Den måtte komme: en film inspireret af de mange danske #MeToo-skandaler. De seneste års voldsomme opgør med mænds seksuelle krænkelser og overgreb mod især yngre kvinder har sat dybe spor i offentligheden. Ofte handler det om ældre, magtfulde mænd, hvis handlinger først mange år senere bliver konfronteret. Når fortiden indhenter dem, følger konsekvenserne hurtigt. Fængselsstraffe, bøder, skilsmisser og afskedigelser – alt sammen under en intens og detaljeret mediebevågenhed.

Med Vores løfte skildrer Pernille Fischer Christensen et psykologisk drama om en mediestorm set indefra og om de menneskelige tragedier, den udløser. Det er hendes første danske spillefilm i mere end ti år, efter blandt andet de svenske film Unge Astrid og En familie, begge fra 2018. Hendes gennembrudsfilm En Soap (2006) står stadig som et stærkt eksempel på hendes evne til at gå tæt på mennesker i krise.

Marie (Danica Curcic) er tv-kommentator og tidligere elitesvømmer. Hun er gift med den ældre Mikael (Lars Ranthe), svømmetræneren, der begyndte at bejle til hende, allerede da hun som 10-årig vandt sit første mesterskab. ”Dit navn burde stå på hver eneste af mine medaljer. Du er mit liv og lys”, siger hun i sin fødselsdagstale. Hun hylder også Mikael for hans kærlighed og omsorg for deres 10-årige datter, Mo (Lily Schjøtt-Wieth). Familien fremstår så harmonisk og tæt sammentømret, at den er påfaldende sårbar over for det sammenbrud, man stærkt fornemmer, er på vej.

Og det kommer.

Romanen Stille vand, skrevet som dagbog af Katrine Krag, udløser allerede før udgivelsen en shitstorm, der ryster familiens fasttømrede lykke. Den handler om en kendt svømmetræners magtmisbrug og seksuelle udnyttelse af sine unge kvindelige svømmere og peger entydigt mod Mikael. Han afviser straks ethvert kendskab til forfatteren, som viser sig at være pseudonym for moderen til en af hans afdøde svømmepiger. Hun begik selvmord flere år efter de posttraumatiske lidelser, som ifølge romanen udsprang af det overgreb, Mikael nu beskyldes for.

Her bliver Vores løfte for alvor interessant. Mere skal ikke afsløres. Kun dette: Marie fastholder, at ”alle vi unge svømmepiger dengang ville have Mikael, men det var mig, der fik ham”. For hende er romanen fiktion, en ondsindet og opdigtet anklage. Hun er overbevist om, at de sammen kan ride krisen af – at kærligheden vil bære dem igennem.
<
Det nuancerede spil mellem de to ægtefæller suger os ind i deres overlevelseskamp, hvor tvivl og usikkerhed langsomt æder sig ind på begge. Samtidig tegner filmen et præcist billede af omgivelsernes reaktion på den påståede seksuelle chikane. Fra svømmeforbund og bogredaktion til tv-ledelse – og helt ned i datteren Mos skoleliv – går systemer og mennesker i alarmberedskab. Folkedomstolen har for længst fældet sin dom.

Vores løfte er ikke blot et troværdigt psykologisk nærbillede, men også en visuelt stærk film. Joe Maples’ kameraarbejde lader os sammen med hovedpersonen svæve, glide og kæmpe os gennem svømmebassinerne og deres azurblå vand – et element, hun ellers for længst havde vendt ryggen.

Filmen vil både være intimt drama og samfundskommentar. Den er velspillet, troværdig og tankevækkende, men i sin iver efter at favne alle sider af tidens #MeToo-storme bliver den også en smule forudsigelig.

Emnet er både dagsaktuelt og væsentligt, ikke mindst i lyset af de seneste offentlige debatter og mediestormen efter SF-formanden Pia Olsen Dyhrs korte ansættelse af en tidligere afskediget SF-krænker.