Man har set det så mange gange før. Man kender formlen. Det handler om undermåleren, ham som ingen tror på, selv om han er overbevist om at han har alle evnerne. Det handler om at turde tro på sig selv, følge sine drømme 110% og aldrig lade sig gå på af modgang og alle dem, der fortæller én, at man ikke er god nok.

En sådan fortælling er bestemt ikke ny, og skal man tage de kulturkritiske briller på, så er den nye animationsgilm Goat endnu en af de mange film, der forsøger at overbevise sin seer om, at den Amerikanske Drøm lever i bedste velgående. Selv om du måske ikke har råd til huslejen lige nu, så vender lykken snart og har du viljen i hjertet så kan du blive en af de bedste i verden, til det du er god til.

Goat er en film, der lægger sig i kølvandet på mange andre amerikanske film, hvad enten de har børn eller voksne som primære målgruppe, der i fiktiv form fortæller sin seer, at ovenstående drøm kan gå i opfyldelse. I dette tilfælde drømmer geden Will om at blive en af de bedste til Amokbold – en form for basketball på speed. Problemet er bare at stort set alle spillere i ligaen er store, dvs. krokodiller, gorillaer, pantere og næsehorn, så hvilken chance har en bette ged mod så stærke modstandere?

Will har dog brugt stort set hele sit ungdomsliv på at træne hårdt. Selv om hans hårde træning ikke betaler for huslejen, så får han en dag pludselig chancen for at bevise sine evner, da en af de mest berømte spillere i Amokbold-ligaen, pludselig dukker op på den lokale træningsbane og udfordrer alle der har mod på det til en 1-on-1. Will griber naturligvis chancen, men selv om hans modstander tværer ham til allersidst, går videoen med Will der faktisk får to må ind viralt og pludselig inviteres han indenfor i ligaen.

Han kommer på holdet Thorns (da. Tornene) der har været Wills yndlingshold siden han var kid. De andre spillere på holdet er selvfølgelig ikke særlig glade for deres nye holdkammerat, især ikke deres anfører, panteren Jett, der mildest talt ikke behandler Will særligt pænt. Tornene var engang det hold alle holdt med, men på det seneste har det knebet med sejrene primært på grund af intern uro på holdet og en anfører der insisterer på at dominere spillet.

I løbet af filmen, skal Will forsøge at overbevise sine nye holdkammerater, at han i det hele taget er værd at sende på banen. Så helt klassisk, som man har set det i utal af andre sportsfilm hvor vi følger ”the underdog”, findes løsningen først idet man er villig til at satse, villig til at ”drømme stort”, som er det manta Will har fået forærende af sin mor.

Indrømmet dette er da et ganske positivt budskab filmen kommer med, især i tider hvor man hører at virkelighedens unge ofte føler sig utilstrækkelige, har vanskeligt ved at finde deres selvværd og mistrives. Omvendt set, så er det ikke alle der kan være lige så overlegne til Amokbold som Will.

Hvis man ikke fokuserer på et budskab man har set mange gange før og i stedet fokuserer på selve animationsfilmen, så er den top professionelt lavet af de gode folk på Sony Animation. Rent visuelt fejler filmen ingenting. Den er farverig, visuelt ganske opfindsom og så benytter den sig (lige som Into the Spiderverse og K-Pop Demon Hunters som plakaten fortæller os også er lavet af same stuido (dog ikke af de samme animatorer og forfattere – red.)) ofte af hypnotiske, neonfarvede scenarier og hurtigt skiftende, dynamiske ”kamerature”, der gør, at der er fart over feltet stort set hele tiden. Det er glimrende animationshåndværk, selv om anmelder udmærket godt ved at alt er skabt digitalt.

Selv om filmen underholder og er morsom hele vejen igennem, er det vanskeligt at komme udenom, at filmen bliver meget amerikansk i både sit forhold til sporten der skildres (hvad er mere amerikansk end basketball, det skulle da lige være baseball – red.), holdånden og ikke mindst filmens fokus på igen at forsøge at overbevise sin seer om, at hvis man bare tør drømme stort, så skal alt nok gå. Især Wills tale til allersidst, er – selv om anmelder fangede den glimrende danske versionering af filmen – meget klæg og sentimental. Endelig så er det vanskeligt ikke at opdage at filmen også benytter chancen for at lave en ublu reklame for kortspillet UNO, men denne product-placement er i anmelders optik ganske fin, for UNO er fantastisk!

Goat er selvsagt ren eskapisme og primært en hyggelig, morsom film som man uproblematisk kan tage hele familien med ind og se sammen. Når det så er sagt, så bør man måske tage en snak med ungerne når de bliver lidt større og forklare dem, at det desværre nok kun er de færreste forundt at ende som GoaT (Greatest of All Time), uanset hvor mange timer man bruger hver dag på at træne.