson, at der tidligere på dagen havde været et interview på P6 hvor anmelder og musikjournalist Rene Fredensborg påstod, at hvis man var en seriøs anmelder, så burde man holde sig langt væk fra at anmelde de ting man var kæmpefan af https://www.dr.dk/lyd/p6beat/p6-med-zaulich/p6-med-zaulich-2026/fredag-24-april-2026-16452619175 , for på den måde at gøre sit arbejde ordentligt og objektivt.

Hér er Kapellets udsendte helt uenig – for hvorfor ikke netop anmelde det man knuselsker? Måske kan man ikke være objektiv, men til gengæld vil man i ord kunne forsøge at dele den glæde og ubetingede optur man oplever med læserne. Hr Lorenzen mente da også at dette var den mest fornuftige tilgang!

Så i en glad blanding af new journalism, fanboysnak, koncert- og albumanmeldelse må du, Kapellets læser, bære over med at redaktøren helt subjektivt skamroser både livekoncerten og genbrugsindholdet på den nye plade, for begge dele er altså ”svært gode” som vi siger i Nordjylland.

På den livetourné som Uffe Lorenzen promoverer sin nye plade med, har han valgt at tage Trine Trash med på bas, blokfløjte og sang. Ingen andre. Denne akustiske stil passer da også usigeligt godt til de sange som er samlet på pladen. Det er sange, der som Uffe fortalte sit publikum ”rent faktisk handler om noget” og derudover er pladen blevet til som en reel undren over, hvorfor der ikke er flere kollegaer, der laver protestsange i 2026. Hvorfor er der igen af os andre, der går på gaden og protesterer højlydt, nedlægger arbejdet i desperation eller blot engagerer sig i en bredere, folkelig fredsbevægelse som den man kunne opleve i slutningen af tresserne og begyndelsen af halvfjerdserne? Der er jo også krig næsten overalt nu, både i Ukraine, i Iran og alt for mange andre steder. Det skete skrækkelige ting i 1972 da Belli sang Vi går baglæns, der sker lige så skrækkelige ting i dag.

Langt de fleste numre på den nye plade er lige som Bellis nogle du måske ikke kender i forvejen. Kapellet antager i al fald ikke du tidligere har stiftet bekendtskab med teenage-punkbandet Huls sang Ingenting, eller hvad med Erik Maribos At ruste op eller Hermanns Morfar? Det kan der jo hurtigt blive ændret på når du anskaffer dig Glemte spor, for pladens titlen henviser nemlig til alle de tracks, der måske er blevet glemt af de fleste, selv om de stadig har masser af saft og kraft. At de ikke går i glemmebogen lige med det første vil dette venlige og vellydende udspil selvsagt hurtigt ændre på. Det skal da også nævnes at Uffe Lorenzen på mange af sine albums som regel inkluderer et covernummer, ja selv på ovennævnte obskure CD var der en af numrene der oprindeligt er skrevet af Bob Dylan.

Når det er sagt, er der med garanti heller ikke en en eneste fan af dansk syrerock som aldrig før har hørt Eik Skaløes og Stig Møllers Til nashet (en sang som Uffe til koncerten havde omdøbt ”Lotus-læbe kys” - red.), det er sikkert også kun de færreste fra vores generation, der aldrig tidligere har hørt Røde Mors Lil´ Johnnys Mund eller Trille. For Uffe og Trine spillede Trilles Tornerose til koncerten, som dog ikke er at finde på Glemte spor, men som Trine Trash insisterede på at de skulle have med.

Aftenens fremmødte Aalborgensere brød også ud af deres nordjyske tavshed og sang med på omkvædet til Ulla Neumanns dansktopsang Når natten falder på, den der i omkvædet fortæller lyttere at selv om vi alle er meget forskellige, så er ”alle katte grå.” Til koncerten savnede anmelder at høre Uffes version af Klichés Panorama, som er det nummer Skjulte spor afrundes med, men til gengæld var der ikke en finger at sætte på oplevelsen.

Du har måske luret i beskrivelserne af sangene på pladen, at selv om der er en håndfuld der handler om kærlighed, så er fokus på protestsangene. Sange der viderebringer det snusfornuftige budskab om at vi skal forsøge at skabe fred i stedet for krig. For selv om du måske heller ikke mener at du kan gøre den store forskel med en sang, så husk på det er Små hjul der får det store maskineri til at dreje rundt. Hvem havde troet at den drevne syrerocker ville inkorporere et nummer af Erik Grip på sin plade, men som han fortalte publikum, så var det én sang han helt tilfældigt havde fundet i sin mors pladesamling og som virkelig havde overrasket ham.

Til koncerten blev al musikken fremført halvakustisk, for der var bare Uffe, guitar, Trine, bas og fløjte. Det var enormt effektivt, for det eneste vi manglede for at gøre aftenen helt perfekt var et enormt lejrbål, som vi alle kunne sidde i rundkreds om. Desværre ikke noget som brandmyndighederne på stedet ville kunne tillade. Den intime stemning og nærværet mellem de to musikere og deres publikum var ikke til at tage fejl af. Uffe synger og spiller som en drøm og Trine Trash leverede også varen.

Køber du pladen – og det burde du – så får du dog langt flere instrumenter på de enkelte numre. Dertil kommer at Glemte spor er optaget i Sweet Silence af den legendariske producer Flemming Rasmussen, der også tidligere har produceret numre for Lydsyn. Dette gør at de ti covernumre på pladen lyder forrygende, samtidig med at musikken også har en lidt legende livelyd, der virkelig fungerer godt. Det er en plade der både musikalsk og tekstmæssigt minder os om, at der findes rigtigt meget guld i den danske sangskat, især når man også nærstuderer de numre, der kun fandt vej til b-siden på en single.

Når Kapellets anmelder lytter til disse sange, så bliver det endnu engang tydligt, at verden ville blive et meget bedre sted, hvis de der bestemte valgte at benytte alle de mange penge vi bruger på oprustning, forsvar og krig på mennesker som sulter, de der mangler et sted at sove, på omsorg og på at redde vores klodes skrøbelige klima. Budskaber der virker næsten endnu vigtigere i 2026 end de var dengang Uffe Lorenzen og mange af os andre var unge.

Det kan godt være at en sang ikke ændrer verden, men den giver dig måske håb om at tingene godt kan ændre sig – især hvis du også tager stilling. Så lyt til pladen og sørg for at skaffe dig og dine kære en billet til Når Uffe og Trine kigger forbi dit nærområde, det vil du bestemt ikke fortryde.