Da Frelle Petersens film Hjem kære hjem dukkede op I biograferne i sommeren 2025, skrev Uffe Stormgaard en glimrende anmeldelse af den. Ikke desto mindre synes vi at filmen fortjener lidt ekstra opmærksomhed, både fordi dens budskaber er vigtige, fordi det er en glimrende film og ikke mindst fordi du nu har mulighed for at købe den på DVD.

I filmen starter vi sammen med den unge pige Sofie på hendes allerførste dag i hjemmeplejen. Hun er sammen med en kollega ude hos en ældre dame, der skal have renset sit sår og sat ny stomipose på. Sofie klarer opgaven fint og får ros fra både kollega og pensionisten. Herefter følger en scene, hvor de to SOSU´er i bilen bogfører opgaven på deres iPad i bilen. Diskussionen går på, at der ikke er tid til ret meget ud over de helt konkrete opgaver. Da der er mange der har brug for pleje, kun 25 minutter per borger og så skal der jo også laves afrapportering.

I filmens første tredjedel oplever vi hvordan den sympatiske Sofie danner et nært og kærligt forhold til de ældre hun plejer. Hun bryder ofte reglerne en lille smule, så de hun kommer på besøg hos skal få det lidt ekstra godt. Samtidig er vi også med hjemme hos vores hovedperson og oplever hende træne datteren i gymnastik og hygge sammen med hende om aftenen.

Det der startede så fint ændrer sig dog i løbet af kort tid.

Der er som bekendt ikke hænder nok i hjemmeplejen, og de der er, er ikke alle lige så kvalificerede som vores hovedperson. Derfor begynder de ekstra vagter og de lange dage at gå ud over både samværet med datteren og relationerne til de mange borgere hun er ansat til at tage sig af. Vi oplever pårørende og enkelte af pensionisterne helt uretfærdigt skælde Sofie ud. Vi fornemmer hvordan det konstante tidspres gør, at hun begynder at begå fejl og de mange små gode gerninger og hyggelige samtaler lige så langsomt ikke er en del af arbejdet længere.

Frelle Petersens film kan allerbedst beskrives som et hverdagsdrama uden de helt store dramaturgiske udsving. En nærmest dokumentaristisk stil, hvor tilskueren inviteres helt med ind i de mest intime kroge af hjemmeplejen, fra bleskift, vask af kroppe og alt det andet, der hører til jobbet. Muligvis ikke et arbejde alle drømmer om, men et som der især i disse år er vigtigt at få flere til at udføre. Der bliver flere og flere gamle og færre og færre til at tage sig af dem.

En af filmens mange vigtige pointer er at skildre den måde hjemmeplejen er systematiseret på. Selv om der ikke er mange scener med førnævnte registrering af besøg, så får man alligevel indtrykket af, at den maskinelle tænkning der eksisterer hér, kan være med til at skræmme potentielle fremtidige SOSU-assistenter væk fra dette vigtige arbejde. Som Sofies chef på et tidspunkt siger til hende, så havde hun jo advaret Sofie om at hun ikke skulle involvere sig følelsesmæssigt i de gamle, da det ville gå ud over arbejdet.

Det er lige som i Frelle Petersens anden film Onkel https://kulturkapellet.dk/filmanmeldelse.php?id=2570 Jette Søndergaard, der spiller den altoverskyggende hovedrolle i Hjem kære hjem og det gør hun intet mindre end fremragende. De øvrige medspillere virker også utroligt troværdige og en af de mange fine ting ved filmen er, at den uden de helt store armbevægelser eller klicheer for skabt en række meget fine portrætter af både de mange pensionister som Sofie besøger men også af kollegaerne, og de andre der er en del af Sofies liv.

Du tænker måske at en film om en unge kvindes udfordringer i hjemmeplejen ikke er en som bare skal ses, men det skal den – og af flere årsager.

Først og fremmest, så forekommer den så tæt på virkeligheden, at de udfordringer den skildrer er nogle som konkret eksisterer. Desuden er filmen et velkomment indspark i velfærdsdebatten. Den er ikke ensidig kritisk i forhold til det eksisterende system, men den viser os med al tydelighed, at vi skal passe langt bedre på de ildsjæle, der hver dag tager på arbejde og gør en enorm forskel for vores bedsteforældre og alle de ensomme pensionister over hele landet. Selvfølgelig lover skiftende regeringer konstant bedre arbejdsforhold og flere penge til SOSU-området, men måske er det endnu vigtigere er det, at vi også sikrer at de, der skal passes også føler sig set og ordentligt behandlet. Det handler om medmenneskelighed overfor systemtænkning og Excel-ark.

Tænk lige tanken. En dag ender du måske også alene i dit hjem eller på et plejehjem, hvor dine børn og børnebørn sjældnere og sjældnere kommer på besøg. Bør det så ikke være på høje tid at sikre, at de der skal tage sig af dig også bliver behandlet med respekt og får nogle arbejdsrammer, der gør at de har tid til andet end blot at varme din mad og vaske dig nødtørftigt? Denne film er i al fald et virkeligt fint oplæg til den debat.