Jacob Martin Strid er en travl mand. Der designes i øjeblikket på livet løs til forlystelsesparker, der er teaterstykker, der turnerer rundt med fortællinger baseret på hans bøger og som om det ikke var nok så har A-Film begået den mest charmerende, rørende, lune og sjove animationsfilm for alle der knuselsker tegneren og hans universer. For Da Mumbo Jimbo bliver stor er en virkelig dejlig animationsfilm.

Bogen som filmen er baseret på er fantastisk, men A-Film har været utroligt gode til at lave en film, som både er trofast over for forlægget, samtidig med at de får skabt en masse små ekstrascener og gags undevejs, som kun skruer op for charmen. Disse scener virker slet ikke som fyld, men som en helt naturlig del af fortællingen.

Der er nok kun de færreste der ikke kender historien, men for den ene af vores læsere, der ikke kender den, så starter det hele med at der skal være fest i byen. Mumbo Jumbo vil så gerne give en hånd med. Han styrter rundt for at hjælpe de travle voksne, men han overses og det er ret nemt for alle at relatere til den bette fyr. Han er måske for lille, hvilket umiddelbart kan virke som et problem. Da han bliver ked af det siger hans mor som er i færd med at putte ham: “Du har nøjagtig den størrelse du skal ha, du passer lige til sengen”. Det gør han dog ikke den næste dag, for der bliver han, som titlen antyder, kæmpestor.

Mumbo kommer nemlig til at spise af nogle helt særlige svampe ude i skoven og i næste nu vokser han voldsomt. Nu skal det jo ikke læses som om han blot bliver på størrelse med de voksne, nej han bliver så stor at selv King Kong ville blive imponeret.

Mumbo er selvfølgelig mindst lige så ked af at være blevet enorm. Så dette er en opbyggelig historie om ikke at passe ind, uanset om man er for lille eller for stor - lidt ligesom Tapiren, der i en af Strids andre værker viste sig at være helt ude af form .

Resten af filmen er basalt set et slags roadtrip, hvor Mumbo Jumbo og hans venner – som han med I en varmluftsballon - skal gå hele vejen til Rusland, for dér at finde heksen Baba Yaga, som måske er i stand til skrumpe Mumbo Jumbo til sin oprindelige størrelse. Undervejs oplever de sammen en masse sjove og spændende ting.

Der er som nævnt lavet en del scener til animationsfilmen, som ikke var en del af originalen og samtidig har de dygtige animatorer på A-Film også fået plads til at lægge en række sjove referencer til Strids universer ind. Elsempelvis læser Mumbos mor i bogen Den helt almindelige pære. Er man hurtig til at trykke på pause, kan man se, at der i stedet for ´PostNord´ står ´PosttilMor´på den lyseblå lastbil, der er involveret i det trafikuheld som Mumbo uheldigvis er skyld i og i det hele taget er der noget ultracharmerende og meget dansk ved de landskaber der indledningsvist vises i filmen.

Een ting som dog er med i både bog og film er Krokodillen, der er vildt bekymret over at det ”Pierre Beaussin-badekar, med kinesisk emalje , og håndbanket zink, messingarmturer med keramisk lukning, løvefødder belagt med bladguld” som han har sparet sammen til i to år, skal bruges som den gondol Mumbos venner benytter på deres tur. Krokodillen er langt mere bekymret for badekarret end for om det lykkes Mumbo at få sin egentlige størrelse igen. En fin kommentar til alle de ting, vi alle har en tiendens til at knytte os til. Ting bør jo ikke være vigtigere, end vores nærmeste.

Stemmerne i filmen er virkelig gode. Måske bør man især fremhæve Kirsten Lehfeldt i rollen som Baba Yaga. Heksen, der i virkeligheden viser sig slet ikke at være uhyggelig, men “sådan mere sød-skrap” som Mumbo siger. Musikken til filmen er i øvrigt skabt af Halfdan E. der måske er allerbedst kendt for sit samarbejde med Dan Turell.



Animatorerne på A-Film har også lavet plads til at skabe fine, lyriske sekvenser elementer undervejs, som som den scene hvor vennerne tager et hvil for natten på en tankstation og og en kat spilles guitarsolo på taget, mens kameraet tracker tilbage. Ren idyl. Imponerende er også scenen hvor Mumbo går gennem havvindmølleparken senere, lidt bevidst dystert men også superflot.

På et tidspunkt i løbet af filmen tror Mumbo at han har mistet sine venner og bliver helt trist. Han taler lidt til sig selv og siger: “Det er mærkeligt. Når mine venner ikke er her, er det lige som om jeg selv heller ikke selv er her. “ Det kan måske synes som nogle ret dybe filosofiske tanker for en børnefilm henvendt til de allermindste, men det er også noget umiddelbart relaterbart i denne betragtning.

Der er en stoflighed i de animerede overflader og filmen er farverig og laber at se på, selv hvis du smider DVDen i din afspiller og ser den på en stor skærm. Det er til gengæld mystisk i Kapellets optik at filmen ikke er blevet udsendt på Blu-Ray, når nu der er kælet så meget for det visuelle.

Redaktøren ved udmærket godt at markedet for fysiske medier er dalende og at det er langt dyrere at trykke Blu-Rays end DVD´ere. Alligevel virker det sært at en så god børnefilm som denne kun kan fås på DVD, en DVD der udelukkende indeholder filmen og intet ekstramateriale, ikke engang en trailer for filmen, eller en 5 min. making-of film? Mest mystisk i denne forbindelse er det dog, at Nordisk Film har udsendt en DVD udelukkende med danske undertekster. Det er naturligvis superdyrt at indspille stemmer på andre sprog, men hvorfor som et minimum ikke at have tekster på engelsk og tysk, så dette herlige lille eventyr potentielt ville kunne få et publikum udenfor Danevang?

Filmen fejler dog ikke noget og har du endnu ikke fået den set, så vil Kapellet klart anbefale at få rettet op på det.