Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters

Mand op! (93 min.) Biograffilm / SF Film
Anmeldt 11/12 2025, 09:49 af Uffe Stormgaard

En frihedskamp for mændenes naturlige ret til at lede og bestemme


En frihedskamp for mændenes naturlige ret til at lede og bestemme

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Ligestillingskampen er en alvorlig sag. En hemmelig frihedskæmpergruppe af mænd med dæknavne og voldelige midler har startet kampen for mændenes ligestilling. Vi er gået alt, alt, for vidt, når samfundet i dag totalt er styret af kvinder!

Hov ”styret af kvinder”, er det da ikke lige omvendt? Ikke hvis man skal tro Rasmus, lederen af den lille frihedskæmpergruppe, ”Mand op”. Han er overbevist om, at jo flere rettigheder kvinden har fået, jo færre står manden tilbage med. Samfundet favoriserer i den grad kvinderne, der alle er grådige og magtsyge, mener befrierne.

Det er den frihedskamp filminstruktør Frederikke Aspöck og manuskriptforfatter Lars Husum skildrer i deres sorte filmkomedie Mand op!. Her er tingene vendt totalt på hovedet. Kvindekampen har sejret og mændene står tilbage med en identitetskrise. Ydmyget og så godt som rettighedsløse. Vi skal tilbage til dengang ledelse, styring og handlekraft helt naturligt lå i mandfolkehænder, fastslår frihedskæmperne.

Det patriarkalske samfund, hvor kvindens plads er i køkkenet og ellers føde børn og være til glæde for manden, som det hed, en gang for små hundrede år siden, syd for grænsen. En samfunds form det er værd at kæmpe for at få tilbage, mener de fire, snart fem, forsmåede frihedskæmpermænd (Mikkel Boe Følsgaard, Christopher Læssø, Zaki Youssef, Anders Brink Madsen, Ulrik Windfeldt-Schmidt).

Rasmus (Mikkel Boe Følsgaard), der om dagen arbejder i en fagforening, bruger aftenen og natten til sammen med sine frihedskæmpervenner at planlægge diverse sabotageaktiviteter. En ligestillings politiker får overmalet sit hus med slagord som ”Kønsforrædere”. Mere voldelig er gruppens angreb på en sædklinik, der i deres øjne flytter faderskabet fra ægtemanden til den anonyme sæddonor – og dermed gør manden ufrivilligt barnløst.

Det er grove løjer for Frederikke Aspöck er mester i at provokere til refleksion, ikke mindst når Lars Husum står for manuskriptet, som i debutfilmen De frivillige (2019) hvor det var fængselsmiljøet der blev udleveret og i deres sidste film Viften (2023), hvor Danmarks holdning til slavehandelen på De vestindiske Øer blev taget under kærlig behandling.

Mand op! Er en kulsort komedie, der på det groveste karikerer den moderne mands identitetskrise og vrede over kvindens emancipering. Mange mænd oplever i dag en krise, hvor de har vanskeligt ved at finde deres naturlige plads i samfundet. Ensomhed og vrede præger dem. Det er dem vi møder i filmen. Velspillet, i en balance mellem det groteske og menneskelige troværdige. Et perfekt mandligt skuespillerhold lægger krop til uhyrlighederne – som nok provokerer, men heldigvis også bevæger lattermusklerne.

Frederikke Aspöck har nok engang vist, at hun hører til blandt de mest originale danske filminstruktører, der ikke er bange for, med stort talent at kaste sig over tidens store aktuelle emner. Endda med vid og bid.

Trailerens sidste replik, sagt af en yngre kvinde ud mod publikum, er nok ikke nogen tilfældighed: ”Hvor er det typisk mænd”.

Så er det sagt.


Forrige anmeldelse
« De Efterladte, Full Facial, Mod... «
Næste anmeldelse
» The Love that Remains »


Filmanmeldelser