Denne koncert var en brasiliansk fest.

Ved flygelet sad en fabelagtig pianist, der er tredje generation af en kendt brasiliansk familie. Hun er ikke blot ferm på tangenterne, men har også en spændende stemme.

Navnet er Clarice Assad. Som komponist er hun uden sidestykke. Hendes fortolkninger af brasilianske kunstnere – herunder landsmanden Milton Nascimento – er særdeles begavede. Og så kan hun synge - helt fra bassens bund som en brummende bjørn til det høje c, men mest af alt blødt og smidigt et sted midtimellem.

Clarice Assad former lange fraser uden overflødig vibrato, hvor tonen ændres med en regelmæssig pulseren. Hendes stemme sprudler med præcision og passion.

Stjernebesætning
I efteråret 2025 er hun på turné med en stjernebesætning, som tæller den fremragende italienske bandoneónist Paulo Russo. Bandoneónen er den særlige argentinske variant af harmonikaen, som er uundværlig inden for den argentinske tango. De to andre i gruppen er danskere: trommeslager Johan Dynnesen og bassist Jesper Bodilsen, der har spillet med andre store jazzmusikere i alle mulige sammenhænge.

Fra start til slut bød koncerten på nogle fantastiske vokale og instrumentale improvisationer, og i sangen gav Clarice Assad hver frase en fed dynamik.

Hovedingredienserne var naturligvis brasilianske, men der var også lidt argentinsk og lidt amerikansk indimellem.

Clarice Assad blev født med Ehlers-Danlos syndrom, en gruppe lidelser, der blandt andet påvirker bindevæv og giver hypermobile led, hvilket begrænsede hendes evne til at spille musikinstrumenter som barn. Men stemmen blev ikke påvirket. Heller ikke humøret. Mellem numrene pjattede hun på legende vis, og legen fortsatte, når musikken spillede – kombineret med en professionel seriøsitet.