Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters

Now You See Me: Now You Don´t (113 min.) Købsfilm / Nordisk film
Anmeldt 15/4 2026, 13:10 af Torben Rølmer Bille

Tryl på film 3


Tryl på film 3

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Filmserien om tryllekunstnertyvebanden kaldet ´The Horsemen´ Now You See Me er nået til sin tredje del og den kan du i skrivende stund købe på streaming eller på fysisk medie. Da vi her i Kapellet anmeldte den første film tilbage i 2013.php? indledtes anmeldelsen med at fortælle, hvor forholdsvis nemt det er at få umulige ting til at virke mulige på film. Dette udsagn gælder i særdeleshed for denne tredje del.

Selv om du måske kun kender meget lidt til special effects, så kan du forhåbentlig ganske nemt forestille dig at du filmer en scene med en person der står i en stue som du så beder om at hoppe op i luften. Idet vedkommende springer, klipper du i dit redigeringsprogram til en optagelse af samme stue, filmet fra samme indstilling. En scene der der blot viser den tomme stue. Når de to klip vises efter hinanden ser det ud som om at vedkommende du har bedt om at hoppe op forsvinder i den blå luft.

På lignende vis findes mange fine klip på nettet, hvor folk, der er virkelig opfindsomme og som med smarte kamerabevægelser, forskudte perspektiver og eminent klippeteknik viser seeren ting, der måske godt kan minde om rendyrket magi. En af de allerdygtigste til dette er Zach King.

Kapellets filmglade skribent har alle dage været ret begejstret for magiske trick, illusioner og trylleri. For at få en illusion til at virke live, så kræver det håndelag, evnen til at flytte publikums fokus væk fra den måde tricket udføres på og ikke mindst masser og masser af træning. Det er måske også derfor at denne filmserie, der blander ideen om illusioner og traditionelle heist-film (læs: film der handler om planlægningen af ofte ganske umulige røverier – red.) ikke hidtil har formået af imponere synderligt. Til trods for at alle filmene i serien forsøger at vise deres seer hvordan det er lykkedes for de opfindsomme trylletyve, at skabe de tricks der gør dem i stand til at stjæle de ting de skal stjæle, så kommer disse forklaringer til at virke ret søgte, især hvis man gør sig den ulejlighed at tænke nærmere over dem.

Now You See Me: Now You Don´t kunne lige så godt have heddet Now You See Me: The Next Generation for den starter med at vi følger tre unge fans af The Horsemen, der på samme måde som deres idoler laver et ganske spektakulært show foran en større gruppe mennesker. Det skal retfærdigvis nævnes at seeren selvfølgelig konsekvent holder med disse tryllekunstnerne, for dem de stjæler fra har selvfølgelig fortjent at blive bestjålet. Tænk på vores hovedpersoner som en form for Robin Hood-tryllekunstnere, der tager fra de rige møgsvin og på retfærdig vis fordeler goderne til folk der i langt højere grad har fortjent dem.

De tre nye aspirerende ´hestemænd´ bliver efter deres optræden opsøgt af Daniel Atlas (Jessie Eisenberg) , en af medlemmerne fra den oprindelige gruppe. Han har brug for deres hjælp, for han vil forhindre en nederdrægtig sydafrikansk forretningskvinde i at renvaske en masse penge for hendes lige så usle oligark-lignende samarbejdspartnere.

Før de dog kan nå at sige ”Abra Cadabra”, dukker de øvrige medlemmer af det gamle slæng op en efter en. De har af forskellige årsager været væk fra hinanden i løbet af de seneste år, men bliver nødt til at forene deres kræfter hvis de skal have en chance for at genneføre deres seneste plan. Desuden skal de også aflægge et besøg på en gammel herregård, der også byder på både gåder, umulig arkitektur, mekaniske døre og ikke mindst et gensyn med den oprindelige gruppes mentor.

Har du ikke set de to andre film i serien vil det som foregår i denne tredje del nok virke meget forvirrende. Men selv hvis du har set de andre film, så er tredje del både ret rodet og bestemt ikke den mest vellykkede film i serien. Det skyldes ikke kun at filmen bliver alt for lang, men også fordi de tre manuskriptforfattere tydeligvis har ment, at det var en fed idé at lade stort set alle figurer som vi har mødt i de andre film dukke op på et tidspunkt i løbet af treeren.

Når gruppen af antihelte og deres entourage bliver så stort, at selv vi der har set de andre film mister overblikket, så tør man slet ikke at tænke på hvordan dette gimmick virker på dem der har valgt at starte deres bekendtskab med filmserien her. Der er måske endda nogle, der ikke ved at dette er tredje del, for det fremgår jo ikke af filmens titel.

Bundlinjen er, at Now You See Me: Now You Don´t er flot, fyldt med kendte skuespillere men lige som deres fiktive special-effect-tricks, så bliver det hele en meget tynd kop te. Faktisk bliver teen så tynd, at man skal trylle et tebrev frem for at få det hele til at smage af noget som helst.

Selv om der er dygtige folk foran kameraet, så er hver af deres figurer papirstynde og deres relationer til hverandre virker konstruerede og påtagede. Rådet fra Kapellet er derfor: kast dig over denne film, hvis du knuselsker de to forrige. Lad os være ærlige: der er mange andre aktuelle film du kan se som virker langt mere magiske, selv om de overhovedet ikke handler om trylleri.


Forrige anmeldelse
« Patriarken «
Næste anmeldelse
» Det nye år »


Filmanmeldelser