Klasseforskel er et af roman- og filmhistoriens mest sejlivede dramatiske motiver. Fra Upstairs, Downstairs til My Fair Lady har fortællingerne kredset om den romantiske drøm, hvor kærligheden overvinder alle barrierer, eller den sociale virkelighed, hvor miljø, fordomme og afstand viser sig for stærke til at kærligheden kan blomstre.

Med udgangspunkt i Stine Askovs roman fra 2020 har Bo hr. Hansen skrevet drejebogen til Hella Joofs klasse- og kærlighedsfilm Nøjsomheden.

Det er Hella Joofs tiende spillefilm, og senest viste romanfilmatiseringen Meter i sekundet netop den underfundige humor og menneskelighed, der er hendes kendetegn. I Nøjsomheden bruger hun den samme varme tone til at lade overklasse og underklasse støde sammen under kærlighedens paraply.

Mona (Andrea Heick Gadeberg) er en ung kvinde fra ghetto-miljøet, præget af slagsmål, bajere og smøger. Nikolaj (Clint Ruben) kommer fra Nordsjælland med en miljøbelastning af champagne, akademikerforældre og kulturradikale saloner.

Mona elsker at læse, en rigtig bogorm. Bøgerne er hendes fristed fra ghettoen Nøjsomheden i Helsingør, hvor hun er vokset op med sin neurotiske mor, Mømmer, der lider af voldsom samlermani og aldrig smider noget ud, så hendes lille lejlighed er rod, rod, rod uden megen plads til omsorg for datteren.

Heldigvis har den rapkæftede, storrygende, moster Tut hjulpet Mona på rette vej, blandt andet ved at skaffe hende et job i den lokale boghandel. Det er her, bogstaveligt talt, i bøgernes verden, Mona møder den litteraturstuderende Nikolaj. Begge forelsker sig hovedkulds i hinanden!

Afstanden er stor. Fra Nikolajs overklassebaggrund med afslappede sommerfester, velklædte gæster og champagne, til Monas verden, med håndbajere, bruneværtshuse og slå på tæven. En familie, der både udfordrer og fastholder hende. Kan kærligheden række på tværs af Strandvejen, eller bliver klasseforskellen for afgørende?

Det spørgsmål rejser filmen med megen humor, ironi og et skarpt blik for de miljøer, den skildrer. Fortællingen er klichéfyldt, men bæres langt hen af skuespillernes sikre greb om stoffet. Iben Hjejle gør moster Tut til en skarptandet og original figur, mens Maria Rossing som Mømmer er depressiv og kæmper med sin store svigt overfor datteren. En troværdig menneskelighed, midt i al rodet.

Nøjsomheden har meget af det, der kan ramme et stort publikum: kærlighed på tværs af miljøer, skarpe biroller og en social konflikt, som aldrig bliver tungere, end filmens varme tone kan bære.

Kort sagt: en ægte Hella Joof-film, hvor klasseforskelle, kærlighed og menneskelig skrøbelighed afbalanceres med humor, varme og et sikkert blik for publikums gunst. Lige efter bogen.