Filmatiseringen af The Housemaid, Freida McFaddens bestsellerroman fra 2022, synes at være blandt de mest hypede filmbegivenheder i 2025. I al fald var det som både tv, biograftrailers, plakater og SoMe gik i selvsving en overgang i foråret, godt hjulpet på vej af, at det var selveste Sydney ”Euphoria” Sweeney, der havde fået den altoverskyggende hovedrolle som den stuepige der har givet historien sin titel.

Ganske kort fortalt, så starter denne fortælling med at præsentere os for en ung pige, Millie, der bor i sin bil og som desperat og uden megen held forsøger at finde sig et fast arbejde. Med løgn som sit primære indhold på CV´et får hun kontakt til et ægtepar, der har brug for en hushjælp. Et job der består i at lave mad, gøre rent og som ekstra bonus, så stiller parret ligefrem kost og logi til rådighed. Fast løn og et sted at bo – præcis de ting vor unge hovedperson havde brug for.

Det er jo blot med film som disse, at når det går så nemt, så stikker der sikkert noget under. Det ellers så harmoniske par som Mille nu bor hos viser sig da også hurtigt at have mere end blot et par få ægteskabelige problemer. Fruens ellers så kærlige mand opdager hurtigt at den ny hushjælp ligner Sydney Sweeney og derfor begynder han at se på hende som mere og andet end blot tjenestepigen.

Hans hustru får til gengæld Millie til at gøre alle mulige ting, som hun derefter overfor sin mand konsekvent benægter at have bedt hushjælpen om. Eksempelvis beder konen Millie om at booke teaterbilletter og et hotelværelse på mandens regning – noget som hun fortæller manden at hun aldrig har gjort, da han konfronterer hende. Tydeligvis er fruen i huset enten skør eller også har hun bevidst udset sin nye hushjælp som et slags offer i et sært intrigespil. Parrets gartner forsøger at advare Millie om et eller andet, men en fortrolig samtale mellem de to afbrydes nærmest konsekvent af husets øvrige beboere. Der er kort sagt lagt op til en thriller, hvor løgn, sex og sindssyge potentielt kunne gå op i en højere enhed.

Det var i al fald det undertegnede havde forventet, men det der egentlig startede som en både effektiv og spændende historie, skulle vise sig at udvikle sig til en film der ender med at være nærmest en parodi på sig selv.

Det er ikke fordi skuespillerne ikke gør alt for at få deres respektive roller til at virke troværdige, men den konstante eskalering af presset på vores hovedperson og fortællingens mange twists gør, at slutresultatet ender med at blive alt andet end imponerende.

Filmen er instrueret af Paul Feig, manden, der ligeledes sad i instruktørstolen til Ghostbusters fra 2016, den der bød på kvinder i de bærende hovedroller. Lidt på samme måde er The Housemaid nok primært en film der henvender sig til kvinder qua filmens fokus på Millie og den uretfærdige, Askepotlignende mobning som hun udsættes for. Dermed ikke sagt at vi der er udstyret med XY kromosom ikke også kan se filmen, men det til trods vil der sikkert også være en del af den intenderede målgruppe, der lige som Kapellets mandlige anmelder vil mene at The Housemaid ender med at falde fra hinanden undervejs. Mest af alt fordi historien virker forceret i forhold til at ville skabe den ultimative trekantsdrama-thriller. Dem er der som bekendt rigtigt mange gode af.

Bevares, der er da overraskelser undervejs, twists der gør at det man troede var på en måde, viser sig at være helt anderledes, men hér bliver det bare alt for meget. Der er jo ikke noget galt med overraskelser, men der skal heller ikke være så mange at slutresultatet bliver alt for langt ude. Da anmelder ikke har læst romanforlægget kan det heller ikke siges hvorvidt filmen er tro overfor forlægget, men måske virker fortællingens mange uventede afsløringer bedre på tekst end den gør på film.

Til trods for den hype der gik forud for filmens premiere, de gode skuespillere og en intentionen om at servere en bestsellerroman til et ivrigt filmpublikum, så ender The Housemaid med at være en af den slags film man ser en enkelt gang og derefter hurtigt glemmer igen. Den benytter en masse velkendte elementer fra både thriller og gysergenren, men ender desværre med at være en utroværdig rodebunke af en film.