Det går desværre lidt langt tid mellem at undertegnede kaster sig over musikanmeldelser. Det skyldes ikke ond vilje, men snarere, at anmelder synes man skylder de folk, der har lavet musikken, at man får lyttet til musikken mere end en håndfuld gange, så man på den måde bliver mere bevidst om alle detaljer, får lyttet grundigt til teksterne og i det hele taget tager sig god tid til være opmærksom på udgivelsen i sin helhed.

Bahima aka. Barbara Mathisen, kontaktede i slutningen af september 2025 undertegnede og spurgte om ikke vi havde mod på at lytte til Bahima, en plade med 11 ganske forskellige numre. Selv om de er forskellige, så har de dog det til fælles, at de rent tekstmæssigt handler om relationer mellem mennesker og ikke mindst til de aspekter i livet, der synes at ligge udenfor hverdagens, jordnære virkelighed.

Det er selvsagt ikke noget nyt i at skrive sange om tro, håb og ikke mindst kærlighed, men emnerne behandles både meget personligt og relaterbart på de elleve numre som er at finde på Bahima.

Åbningsnummeret åbner med Klokker som samtidig er nummerets titlen. Der ringes ind til Bahimas elektroniske gudstjeneste, et ganske dystert nummer at åbne med, hvor det antydes at den der synger står udenfor en kirke og har vanskeligt ved at komme ind. Ønsket er, som der synges, at ”jeg vil gerne leve mere ægte, med højt til loftet og en større mening”.

Denne søgen efter noget guddommeligt eller noget man kan tage og føle på synes også at kunne fornemmes i det efterfølgende nummer Bag din hud, hvor sangeren ligefrem ønsker at blive lukket ind bag huden på den der synges til. Et ønske om at komme tættere på noget, om dette er Gud, en livsfilosofi eller et andet menneske, kan til gengæld ikke siges med sikkerhed.

Til gengæld er Under din krop en sang, der er både i tempoet er mere dansabel og tekstmæssigt jordnær. I den er der ikke ret megen tvivl om at udgangspunktet er den fysiske kærlighed mellem to mennesker. Som der synges i omkvædet: ”Dine hænder på mine læber. Mine læber på dine fingre. Dine fingre alle steder. Min krop under din krop”. Mantraet gentages og nummeret er det første på pladen, som er meget lyttervenligt og har potentiale til at blive kørt i fast rotation på radioen.

Nu er det ikke hensigten at anmelder vil gå gennem alle 11 sange slavisk, så i stedet bliver der taget et skridt tilbage og set overordnet på Bahimas musikalske udtryk. Rent stilmæssigt befinder vi os i et elektronisk lydunivers. Numrene strækker sig fra dem der er forholdsvis korte og som er ganske enkle i deres udtryk, til andre der er langt mere bombastiske og svulstige. Fra de mere lyriske til numre man kan danse til.

Rent personligt holder anmelder mest af den førnævnte Under din krop og Op ad kirkegulvet som er helt oplagte pophits, der både er forholdsvis nemt tilgængelige og nogle der har et godt beat. Disse står så i fin kontrast til mere melankolske numre som Solpletten og nærmest meditative tracks som Der er en ro og Du faldt. Endelig er der også en håndfuld numre, der synes at placere sig mellem disse yderpunkter.

Så selv om man muligvis indledningsvist kan tænke at de stille numre virker ret ens, så ændrer det sig når man giver sig god tid til at lytte ordentligt efter. Giv dig selv tid til at lytte ordentlig efter, for så vil du med garanti også opleve at dette album ender med at være ganske helstøbt, både i forhold til at skabe variation i musikken og i dets tekstunivers.

På flere numre har Barbara Mathisen sendt sin meget behagelige røst gennem en vocoder, så eksempelvis flere af sangenes omkvæd byder på en stemme der tydeligvis er elektronisk bearbejdet. Heldigvis har anmelder som nævnt ovenfor taget sig tid til at lytte til pladen gentagne gange og gør du det samme, vil du også opdage, at selv om det indledningsvist godt kan virke som om at denne elektroniske bearbejdning af stemmen mest af alt er en gimmick der virker som om den er benyttet lidt for flittigt, så fungerer det faktisk overraskende godt. Den eneste ulempe ved vocoderen er, at der kan være enkelte strofer, der kan være lidt vanskelige at forstå.

Bahima leverer en samling sange som er værd at lytte til. Selv om størstedelen af sangene handler om al salgs kærlighed, heriblandt også den ulykkelige, så er der sikkert også masser at lyttere også kan relatere til de lidt mere abstrakte, spirituelle, religiøse aspekter af pladen. Det kan godt være at det ikke er en af den slags plader der ved første gennemlytning vil falde i din smag, men har du tålmodigheden i orden, så venter der dig en skøn musikalsk oplevelse.