Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters

Vægtløs (96 min.) Biograffilm / Scanbox
Anmeldt 26/2 2026, 00:00 af Uffe Stormgaard

En svulmende mave og en barm som Valbybakke


En svulmende mave og en barm som Valbybakke

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Vores første møde med Lea er et nærbillede af hendes deller. Lea er 15 år og overvægtig. Usikker og skrøbelig. Et dejligt ansigt, smukke øjne og et kønt smil, gemmer sig bag overvægten. Derfor skal Lea tilbringe sommeren på en sundhedskoloni sammen med en flok jævnaldrende. Tykke som tynde, der alle har tilpasningsvanskeligheder, ikke nødvendigvis på grund af deres udseende.

Sådan er rammen for Vægtløs skabt af debutantinstruktøren Emilie Thalund og manuskriptforfatteren Marianne Lentz. Et nærbillede af Lea s ”coming- of- age” under sommeropholdet, hvor ikke kun kiloene rasler af, men hvor følelseslivets giver smerter og skuffelser.

Lea deler, på god højskolevis, værelse med Sacha. Et rodehoved, vild, erotisk vakt og tynd som en mynde. Kort sagt Leas diametrale modsætning. Trods rodet, en roommate som Lea ser op til, og gerne vil identificere sig med.

Lea glider ellers nemt ind i koloniens fællesskab, med gymnastik, fitness, fællesspisninger og fritidssamvær med stedets pædagoger som kyndige vejledere og trøstere, når livet føles alt for tungt. Særlig Rune, en yngre ganske køn og charmerende vejleder, tager sig af Lea. Tætte samtaler, mere og mere fortrolige.

En stille nærhed opstår de to imellem, langt forbi det professionelle ansvar en pædagog skal have overfor en ung elev. Leas følelser er i vildrede, men en erotisk drift er vagt. Den forstærkes da hun smugkigger gennem en dørsprække til hans værelse, for at nyde synet af hans nøgne krop i brusebad.

Samtidigt lokker Sasha med en flirt af de mere kontante, med tre af omegnens motorcykledrenge. En tur til stranden, med flirt i klitterne, ender med at begge piger flygter fra drengenes forsøg på at kræve deres ret!

Vægtløs er de små begivenheders univers. Stille, men ægte. Smerte mere end lidenskab. Leas følelsesliv gennemlever vi i mindste detalje gennem debutanten Marie Helweg Augustsens troværdige og indforståede skildring. En sjælden stille, men prisværdig fremstilling af netop teenager årenes følelsesmæssige brydningstid.

Sasha, den vilde selvoptagne, er nok udadvendt og irriterende – som mangen en teenager – så rigtigt gennemspillet af Erika Paaske. Rune. den yngre grænseoverskridende pædagog, er i gode hænder hos Joachim Fjelstrup. En karakter, der nok ikke er helt så sympatisk, som Lea gerne vil forestille sig.

En imponerende topprofessionel debutfilm med en fremragende personinstruktion. Nær og vedkommende. Hvornår så vi sidst en kvindelig hovedrolle med fyldig bagdel, en svulmende mave og en barm som Valby Bakke?

Læg dertil, at filmen er produceret for få penge og at vi næppe kan undgå at bliver vilde med Lea, der forlader sommerkolonien, med et større selvværd end da hun ankom.

Vægtløs er aldrig moraliserende, men realistisk til sidste mavedelle.


Forrige anmeldelse
« Christiania «
Næste anmeldelse
» Den sidste viking »


Filmanmeldelser