Zombier er superfede. Jørgen Leth er megasej. Hvad sker der monstro når disse to elementer mødes? Det kan du finde ud af ved at få fat i Jørgen Leths seneste digtsamling, der netop har fået titlen Zombie.

Indledningsvis, så er det jo også en bog du skal have fat i, i al fald hvis du valgte at følge vores anbefalinger fra sidste år, som bad dig om at anskaffe Leths Samlede digte. Det er nu en digtsamling, der ikke længere er komplet, takket være den nye udgivelse. At ens samling af Leth-digte nu ikke er komplet, bør man dog ikke nblive irriteret over, for det altid skønt når der er nyt fra Leths hånd.

Som mangeårig fan af journalisten, poeten, filminstruktøren og cykelsportsentusiasten Jørgen, er det ganske vanskeligt – for ikke at sige umuligt – at læse mandens seneste digtsamling, uden at drage paralleller til både forfatterens eget liv, samt de mange tekster (dette begreb skal selvsagt forstås i bredeste forstand – red.) han har skabt i årenes løb.

Først og fremmest så ved langt de fleste, at Hr. Leth har boet rigtigt mange år på Haiti, selvsamme sted som Voodoo kommer fra. Denne religion har jo mange afskygninger, men det virker som denne sære blanding af folketro og katolicisme måske er allerbedst kendt for netop at have skabt zombien.

Ifølge overleveringer er nogle voodoopræster så magtfulde at de kan forhekse folk som efterfølgende dør og står op fra graven som levende døde. Ofte kan disse gengangere fungere som en slags viljeløse slaver for præsten. I virkelighedens verden er der tale om en meget potent neurotoksisk gift der gennem en langstrakt process bl.a. fremstilles af planter og giften fra en bestemt type kuglefisk. Kommer man i berøring med denne ´zombiegift´, der bl.a. kan optages gennem huden, nedsættes ens hjerterytme og åndedræt i sådan en grad, at man selv for trænede læger virker død. Derfor oplever ofret at blive begravet levende og efterfølgende gravet op af voodoopræsten og dennes medhjælpere, som man naturligvis herefter adlyder. Man har jo været ved bevidsthed gennem hele dette forløb. Dette skrev den amereikanske antropolog Wade Davis om i sin bog The Serpent and the Rainbow, en bog som Wes Craven senere brugte som inspiration til sin spillefilm af samme navn https://kulturkapellet.dk/filmanmeldelse.php?id=1217. En titel der også dukker op i Jørgens nye digtsamling (s. 23).

Leth har også selv været med til voodooceremonier, godt nok uden tilstedeværelsen af zombier, men med lokale, der går i trance, en Vooodoopræst der bider halsen over på en levende høne og skumle ritualer til trommemusik, der foregår dybt inde i junglen. Det har han med sit eget antropologiske blik indfanget i filmen Haiti: Uden titel (1996) https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/haiti-uden-titel. Selv om flere af digtene i den nye samling bestemt handler om Haiti og de folk, der bor dér, så er det også som om at zombien i titlen samtidig kunne være en henvisning til forfatteren selv. Ikke sådan forstået at Jørgen går hjernedødt og savlende gennem tilværelsen, men snarere bliver zombien et metafor for visheden om at mandens gåtempo er sat voldsomt ned og at hanhar indset at livet ikke varer ved. Noget der fokuseres på i den fremragende samtalebog Sidste udkald for rejsende – Jærgen Leth https://kulturkapellet.dk/sagprosaanmeldelse.php?id=1029. Zombien er jo både levende og død på samme tid og er man blevet en gammel mand, så kan man måske nogle dage godt føle sig lidt i samme limboagtige tilværelse.

Alderdommen viser sig flere gange undervejs i digtene, eksempelvis i digtet Prøve at få på plads (s. 19) hvor man fornemmer et nostalgisk tilbageblik på et levet liv; ”Mine hænder på tastaturet / jeg ser blodårerne i hænderne / gamle brugte / det er mine egne / jeg har set dem kærtegne / kvindens mørke nubrede / hud med luft / mellem fingrene / kroppens svungne form / ganske nær kakler / og solens glimt / i poolens alt for grønne / brugte flade” (s.19) Selv om den fysiske krop muligvis ikke kan hvad den har kunnet, så er hjernen stadig skarp og minderne kan ingen heldigvis tage fra hr. Leth.

Selv om Zombie kun giver dig 64 sider, så er det sider med masser af power og tekster der blot bliver bedre af gentagne læsninger. Det er vanskeligt ikke at mentalt benytte sig af Jørgen Leths karakteristiske stemme, under læsningen. Så vidt Kapellet erfarer eksisterer den nye digtsamling ikke som lydbog, men det ville i vores optik være et scoop at få Jørgen til at indlæse Zombie. Selv om undertegnede ikke holder af lydbøger, ville den straks blive indkøbt og lyttet til.

Leth har aldrig været en digter der arbejder med svært tilgængelige metaforer eller abstrakte ordsammensætninger. (Nuvel i mange af hans tidligste værker, kan man sagtens finde en masse sproglige, abstraktioner og vilde eksperimenter – red.). Langt de fleste af de senere digte er ganske ligefremme, forselv om der naturligvis er huller i teksten du selv skal fylde ud og ordvalg du kan fortolkes tvetydigt, så er langt størstedelen af teksterne forholdsvis konkrete i deres udtryk.

Selv om man godt kan fristes til at snuppe sig et digt hist og et hér, så virker det også som om der er form for kronologi i Zombie idet flere af digtene, synes at være fortsættelser fra tidligere digte i bogen. Ddr er i al fald elementer der går igen fra det ene digt til det næste. Eksempelvis mod slutningen (s. 51 ff.) hvor der optræder en frossen sø, en scene der går igen i de efterfølgende to tekster.

Det er også som om læseren i teksterne i denne samling bevæger sig fra efterår til vinter – fra det levende forfald til det bundfrosne. Fra alderdom til den uundgåelige bortgang. Selv om det er ganske hårde tekster, så er ordene også så velvalgte, at det er vanskeligt ikke endnu engang at blive imponeret over den gamle digters evner.

De sidste ord i Zombie er ”dér slutter det” Ord der virker som en dyster forvarsel. Kan dette virkelig være Leths allersidste digtsamling? Ingen kan vide det, men her på Kapellet håber vi på, at der stadigvæk er nok puls at spore, til trods for kuglefiskens gift, til at der potentielt kan dukke flere nye værker fra Leths ”gamle brugte” hænder i løbet af den kommende tid. Det har nemlig været en udsøgt fornøjelse at læse Zombie.