Skæv, absurd, grotesk og original. Fyldt med sort humor, slapstick og uimodståelig vold. Læg dertil professionel skuespilkunst fra allerøverste hylde. Sådan er Anders Thomas Jensens 6. spillefilm Den sidste viking. Denne gang også med Mads Mikkelsen og Nikolaj Lie Kaas som fast makkerpar, som i alle Jensens film, senest Retfærdighedens ryttere (2020). https://kulturkapellet.dk/filmanmeldelse.php?id=2616

Den sidste viking starter lidt forvirrende, med en tegnefilm om vikingehøvdingens søn, der får hugget en arm af, hvorefter faren beordre, at alle vikinger skal have en arm økset af. For, som han siger; ”Hvis alle er ødelagte, er ingen ødelagt”.

Så er vi i fuld gang med spillefilmen.

Anker (Nikolaj Lie Kaas) har netop røvet en bank og er nu på flugt med en taske, der indeholder 41,5 millioner kr. i kontanter, som han gemmer i et bagageskab, hvis nøgle han overgiver til sin bror Manfred (Mads Mikkelsen) og beordrer ham til at hente tasken og derefter straks at grave den ned, tæt på forældrenes sommerhus.

Anker pågribes umiddelbart efter af politiet og idømmes 16 års fængsel. På grund af god opførelse løslades han efter 15 år - og opsøger straks sin bror Manfred, for at de sammen kan opsøge sommerhuset og grave de mange penge op.

Men ak, Manfred er ikke længere Manfred. Han har skiftet identitet, og lyder nu kun navnet John – for han er nu selveste John Lennon fra The Beatles. Skulle man glemme det og kalde ham ved det døbte navn, reagerer han voldsomt. Springer i protest ud af et vindue eller ud af en kørende bil. Jo, han er blevet bindegal, fjern i blikket og besat af at stjæle foks hunde.

´Dissociativ identitetsforstyrrelse´, lyder diagnosen fra psykiateren (Lars Brygmann), hvis identitet vi nu heller ikke er helt sikker på. Værst er det at ´John Lennon´ ikke aner, hvad denne Manfred har fortaget sig og da slet ikke hvor pengene ligger begravet?

Sammen tager de to brødre til sommerhuset – der i sin arkitektur er lige så skævt/gotisk som beboerne. Forældrenes hus ejes nu af et lige så skævt ægtepar. En boksende kvinde (Sofie Gråbøl) og hendes mand (Søren Malling), der på tolvte år skriver på en børnebog.

Her stopper vi spoilingen af dette groteske vildtlevende filmplot – som er medrivende, utroværdigt, men alligevel totalt acceptabelt. Nævnes skal det dog, at psykiateren har i sinde at sammenføre patienter fra andre galeanstalter, der også tror de er Beatlesmedlemmer, i håb om at ´John´ derved vil huske sin oprindelige baggrund.

Den sidste viking giver igen Mads Mikkelsen og Nikolaj Lie Kaas mulighed for at demonstrere deres mangesidede talent, som vi også oplevede i Anders Thomas Jensens debut Blinkende lygter.

Mads Mikkelsens er underspillet, fjern og uforudsigelig, som den traumatiske bror, langt fra virkelighedens verden – alligevel er vi indforstået med hans karakter. Nikolaj Lie Kaas har en undertrykt voldelighed og broderkærlighed der nuancerer bankrøverens brutalitet. Glemmes skal ikke deres søster (Bodil Jørgensen), der er så loyal overfor brødrene, at det koster tæsk.

Mest overraskende er Lars Brygmanns eminente psykiater, der i glimt får os til at tvivle på hvad der er normalt eller unormalt, ikke mindst, når han med udgangspunkt i IKEA, belærer om de mange psykologiske modeller.

Den sidste viking er cinematografisk perfekt, med en lydside der bestemt tilfredsstiller selv de falske Beatles – og et kritisk publikum.

Anders Thomas Jensen har igen skabt en dansk fuldtræffer, topunderholdende, original, professionel og (vistnok) med et budskab.