Jeg kan ikke huske, om jeg nogensinde har hørt 10 nye musikværker blive uropført til samme koncert. Måske skete det engang imellem ved de legendariske NUMUS Festivalkoncerter i Aarhus (1978-2002), men ellers er der sjældent mere end 2-3 nye værker på et koncertprogram i dag.

Ny kompositionsmusik er heller ikke ligefrem kendt for sin ”anvendelighed”, altså at den skulle kunne ”bruges” til andet end sanselig, æstetisk og rent musikalsk oplevelse. Koncerten RO PÅ var med andre ord en total nyskabelse i forhold til det gængse klassiske koncert- og musikliv.

Stress er en folkesygdom – hvad kan vi gøre?
Koncerten var resultatet af et samarbejde mellem DR og Danmarks Underholdningsorkester (DUO). I en samtale mellem DRs Jakob Marstrand og komponisten Louise Alenius, der har været DUOs kurator på projektet, fik vi præsenteret baggrunden for den usædvanlige koncert. Som Marstrand fortalte, oplever 68% af voksne danskere større eller mindre grader af stress i deres hverdag – og lige så mange oplyser, at de bruger musik til at regulere deres stress og humør.

DR har gennem det seneste år udviklet konceptet Ro på – som er en serie podcasts med forskellige temaer, fx meditation, søvnassistance, hverdagsaktiviteter der kan skabe ro. Nogle af disse podcasts inkluderer musik, fx til guidede meditationer. Marstrand & co kontaktede derfor DUO for at høre, om orkestret ville medvirke til at få skabt og indspillet ny kompositionsmusik til dette formål. Det ville orkestret gerne, og følgende 10 komponister sagde ja til at medvirke: Louise Alenius (der altså har fungeret som kurator), Aya Yoshida (Japan), Magnus Plejdrup, Arnannguaq Gerstrøm (Grønland), Teitur Lassen (Færøerne), John Frandsen, Niels Rønsholdt, SØS Gunver Ryberg, Mads Emil Dreyer og Matias Vestergård.

Ny kompositionsmusik er ofte ganske udfordrende at lytte til, fordi der bruges rigtig mange virkemidler i forsøget på at skabe eller udforske nye klangverdener og lyduniverser. Louise Alenius stillede det meget interessante spørgsmål: ”Hvad bliver der tilbage, når man fjerner en lang række af de elementer, komponister plejer at betjene sig af?” (fx stærke kontraster, stor dynamik, dramatik, narrative forløb).

Jakob Marstrand tilføjede, at det samme problem sådan set eksisterer med ældre klassisk musik, da det faktisk er sjældent, at en sats af Bach, Mozart eller Beethoven ”nøjes med” at være rolig, langsom og smuk. Så hvad bliver tilbage? Det gav de 10 værker meget forskellige svar på.

Fællestræk og mangfoldighed
Der har ikke været udformet egentlige regler eller dogmer for hvordan de nye ’moderne meditationskompositioner’ skulle skrues sammen. Men der er i den musikpsykologiske faglitteratur nogle klare principper for, hvordan musik skal være, hvis den skal påvirke lytteren til at slappe af og få pulsen og blodtrykket ned – lægge op til ”lav arousal”, altså rolig og stabil aktivitet i det parasympatiske nervesystem, som det hedder i fagsproget.

Musikken skal have et langsomt tempo og en rolig puls (rolig hjerterytme, dvs. ca 60 BPM (+/-10)); den må gerne være repetitiv, altså med regelmæssige gentagelser eller langsom udvikling af små, ikke særligt markante melodiske og rytmiske motiver. Den må ikke være præget af voldsom dynamik, store kontraster eller uventede skift, for forudsigelighed er noget af det mest tryghedsfremkaldende musikken kan tilbyde, uanset stil og genre.

De nævnte karakteristika var til stede i en del af stykkerne, men ikke alle. John Frandsens smukke elegi, opkaldt efter den græske drømmegud Morpheus, faldt fx i to dele med et markant skift mellem delene. Det grønlandske og færøske bidrag var nærmest tonedigte, næsten senromantiske i deres klart formede og tonalt funderede forløb – vanskelige (for mig) at høre som andet end ’rigtig musik’. Flere andre stykker havde større dynamiske udsving eller klanglige skift end ”opskriften” kalder på, men som alligevel kunne føles naturlige inden for værkets egne rammer.

Jeg prøvede selv at lytte helt åbent til alle værkerne, uden på forhånd at have valgt en bestemt lyttestrategi. På intet tidspunkt blev jeg inspireret til at meditere eller bare slappe af og synke ned i sædet. Men det kan sagtens hænge sammen med, at min opgave var at anmelde, og jeg er ikke i tvivl om, at mange i publikum var i stand til at læne sig ind i musikken og opleve ro. Selv blev jeg altså selv mere og mere vågen og nysgerrig på, hvad de enkelte stykker havde at tilbyde. Og det var ikke så lidt.

10 meget forskellige værker
Pladsen her tillader ikke detaljerede beskrivelser af komponisternes intentioner, de enkelte værker og deres musikalske karakteristika. Jeg vil her – utraditionelt og meget subjektivt, må jeg indrømme – nøjes med at notere de vigtigste stemninger og billeder, som de enkelte stykker fremkaldte i mig.

SØS Gunver Ryberg: AER - Instrumenterne ånder og hvisker.

Louise Alenius: Meditation for blod - Én tone blæser i vindene og farves af varme og kulde.

Matias Vestergård: ANNUNCIATION - Vemodige melodilinjer med fine fuglelyde.

Magnus Plejdrup: Meditation - Druidesangdrømme isprængt glade børnelyde.

Arnannguaq Gerstrøm: Apparsaaneq - Shamantrommen inviterer til trancedans i de sneklædte fjordbjerge.

Aya Yoshida: Pause - Instrumenternes lyde flyver som sommerfugle i varmedisen.

John Frandsen: Morpheus - Stille sitren i strengene, drømte smertepunkter transporteret fra oldtiden.

Teitur Lassen: Den lysende stråle - Det smukke mantra farves blødt af tusmørket.

Mads Emil Dreyer: Chimes music - Sprødt klingende punktnedslag i en sø af hvirvlende stilhed.

Niels Rønsholdt: The Orchestra of the World has Departed - Et spinkelt håbs linedans over en gammel og tynget jord.


Spørgsmål og svar
Altså: Kan man meditere til ny kompositionsmusik? Koncerten gav ikke mig personligt et klart svar, men det var vel heller ikke at forvente.

Jeg blev jo ikke guidet gennem en meditation med et af de ti nye musikværker i baggrunden, som det bliver tilfældet i de kommende podcasts i RO PÅ-universet. Til gengæld fik jeg 10 spændende musikoplevelser – med værker af en ny type, som bestemt kan hilses velkommen, uanset hvad den så vil og ellers kan blive ’brugt til’.

Se nærmere og følg udviklingen på DR Lyds hjemmeside